'Lad os sammen smede sværdet om til en plovskær'. Statue ved FN-bygningen i New York. Foto: CC-Wiki Commons
8 min. læsetid

Klimakatastrofe, ødelæggelse af verden og flere flygtninge. Der findes én industri, som bidrager til alle disse ting – og vi taler slet ikke nok om den. Sådan skriver Klimatosserne, der er ny Signatur-skribent på Solidaritet.


Af Klimatosserne

Hvilke sektorer er de værste klimasyndere? Svaret plejer at være: energi, transport, industri.

Men hvad nu hvis der var én industri, der var det hele på én gang – og ved sin blotte eksistens udgjorde en global katastrofe? Den findes, og vi taler alt for lidt om den.

Denne globale superindustri er drevet af fossil energi, masseplyndring af naturresurser – og af konflikter. Jo flere konflikter, jo bedre. Derfor er klimakrisen godt for business, for klimakrisen skaber klimakonflikter – kriser om adgang til vand, agerjord, klimaflygtninge, krige.

Det militærindustrielle kompleks og dets organisatoriske overbygning, NATO, har en objektiv interesse i krig og oprustning for at retfærdiggøre sin eksistens. Trumps bidrag til internationalt “samarbejde” – efter han har trukket USA ud af klimasamarbejdet og WHO – består i at presse EU, herunder Danmark, til at poste billioner af dollars i Dødens Købmænd. Således udtalte NATO-pagtens egen Twitter-præsident i 2018:

»Mange lande i NATO, som vi forventes at forsvare, er ikke bare under deres nuværende forpligtelse til 2 procent (som er lavt), men er også i mange års restance med betalinger, som ikke er foretaget. Vil de refundere USA?«

Altså er bl.a. Danmark ifølge Trump i gæld til USA. Beskyttelsespengene skal falde, ellers… ja, ellers R-u-s-l-a-n-d! Og lad os ikke glemme “China, China, China, China, China”!

Krig eller frihed

Vi kan finde rationelle, almennyttige argumenter for de fleste af vores handlinger i samfundet, også selv om de har en klimabelastning og forbruger ressourcer. Men hvad er det logiske og almennyttige i krig? Er det ikke altid et middel til at dominere, røve og ødelægge?

Der arbejdes selvfølgelig også med ressourceoptimering i krigsmaskinen. Droner der drives af vedvarende energi, bomber der sprænger bedre med samme mængde eksplosiver, sværme af minidroner der kan levere sprængladninger præcist, styret af kunstig intelligens. Men er det den højeste ambition, vi kan præstere – en mere effektiv krigsmaskine drevet gennem Power to X, lavet af genbrugsmaterialer? Eller vil vi hellere være frie?

Der er en anden vej. Den er ikke-voldelig, den står på menneskers, miljøets og naturens side, og den søger ikke blot at undgå krig, men at begrave stridsøksen, smelte mordvåbnene om til noget nyttigt, der kan bekæmpe sult og nød:

“De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.” – Mikas Bog 4:3

Det er ikke en religiøs belæring, forbeholdt de der går i kirke. Det er også budskabet på skulpturen “Swords Into Plowshares”, der står opstillet foran FN-bygningen i New York, en gave fra Sovjet Unionen i 1959 med et tidsløst fredsbudskab med en praktisk og humanistisk dagsorden om at skabe fredelige relationer og brødføde verden.

Statsfinansieret terror i Lystrup

Krig er terrorisme med et større budget. Irak blev smadret og forarmet, og vi der var aktive i fredsbevægelsen tabte en politisk sag, mens millioner af irakere – og amerikanske soldaters familier – tabte hvad der mangler ord for.

Så når danske regeringer deltager i oprustningen, og f.eks. vælger F35-fly over andre, både billigere og mindre forurenende alternativer, er det svært at se som andet end et dybt knæfald for USAs økonomiske, imperialistiske interesser ved at vælge producenten Lockheed Martin, og for dansk våbenkapitalisme ved indirekte “militær landbrugsstøtte” til ‘TERMA’ (dansk våbenproducent i Lystrup, Aarhus, red.), som leverer militært isenkram til F35. Det er svært at se det som andet end magthavernes loyale omsorg for våbenindustrien og en version af verden, der har demonstreret sin uduelighed som instrument for bæredygtighed og fred. For fællesskabets midler. Midler som vi kunne og burde kræve anvendt til fredelige formål – klimaomstilling og bekæmpelse af global ulighed. Men staten har valgt våbenøkonomien.

