I sidste uge vandt Sharon Graham kampen om Unite. Nu retter hun sigtekornet mod Amazon

Efter de seneste 11 år at være blevet ledet af den Corbyn-trofaste Len McCluskey, var der i sidste uge stor spænding om, hvilken retning den millionstore britiske fagforening, Unite ville gå i. Fagforeningsbossen ‘Red Len’ havde inden valget meddelt, at han ville gå af som formand. Det gav en række nye kandidater muligheden for at udfylde lederrollen og tegne den politiske kurs. Ville det blive en sejr til endnu en venstrefløjskandidat – eller ville en mere Keir Starmer-loyal kandidat løbe med sejren?

Unite – et fagforbund i fremgang

Unite the Union er en britisk-irsk sammenslutning, som i daglig tale bare kaldes Unite. Dets medlemmer er ansat i en lang række brancher, særligt inden for byggeri, service, transport- og logistiksektoren. Forbundet er resultatet af en sammenlægning mellem ‘Amicus’ og det tidligere transportarbejder-forbund, TGWU. Unite har omkring 1,4 millioner medlemmer, og har de seneste år oplevet en stigning i medlemsskab. Det følger tendensen for resten af de britiske fagforeninger, der efter et lavpunkt i 2017 har oplevet en stigning tre år i træk.

+

Valget stod mellem fire kandidater: De to tidligere McCluskey-assistenter Howard Beckett – med en fortid i den troskistiske Labour-fraktion, Militant – og Steve Turner, der efter en tæt kamp vandt fraktionen United Left‘s støtte over Beckett. Over for dem stod Gerald Coyne, der er blandt Keir Starmers varmeste støtter i fagtoppen, og som blev anset som den mest centristiske kandidat. Han tabte snævert i 2017 til McCluskey – og håbede den nye politiske kurs i Labour kunne have en positiv effekt på hans kandidatur i denne omgang. Mange på fagforeningens venstrefløj havde frygtet, at venstrefløjens kandidater ville splitte stemmerne mellem sig i et “winner takes all”-format, og dermed give sejren til Coyne. Beckett valgte derfor at trække sig inden valget, og støttede i stedet Steve Turner som ny formand.

Det blev dog hverken Turner eller Coyne, men derimod den fjerde kandidat, outsideren Sharon Graham, der trak det længste strå. Med 37,7 % af stemmerne slog hun snævert Steve Turner (33,8 %) og mere komfortabelt Gerard Coyne (28,5 %), hvis Starmer-loyalitet altså ikke viste sig at give pote. Valget af Graham bliver i de traditionelt konservative britiske medier beskrevet som “en sejr for den yderste venstrefløj”, og har igen tydeliggjort den interne splittelse i Labour.

Fremtrædende medlemmer af partiets venstrefløj, som Diane Abbott og tidligere formand Jeremy Corbyn har lykønsket Graham med sejren, men også den nuværende leder, Sir Keir Starmer har meldt sin støtte, sådan som det forventes fra Labour-toppens side: “Tillykke til Sharon med valget som generalsekretær – den første kvinde til at indtage hvervet. Jeg ser frem til at samarbejde om at forbedre arbejderes liv i hele landet”, skrev han på Twitter. Selv om Sir Keir næppe er lykkelig over valget, kan Graham dog siges at være mindre belastende for forholdet mellem parti og fagforening, end hvis den McCluskey-støttede Steve Turner var løbet med sejren. Var den tidligere buschauffør i London blevet valgt, frygtede flere i Labour-apparatet, det også ville betyde stor magt til hans rival-og-senere-støtte, Howard Beckett, der tidligere har sammenlignet Starmer med Boris Johnson – og som tidligere på året blev suspenderet fra partiet efter tweets rettet mod indenrigsminister Priti Patel.

Mindre partipolitik – mere faglig organisering

Landets største fagforbund, Unite med ca. 2 millioner medlemmer har historisk set haft en stærk tilknytning til det britiske socialdemokrati, Labour, der kan minde om det stærke bånd mellem arbejderparti og -bevægelse, man også har haft i Danmark. Her blev forbindelsen dog kraftigt reduceret for 26 år siden, da man på LO-kongressen i 1995 valgte at kappe de formelle bånd mellem Socialdemokratiet og fagforeningen.

Sharon Graham – ny fagforeningsboss i Unite

– Født 1968 i London. Nyvalgt generalsekretær i Unite som forbundets første kvindelige leder.

– Var allerede som 17-årig med til at arrangere arbejdsnedlæggelse på sit daværende tjenerjob. Anses som én af de mest erfarne kræfter inden for faglig organisering og aktioner i Storbritannien.

– Vil have mindre fokus på partipolitik, og i stedet udvikle en selvstændig fagbevægelse gennem fokus på stærkere arbejderrettigheder og overenskomstforhandlinger, der dækker alle medarbejdere i en branche.

