Jeg er ikke på moralsk vildspor, jeg vil bare have en venstrefløj med rygrad, tak!

Jeg har det sidste år været stærkt kritisk over ubetingede støtte til det brutale apartheidstyre i Israel og det folkedrab, det aktuelt udfører. 

Men dette indlæg handler om den såkaldte venstrefløj i Danmark. Årsagen er den samme, som da Martin Luther King skrev et brev fra et fængsel i Birmingham i 1963. Brevet var rettet til “moderate,” som King anså som en forhindring for de sortes kamp for lige rettigheder. Han skrev: »Overfladisk forståelse fra folk, der påstår, de forstår, er mere frustrerende end den fuldstændige misforståelse fra folk, der ikke ønsker os noget godt,« 

Venstrefløjen i Folketinget er lige nu en forhindring for palæstinensernes frihed. Selv om mit fokus her er rettet mod Enhedslisten og Pelle Dragsted, er det en opsang til alle partier til venstre for Socialdemokratiet.

Mistet tro på venstrefløjen

Jeg har aldrig været medlem af Enhedslisten eller noget andet parti. Min kritik er uden politiske bagtanker. 

I over et år har jeg været vidne til et livestreamet folkedrab. Med foragt, skam og desillusion har jeg set, hvordan den danske regering ubetinget har støttet det. 

Men det er ikke kun regeringen, jeg har mistet tiltroen til. Det er også de partier, der påstår at gå ind for internationale love, konventioner og menneskerettigheder. For de har været passive og fraværende – med meget få undtagelser.  

Pelle Dragsted skrev nylig et opslag på Facebook, som jeg tillod mig at kritisere. Det fik ham til at mene, at jeg var ”moralsk på vildspor.” 

Dragsted havde kritiseret Netanyahus ”beskidte krig” for at bryde folkeretten og for at ignorere de vestlige ledere, der presser på for en våbenhvile og de mange demonstranter i Israel, der går på gaden imod ”krigen.”

Jeg påpegede, at det er en ufuldstændig beskrivelse af situationen. Konflikten mellem israelere og palæstinensere er ikke en krig mellem lige partnere, og Vesten ønsker reelt ikke våbenhvile, men bakker Israel op.

Matthew Miller, talsperson for Biden-administrationen, indrømmede for et par uger siden, at USA’s krav om våbenhvile er det rene bluff: “Vi har aldrig ønsket en diplomatisk aftale med Hamas… vi ønskede en våbenhvile, men vi har altid været indstillet på den fuldstændige destruktion af Hamas.” 

Situationen i Israel

Israel har i årtier systematisk undertrykt palæstinenserne og begået den ene krigsforbrydelse efter den anden.  Netanyahu er blot et symptom på problemet. Aktuelt står han stærkere i meningsmålingerne end i flere år. Meningsmålinger fra Israel viser et dybt radikaliseret samfund, hvor 68% er modstandere af enhver form for humanitær hjælp til Gaza, 82% af israelere mener, at mængden af ildkraft mod Gaza var passende – på et tidspunkt, hvor 28.000 palæstinensere var blevet dræbt i Gaza. Kun 1,8% mente Israel gik for hårdt frem. 83% støtter etnisk renselse af Gaza. Og efter afsløringer om systematisk seksuel vold og voldtægt mod palæstinensere, mente israelerne ikke, at gerningsmændene skulle retsligt forfølges.  

Israel er en racistisk etno-stat bygget på kolonisering og systematisk undertrykkelse af de indfødte. De politikere, der er ved magten, er folkevalgt af israelerne selv. 

De mange israelere, der protesterer i Israel, gør det kun for at få gidslerne hjem, ikke for at stoppe “krigen” eller på grund de ekstreme civile tab i Gaza. Protesterne forud for oktober 2023 handlede også kun om israelske jøders rettigheder, ikke om palæstinensernes, besættelsen eller apartheidsystemet. 

Det er bekræftet af adskillige israelske politiske analytikere som Ori Goldberg , Gideon Levy og Daniel Levy

15. oktober 2023 advarede over 800 eksperter i international lov, folkedrab og holocaust om risikoen for folkedrab i Gaza.  

Men et år senere taler Pelle Dragsted om ”krig.” 

Den “krig” som FN-domstolen kalder et sandsynligt folkedrab. Det, UNICEF kalder en krig mod børn. En “krig,” som en ny rapport fra kommissionen fra FN’s Menneskerettighedsråd kalder ”udryddelse.” 

Den politiske leder for Folketingets mest venstreorienterede parti evner ikke at bryde tabuet og bruge F-ordet om det,professor Richard Falk kalder det mest åbenlyse folkedrab i historien. 

