Internationale studerende skal have ret til samme arbejdstid som alle andre

På vores arbejdsplads har vi mange studerende, som kommer fra lande uden for EØS-samarbejdet. Lønningsdagen bekymrer mange af vores kollegaer. Det lyder selvfølgelig underligt, for hvem frygter, hvad der står på lønsedlen?

Det gør vi. Den danske stats rigide regler om arbejdstid for studerende uden for EØS betyder nemlig, at hvis vi arbejder for meget, mistænkes vi for at snyde uddannelsessystemet. Lige nu må studerende fra lande uden for EØS arbejde 80 timer om måneden. Men mange af os vil rigtig gerne arbejde mere – og skriger Danmark ikke efter arbejdskraft?

Hvem gavner det, at vi ved siden af vores studie – som vi i øvrigt ikke får SU for – skal bruge vores sparsomme tid på at bekymre os om vores økonomiske situation? Ikke desto mindre er bekymring og overdreven planlægning for at imødegå reglerne det, vi bruger utallige timer på.

Danmarks udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek har tilsyneladende mange tanker om Danmarks erhvervsfrekvens. Med den ene hånd vifter han med sin bog Arbejdets Land for at få flere fødder i hamsterhjulet. Med den anden hånd forhindrer han os i at få lov til at arbejde mere.

Vi ender på gaden, hvis vi ikke arbejder nok

Det er dyrt at bo i landets studiebyer.  Hvis vi ikke arbejder nok, kan vi ende på gaden. Hvis vi arbejder for meget, kan vi ende på et fly i Kastrup. I værste fald kan det betyde, at nogle personer finder ulovlige måder at tjene penge på. Vi ønsker ikke, at mennesker skubbes ud i et juridisk sort hul. 

Madbudenes organisation søger derfor ændringer i lovgivningen, så vores kolleger og andre studerende sikres bedre balance i studielivet. Vi har iværksat en underskriftsindsamling for at få Folketinget til at ændre reglerne. Fremtidens arbejdsmarked skal sikres, så vi ikke får skabt tilstande med human trafficking og sort arbejde.