+

Også i Unite har man længe ønsket at have mindre tilknytning til landets socialdemokratiske top, og selv om Unite ved sidste valg støttede Labour med omkring 1 million £, har der længe været optræk til et brud. I oktober sidste år meddelte Grahams forgænger McCluskey, at Unite havde valgt at skære støttekronerne til Labour med 10 % ved næste valg, og selvom ‘Sir Keir’ dengang understregede, at han stadig følte en “stærk forbindelse” til Unite, kommer valget af Sharon Graham formentlig til at fremskynde splittelsen mellem de to historiske arbejderorganisationer. Det dårlige valg til Gerard Coyne, og den overraskende store opbakning til Sharon Graham, taler sit tydelige sprog: Fagforeningens medlemmer vil have mindre Labour – og mere faglig organisering. I Grahams opstillingsgrundlag var det budskab da heller ikke til at tage fejl af: “Vi har prøvet at få vores politiske projekt gennemført i Labour. Det er slået fejl”, som der stod i hendes valgmanifest.

Med Sharon Graham kommer Unite derfor til at fokusere mere på faglig kamp. Graham sætter sig på posten med en fortid som chef for den organiserende enhed i Unite, der står for at rekruttere medlemmer og lave faglige aktioner. Over 250.000 nye medlemmer af Unite under hendes ledelse understreger, hvordan hendes direkte, issues based-tilgang har vundet opbakning blandt arbejderne. Og selvom hun på forhånd var udråbt som underdog i kampen mod hhv. Turner og Coyne som favoritter, er hendes sejr måske ikke så overraskende alligevel. Graham sætter sig nemlig for bordenden med en lang række faglige sejre i bagagen.

Blandt de mest opsigtsvækkende var hendes kamp mod British Airways, der efter stort pres fra Unite droppede deres fire-and-rehire-politik. Det begreb dækker over, at mange store virksomheder som British Airways særligt under coronakrisen har fyret medarbejdere, for derefter at genansætte dem på dårligere vilkår. Men også en kampagne anført af Graham mod den store gartnerivirksomhed, S&A Foods, tvang arbejdsgiveren til en række indrømmelser – efter det var kommet frem, at op mod 4.000 sæsonarbejdere arbejdede under kummerlige forhold. Det var særligt mange migrantarbejdere, der blev kraftigt underbetalt, og de ansatte i virksomheden fik fratrukket 50 £ fra lønnen, hvis de grundet uheld måtte ringe efter en ambulance.

Sigtekornet rettet mod Amazon

Et af de helt store spørgsmål på det britiske arbejdsmarked vil i de kommende år være spørgsmålet om, hvordan man får stækket de store multinationale virksomheders magt over arbejdsmarkedet. Graham forklarede under valgkampen, at hun kæmper mod “dårlige chefer”. Og få kan i disse år siges at være et større mål for den kamp end Jeff Bezos’ Amazon, der gennem det seneste årti er blevet et af verdens største firmaer – og som netop tjener sine penge inden for de brancher, Unite’s medlemmer er organiseret i.

Det kommer derfor ikke som nogen stor overraskelse, at Graham allerede har vendt sigtekornet mod netop Amazon, der er notorisk modstander af faglig organisering, og hvis fangarme i disse år breder sig ind over de europæiske arbejdsmarkeder. Den nye fagforeningsleder advarer samtidig imod virksomheder, der bruger corona-krisen som dække for at forringe arbejdsforholdene. “De [store virksomheder som Amazon] tror, at hvis de bare pakker alt ind i Covid, så accepterer vi alle deres forklaringer”, sagde hun under valgkampen, hvor hun advarede mod, at løndumping og virksomheder som Amazon’s brug af prekær arbejdskraft kunne “blive normen”.

Graham ser det som afgørende, at fagforeningerne begynder målrettet at organisere alle arbejdere i de store virksomheder. Det skal ske for at give de ofte monopol-lignende mastodonter modspil. Når multinationale virksomheder som fx Amazon både har lagerarbejdere, IT-supportere og lastbilchauffører ansat i tusindtal, er den faglige organisering også nødt til at ske på tværs af brancher, mener hun. Samtidig skal der mere fokus på kollektive forhandlinger i brancherne.

Kampen mod Amazon bliver samtidig en kamp mod en virksomhed, der allerede står stærkt i Storbritannien. Ifølge en opgørelse i The Guardian brugte 86 % af den britiske befolkning virksomhedens ydelser i 2019, og mere end halvdelen af de adspurgte så sig selv som ‘loyale kunder’. Hvis Graham skal give Amazon – og de andre store virksomheder – modspil, handler det derfor også om at ændre den folkelige opinion. Den opgave kommer til at gå mindre gennem Labour-lobbyisme, og mere gennem faglige aktioner – i hvert fald de næste 4 år, hvor Sharon Graham kommer til at tegne Storbritanniens største fagforening udadtil.