Mon Pelle Dragsted også kalder folkedrabet i Rwanda for en krig? 

Ret til væbnet modstand?

Pelle er på Facebook blevet spurgt, om palæstinenserne har ret til væbnet modstand. Han svarede vagt, men kaldte Hamas-angrebet 7. oktober 2023 for terror – bl.a. med henvisning til en rapport fra Human Rights Watch. 

Da det ikke lød til, at Pelle havde læst rapporten, tillod jeg mig at svare. Jeg skrev blandt andet: 

“Såfremt du vil bruge rapporten fra Human Rights Watch (“I Can’t Erase All the Blood from My Mind” Palestinian Armed Groups’ October 7 Assault on Israel) så gør det helt og ikke halvt. HRW skriver, at angrebet var en del af en langvarig konflikt med rod i besættelsen. 

“International humanitarian law recognizes the Israeli occupation of the West Bank and Gaza as an ongoing armed conflict.” [International humanitær lovgivning anerkender den israelske besættelse Vestbredden og Gaza som en igangværende væbnet konflikt, red.]

Derfor er definitionen ikke terror, men krigsforbrydelser og mulige forbrydelser mod menneskeligheden. 

Derudover dokumenterer HRW KUN angreb på civile, men ikke angreb på militære baser, eller det faktum at militante brød ud af det, FN kalder verdens største fængsel, af den årsag at det ikke var i strid med IHL [international humanitær lovgivning, red.] hvorfor HRW også skriver:

“Mere participation in the attack on Israel on October is not a violation of international humanitarian law.” [Deltagelse alene i angrebet på Israel i oktober er ikke en overtrædelse af international humanitær lovgivning, red.]

Ordet terror har været brugt og misbrugt så meget, at det har mistet enhver betydning. 

Det er blot noget Vesten, Putin og Assad bruger som undskyldning for at begå krigsforbrydelser!”

Pelle Dragsted svarede: 

“Jeg forstår simpelthen ikke dit og andres behov for at relativisere og forsvare hvad, der skete den 7. oktober. Det var en forfærdelig forbrydelse. En pogrom. Soldater, der gik fra hus til hus og slagtede uskyldige civile. Systematisk seksuel vold. 

Udover at I er moralsk på alvorligt vildspor, gør I virkelig ikke sagen en tjeneste.”

Pelle Dragsted evner tydeligvis ikke at forholde sig til kritikken af hans misbrug af terrorbegrebet. Hans henvisninger til “systematisk” seksuel vold afspejler en klassisk kolonimagts mentalitet, hvor påstande om de brutale indfødte og/eller barbariske undermenneskers umættelige trang til at voldtage civiliserede hvide kvinder bruges som argument mod at frigive slaver, mod indfødte i Amerika, når man manglede en grund til at slagte dem og mod jøder i årene op til Holocaust.

Men trods dokumenteret voldtægt og systematisk seksuel vold mod palæstinensere, både børn og voksne aktuelt og tidligere, nævner Pelle Dragsted ikke et ord om det. Hvorfor? 

Human Right Watch har dokumentet seksuel vold begået 7 oktober 2023. Den bestod i at israelske fanger blev bedt om helt eller delvist at afklæde sig, og det er naturligvis uacceptabelt. 

Red Barnet, Human Rights Watch, B´Tselem, OHCHR  og andre har dokumenteret systematisk grov seksuel vold og voldtægter mod palæstinensere på daglig basis siden oktober 2023. 

Ligesom ethvert målrettet angreb på civile, skal alle seksuelle overgreb fordømmes, uanset hvem ofrene er. Det er faktisk ret simpelt. 

Men Pelle Dragsted evner tilsyneladende kun at fordømme overgreb på israelere baseret på en dags overgreb – overgreb på daglig basis i 365 dage mod palæstinenserne overses.

International lov, terrorbegrebet og problemerne med nationale love

Det er vigtigt at forstå, at terrorisme, som vi forstår det i Vesten, ikke er defineret i international lov. Et angreb under en væbnet konflikt under international lov er ikke terrorisme. “I stedet er sådanne handlinger selve naturen i væbnede konflikter og bør aldrig juridisk defineres som terrorisme hverken under international humanitær lov eller nogen anden international gren.” 

Et af problemerne med terrorbegrebet er uenighed om definitionen. Der findes flere hundrede faglitterære definitioner af terrorisme og over 90 forskellige nationale. 

Terrorbegrebet er generelt problematisk, ikke blot på grund af manglen på definition, men fordi det er blevet brugt som den store stygge ulv, der overgår alle andre forbrydelser. 

