Hvordan kan Rødt Venstre og Enhedslisten fortsætte – sammen?

Der er meget drama i Enhedslisten for tiden. Jeg husker ikke, vi tidligere har oplevet medlemmer i større tal opfordre hinanden til at finde et andet parti – og ligefrem tale åbent om politiske eksklusioner.

Hvad sker der og hvordan kommer Enhedslisten videre herfra?

Der er ingen tvivl om at det er uholdbart, at menige medlemmer, folketingsmedlemmer eller medlemmer af Enhedslistens Hovedbestyrelse understreger – og måske også udvikler vores uenigheder i pressen – i hvert fald i det omfang, der har været tale om i det sidste halve år.

De forskellige fløje i Enhedslisten kommer til at fremlægge hinandens positioner i et meget negativt lys. I nogle tilfælde skaber de tilmed problematiske og meget negative udlægninger af andre partimedlemmers meninger og karaktertræk.

Vi bør alle huske, at BT, TV2, Berlingske Tidende, og en lang række andre medier ikke vil Enhedslisten det godt – hverken den ene eller anden del af partiet. Deres interesse er først og fremmest at udstille uenighederne og svække alle positioner på venstrefløjen.

Vi gør derfor klogt i at komme i ordentlig dialog med hinanden – og blive langt bedre til at undlade at karakterisere hinandens holdninger (og enkeltpersoner) negativt i pressen.

Med andre ord: Vi på venstresiden skal nok lade være med at kalde Pelle Dragsted for socialdemokrat – og Pelle skulle nok lade være med at kalde os andre for terrorsympatisører!

Der skal være plads til politiske uenigheder

Der er ingen tvivl om, at der er væsentlige politiske uenigheder i Enhedslisten – og at disse er blevet skærpet i de seneste år. Men min påstand er, at det kan godt håndteres i Enhedslisten.

Det er ikke i sig selv noget umuligt problem, at nogle udelukkende interesserer sig for hvad der foregår på Christiansborg – og at andre medlemmer ikke ser det som den vigtigste kampplads. Ligesom vi sagtens kan håndtere, at nogle mest arbejder med faglige forhold, og andre kun med klima-forandringer og bevægelser.

Det er ikke et problem, at vi er uenige om Enhedslisten skal i regering – og med hvem. Det kan vi stemme om på årsmøderne.  Vi skal ”bare” lade være med at skyde hinanden i fødderne – eller i ryggen.

Men det stiller nogle få krav til os at nå dertil:

1. Alle – fra os menige medlemmer til den politiske ordfører – skal holde igen med meget offentlige og negative udmeldinger om andre partimedlemmer. Det kan man også – og ret let – opnå ved at undlade at medvirke i interviews om uenigheder i partiet.
   
2. Folketingsmedlemmer og pressekontor skal referere årsmødebeslutninger korrekt/afbalanceret og ikke særdeles tendentiøst som det skete (og sker) efter sidste årsmøde. Alle årsmødebeslutninger skal tages lige alvorligt. Beslutninger, som man ikke er enige i, skal ikke blot ignoreres, som vi har set flere eksempler på.
   
3. Folketingsmedlemmer og HB-medlemmer skal undlade at bruge deres privilegerede adgang til medierne (og mails til alle partimedlemmer) til at angribe andre partimedlemmer.

Et personligt indspark

Jeg har repræsenteret Enhedslisten i kommunalbestyrelsen i Albertslund i mere end 30 år. Og jeg er aldrig i vores kommunalbestyrelse blevet beskyldt for have sympati for terrorhandlinger eller at se stort på overgreb på civile. Det sker kun i Enhedslisten.

I vores kommunalbestyrelse kan vi faktisk på tværs af partier – godt finde ud af at være grundlæggende politisk uenige – og samtidig behandle hinanden rimeligt respektfuldt. Det er besynderligt, at det kniber så meget i Enhedslisten – i HB, på facebook og af og til i pressen.

Det er derimod mit indtryk, at vi godt kan finde ud af det i de fleste lokalafdelinger – det går i hvert fald fint i vores afdeling.

Rødt Venstre

Jeg tror ikke, at nogen af os, der er med i Rødt Venstre, kan genkende billedet, når vi anklages for at sabotere Enhedslisten, eller for at være ude på at starte et nyt parti.

Vi ønsker tværtimod at styrke Enhedslisten – og bidrage til at undgå, at medlemmer melder sig ud. Vi har endda haft held til at inspirere flere udmeldte til at melde sig ind igen.

Vi er kritiske og uenige i nogle af de beslutninger der træffes i folketingsgruppen, i HB eller sågar på årsmøder. Men vi accepterer naturligvis de beslutninger, der træffes i de kompetente organer. Det har ikke hidtil være forbudt at være uenig – og arbejde for at beslutninger ændres.

Først efter utallige angreb på en række enkeltpersoner og Rødt Venstre for at være terrorsympatisører / ikke vil tage afstand fra terror – eller ligefrem som forretningsudvalgsansvarlige Rasmus Holme skrev i flere omgange: ”deres forsvar for terroraktionen den 7. oktober”, besluttede vi at tage til genmæle.

Vi er også en slags mennesker med familie, venner og bekendte.  Og først derefter gik vi i DR1 Morgen og sagde ja til et interview med Ritzau. Det er meget beklageligt, at det kom dertil, men jeg synes ikke, vi kunne gøre andet. Der var tale om rent karaktermord! Man skal strække sig langt for partiets skyld, men her går grænsen.

Hvad er vi uenige om?

Uenighederne går tydeligvis på, om man kan eller bør opfatte alt hvad der skete 7. oktober 2023 som en terrorhandling – og dermed alle organisationer der deltog i aktiviteter den dag som terrororganisationer. Eller om man kan og bør opfatte det som flere forskellige dele – hvorfor vi ”kun” bør tage skarp afstand fra de omfattende og voldsomme overgreb og drab på civile, der skete.

Jeg kan ikke forstå, at det skulle være umuligt blot at konstatere, at vi er uenige om dette. Vi er jo helt enige om at fordømme og tage afstand fra alle overgreb og drab på civile – naturligvis også den 7. oktober.

Ingen har mig bekendt argumenteret for ”røde” eller andre undtagelser i forhold til menneskerettigheder og drab på civile.

Der er altså ikke megen substans i den uenighed. Man kunne sige den enkle sandhed til pressen: At terror og krigsforbrydelser tager vi alle afstand fra!