Læs også: Blod på bundlinjen – TERMA

Som TERMAs administrerende direktør siger: »Vi har investeret vanvittig hårdt i det fly og løbet store risici ved at satse så stort i Grenaa. Og vi har da også puffet lidt til systemet for at få truffet en beslutning, så vi kunne komme videre.«

Puffet lidt til systemet. Jo jo. Og Trumps mafiøse trampen gør resten af arbejdet. Imens dør yemenitiske børn af sult, tørst eller bomber mens Terma scorer kassen. Imens hjælper Termas radar tech emiraternes krigsskibe med at forhindre dansk nødjælp i at nå Yemens sultende børn og familier. Oxfam Ibis skriver på deres hjemmeside:

“Det danske firma TERMA leverer udstyr til emiratiske krigsskibe og bombefly, der bliver brugt til at udsulte og bombe civile i Yemen. Coronavirusset har nu også ramt Yemen, hvor indbyggerne i forvejen kæmpede med verdens værste humanitære katastrofe efter fem års krig. Børnene bliver stadig lagt i seng til lyden af bomber. Udadtil bakker Danmark op om en våbenhvile i konflikten, så alle kræfter kan sættes ind mod pandemien. Men nu viser afsløringerne, at Danmark faktisk bidrager til at holde krigen i gang!”

F35- Lightning II: 27 enheder af det nye kampfly kommer til at koste 16,4 mia. i indkøbspris og 56,4 mia. i levetidsomkostninger. Det er både spild af penge, tåbeligt for klimaet og med til at sende det helt forkerte signal, mener ‘Klimatosserne’. Foto fra producentens hjemmeside.

Klimafred

Og klimaet? Et F35 fly udleder i gennemsnit 28 tons CO2 per mission. Og så skal det selvsagt også produceres. Dertil kommer krigens økologiske ødelæggelser, og klimaaftrykket ved efterfølgende genopbygning.

Og os andre? Vi kunne kræve af magthaverne, at de sætter brød og fred + klimaretfærdighed over hvad der er godt for våbenindustriens profitter og hvad der behager de høje herrer i NATO. Ja, vi kunne gøre disse høje herrer magt- og arbejdsløse. Vi kunne kræve, at NATO-samarbejdet blev erstattet af et globalt samarbejde for klimafred.

“Et F35 fly udleder i gennemsnit 28 tons CO2 per mission. Og så skal det selvsagt også produceres. Dertil kommer krigens økologiske ødelæggelser, og klimaaftrykket ved efterfølgende genopbygning.”

Klimafred burde være klimabevægelsens “forsvarspolitik”. En global klimafredspagt, der forpligter alle verdens nationer på at nedruste og stoppe ny produktion og handel med våben, kunne være et krav for bevægelsen. Vi kunne rejse kravet om, at de sparede midler fra nedrustning og fred skulle gå til socialt retfærdig grøn omstilling overalt i verden, inklusive tidligere kolonialiserede lande i det globale syd, der stadig har brug for udvikling og vækst. Mens de rige lande og store drivhusgasudledere forpligter sig på modvækst, såvel militært som økonomisk.

Vi kan kræve en anden verden. En “new normal” – og vende den gamle voldelige og økomorderiske “normal” ryggen ved alle demokratiske valg fra dette øjeblik og for altid, uanset at økonomer og forsvarere af status quo vil mobilisere alle kræfter og den privilegerede adgang til massemedierne og insistere på, at det nye, det fredelige, det socialt retfærdige og økologisk revolutionære er forkert, farligt – ja faktisk umuligt.

“Kun at prise freden er nemt og ineffektivt. Det der er brug for, er snarere aktiv deltagelse i kampen mod krig og alt dét, der fører til den.
– Albert Einstein

Vi kan starte lige nu med, at presse regeringen til at sørge for, at Termas kapitalisering på en humanitær katastrofe stoppes ved en omgående stramning af lovgivningen, så virksomheder ikke kan slippe afsted med at sælge våben og – som i det aktuelle tilfælde med Terma – tech som radar- og missilovervågningsudstyr til krigsførende parter. For krigens ofres skyld, og for klimaets.

Vi håber I vil skrive under for at stoppe Danmarks forkastelige deltagelse i lidelserne i Yemen her.

Læs også: Aldrig mere en Krystalnat


“Vi er tossede –– over, at magthaverne verden over spilder dyrebar tid og ressourcer på at hjælpe klimasvinende industrier med at profitmaksimere og højrekræfter med at forpeste livet for flygtninge, i stedet for at løse klimakrisen.