Siden 11 september 2001 har så godt som alle reageret som Pavlovs hunde, når de hører ordet terror. Det tilsidesætter enhver nuance, kontekst, årsagsforklaring og kritisk tænkning. Ikke engang den såkaldte venstrefløj kan finde plads til at debattere det. Ordet terror påføres kun den ene side.

Den “ny antisemitisme”

Når Pelle Dragsted beskriver krigsforbrydelser begået mod israelere kalder han det terror, brutalt, forfærdeligt og nådesløst. Men når civile palæstinensere myrdes, taler Pelle Dragsted om krigsforbrydelser – uden brug af tillægsord. End ikke om de 17.000 dræbte palæstinensiske børn. 

Men Pelle Dragsted stopper ikke her. Han gentager israelsk propaganda om, at Hamas og væbnede grupper angreb Israel, ikke på grund en ulovlig, brutal besættelse og en ulovlig blokade, men – skal man forstå – for at dræbe jøder. 

Desværre kommer den slags propaganda fra Enhedslisten ikke ud af det blå. Enhedslisten har sammen med resten af Folketinget støttet en aftale om “ny antisemitisme.” Den ligestiller kritik af Israel med antisemitisme. Ikke nok med at partiet støttede udspillet – det var enhedslisten, der skubbede forslaget frem: 

“Vi ser jo også en stigning i antisemitisme på internettet, altså i de debatter, der foregår på sociale medier, både omkring den konflikt, der er i Palæstina lige nu, men også i det hele taget” 

Sådan lød det fra Enhedslisten i Folketinget i februar måned, da partiet henviste til en undersøgelse fra Det jødiske trossamfund om stigende antisemtisme her i landet. 

Problemet er blot, at den undersøgelse sidestiller kritik af Israel med antisemitisme, fordi den bruger definitionen fra International Holocaust Remenbrance Alliance (IHRA)

FN’s menneskerettighedsråd kom 18. oktober 2024 med en rapport, hvor det kritiserer Vestens angreb mod ytringsfrihed. Rapporten rejser flere kritikpunkter – og skriver at IHRA’s antisemitisme-definition strider imod international lovgivning, og at alle stater, der bruger den, bør forkaste den. 

Aftalen om antisemitisme ignorerer også, at racisme og had mod minoriteter, også antisemitisme, både historisk og aktuelt langt overvejende kommer fra højrefløjen. 

I Tyskland er der lavet systematiske undersøgelser af ideologisk baggrund for anmeldte antisemitiske hændelser. Den sidste opgørelse er fra 2022 og her taler tallene for sig selv: 

Højrefløj (2.185 tilfælde) 

Venstrefløjen (8 tilfælde) 

Udenlandsk ideologi (67 tilfælde)

Religiøs ideologi (38 tilfælde) 

Andet (343 tilfælde) 

Samme tendens ses i USA og Vesten. 

Men Folketingets aftale har kun fokus er på “ny antisemitisme,” ikke den reelle antisemitisme, der, ligesom racisme, udgør et stigende problem. 

I Tyskland er der vedtaget love om “ny antisemitisme.”  Den bruges til at undertrykke kritik af Israels folkedrab. Paradoksalt nok er tredjedel af dem, der anklages for antisemitisme jøder. De anklages/sigtes ikke af jødiske tyskere, men – ironien går ikke tabt her, af alle steder – af den tyske stat.  Udviklingen har fået nogle tyske jøder til at kalde lovgivningen for den reelle ny antisemitisme.  

Min ven, den israelsk fødte jødiske Jonathan Ofir har kaldt folketingsaftalen om antisemitisme for indledningen til ”en af de farligste og mest truende tider for mig som jøde i Danmark – ikke på grund af antisemitisme – men på grund af kampen imod den.” 

Når Pelle Dragsted kritiserer mig for at relativere tingene, lyder han som Mette Frederiksen: 

“Jeg må indrømme, at jeg synes, at du bidrager til at relativere noget, som ikke er sammenligneligt.” sagde hun den 13 oktober 2023, da hun blev spurgt om hun ville lægge kranse for palæstinensiske børn ligesom for de jødiske. 

Siden har den danske regering skamløst og ubetinget støttet et brutalt apartheidstyre. På trods af omfattende dokumentation om alvorlige krigsforbrydelser, en bevidst fremkaldt humanitær katastrofe, systematiske angreb på civile, hospitaler, skoler, flygtningelejre nødhjælp, nødhjælpsarbejdere, journalister , sundhedsansatte og på børn 

Mette Frederiksen står nok spidsen for den ubetingede støtte til Israel, men her et år senere gentager Pelle Dragsted tilsyneladende hendes formulering.

Pelle Dragsted har ikke lagt skjul på et ønske om, at Enhedslisten kan indgå i en regering med et parti, der støtter folkedrabet i Gaza. I stedet for at fokusere på kritik af regeringen, kaster Pelle Dragsted i stedet egne partimedlemmer under bussen og går efter os aktivister med anklager om at vi “skader sagen.” 

Da jeg skrev et opslag om det på Facebook kaldte han det efterfølgende for ”vanvittigt” i et lukket, men større politisk forum.

Essensen af mit “vanvittige” opslag var et forsøg på at råbe Enhedslisten op:

“Palæstinensere er blevet brutalt undertrykt i årtier. Hvor var I henne der? March of Return? Den ene rapport efter den anden om apartheid? 

Hvor mange børn var der blevet dræbt på Vestbredden forud for oktober i 2023? Vi taler om en befolkning fanget bag højt hegn med pigtråd og automatiske maskingeværer i det, FN kalder verdens største fængsel. 

Glemt og svigtet af verden i så mange år. Hvor var I?

Den ene modbydelige krigsforbrydelse begået mod dem efter den anden. Hvor var I?

Ja fandme, om jeg har brug for at relativere det! 

Man kan ikke tage ting ud af kontekst. Man bliver nødt til at forstå, hvad der skete og hvorfor. Det er IKKE det samme som at forsvare angreb på civile. 

Angreb på militære mål var ikke brud på international lov. Der kom en tilføjelse til Geneve Konventionen i 1978, der gav et besat folk ret til at kæmpe mod besættelse. 

Danmark har underskrevet og ratificeret konventionen. 

Man kan faktisk godt anerkende den ret, og samtidig fordømme ALLE angreb på civile.

At nægte palæstinensere beskyttelse og brug af international lov er den ultimative grad af dehumanisering.”

Pelle Dragsted mener, at det er vanvittigt, at jeg heldigvis ikke repræsenterer de titusinder, der demonstrerer mod Israel i Københavns gader, at jeg er en del af en lille gruppe højtråbende aktivister, der har placeret sig det forkerte sted, og som “vi” (aka Enhedslistens folketingsgruppe?) ikke skal lefle for. 

Pelle kan ikke finde emotionelt ladede tillægsord til at beskrive massedrab på børn. Det kan jeg. Det sidste år har uden forbehold og uden sammenligning været det værste i mit liv. At være vidne til de mange, mange børn, der brutalt og uden nåde er blevet myrdet, har knust mit hjerte og kastet min sjæl ud i fortvivlelse. 

Dusinvis af læger har underskrevet et åbent brev til den amerikanske præsident Joe Biden. Af de mange rædsler, de beskriver, står en ting særlig tydeligt for mig: “Fælles for os alle er, at vi opholdt os forskellige steder på forskellige tidspunkter i Gaza, men vi behandlede alle dagligt præpubertære børn skudt i hovedet eller brystet af snigskytter” De første tre uger af Israels angreb på Gaza blev der dræbt flere børn, end der normalt dræbes i hele verden i alle konflikter på et år. De første fire måneder blev der dræbt flere børn i Gaza end i hele verden samlet de sidste fire år.

Moderne teknologi har tilladt ofre at filme deres egne henrettelser. Vi har stået hjælpeløst som  vidner til, hvordan palæstinenserne fanget i verdens største koncentrationslejr med skud, bomber og menneskeskabt hungersnød er blevet massakreret og udryddet. 

Forestillingerne om vestlig civilisation, international retsorden og mest af alt en vores menneskelighed er blevet massakreret. 

Det er ikke at være ”moralsk på vildspor” at bruge de rigtige ord om apartheid og folkedrab. Moral er at stå på ofrenes side, ikke bruge forbrydernes propaganda. Moral er at vægte sandhed og retfærdighed over politiske ambitioner. Moral er at bekæmpe underkendelsen af international lov, menneskelighed og konventioner, som den danske regering har gjort det seneste år. 

I stedet forsøger Pelle Dragsted og venstrefløjen at hoppe i kanen med de socialdemokrater, der er en del af regeringen. Pelle Dragsted får Kings ord til at lyde som en profeti: Det er dig og dine moderate talking points, der er den største forhindring for retfærdighed. 

I stedet for at kæmpe mod et folkedrab, slynger Dragsted lidt overfladisk forståelse ud, kaster partifæller og aktivister under bussen og stiler efter en plads i varmen med dem, der faciliterer et folkedrab. 

Pelle Dragsted kan spare sit bullshit om at være moralsk på vildspor. Hans selvtilfredse moderate karriere sker på bekostning af døde børn i Gaza. Historien vil være dommer over de valg, som Pelle Dragsted og venstrefløjen i Folketinget tager.

---