Krigen bliver mere ustabil – Status over krigen i Ukraine

Klokken tre om morgenen onsdag 18. september vågnede indbyggerne i den lille by Toropets ved enorme eksplosioner i et nærliggende ammunitionsdepot.

Eksplosionerne var så omfattende, at de mindede om en atomeksplosion, og der dannede sig en stor brændende paddehat, som oplyste natten i den russiske provins Tverskaja Oblast, flere hundrede kilometer nord for Ukraine.

Ifølge oplysninger fra den russiske vlogger Maikl Naki m.fl. var der 30.000 tons ammunition lagret i depotet, der består af mange underjordiske bunkers, en kaserne til de soldater, der arbejder der, en jernbanestation m.m. Forskellige kilder på internettet mener, at mellem 50 og 90 procent af ammunitionen blev ødelagt.

Et par dage senere var der tilsvarende angreb på ammunitionsdepoter i Krasnodar sydøst for Ukraine. Forskellige bloggere anslår, at der samlet blev ødelagt op til, hvad der svarer til et halvt års russisk ammunitions-produktion. Vi taler ikke bare om artillerigranater, men også Iskander-raketter, bomber til fly m.m.

Det er et alvorligt slag for den russiske hær og kan eventuelt føre til mangel på ammunition ved fronten.

Ind flyver Palianitsa

Det mest interessante er måske, at angrebene fandt sted adskillige hundrede kilometer fra Ukraines grænse. Angrebet blev foretaget med droner – og de ukrainske droner udvikler sig hurtigt.

Ukraine har præsenteret billeder af den ny drone Palianitsa. I anledning af den ukrainske uafhængighedsdag 25. august skrev præsident Zelenskij på Facebook, at denne drone – som det har taget 18 måneder at udvikle – for første gang var blevet brugt i kamp.

Palianitsa er en drone med raketmotor og en stor sprængladning. Det kan flyve længere og hurtigere end andre droner og er i realiteten et lille krydsermissil. De fleste informationer om den er klassificerede.

Dronen bliver produceret i Ukraine og er således ikke omfattet af de begrænsninger, USA pålægger Ukraine for angreb i Rusland med amerikanske våben.

Bliver der atomkrig?

21. september 2024 var ikke nogen god dag for de russiske atomvåben. Den dag eksploderede en RS-28 Sarmat Interkontinental raket på et test-sted i Pletesk i Nordrusland. Det var det fjerde mislykkede affyringsforsøg. Den efterlod et kæmpe hul, hvor siloen havde været i testområdet.

Måske havde Putin tænkt sig, at prøveaffyringen skulle have demonstreret, hvor rede Rusland er til atomkrig. I så fald mislykkedes det.

De nuværende russiske interkontinentale raketter er fra sovjettiden. De blev udviklet i 1960’erne, bygget i 1970’erne og 1980’erne, og de sidste blev sat i operation i 1988 – for 36 år siden. Rusland har i 20 år eller mere forsøgt at bygge en erstatning for de gamle missiler, men det er altså endnu ikke lykkedes.

Et af problemerne for Rusland er, at de sovjetiske raketter blev bygget i Ukraine i byen Dniepropetrovsk (i dag Dnipro). I 2006 indgik Rusland en aftale med Ukraine om et program, der skulle forlænge raketternes levetid. Men det er næppe aktivt i dag.

Timothy Wright, som er forsker på Internationalt Institut for Strategiske Studier (IISS) i London siger til The Guardian 23. september, at den fejlslagne test ikke nødvendigvis betyder, at Sarmat projektet er i fare.

”Men det er den fjerde fejlslagne test i træk, hvilket som minimum yderligere vil forsinke introduktionen til aktiv service yderligere og kan rejse spørgsmål om programmets levedygtighed.”. Han tilføjede at ødelæggelserne af prøveområdet i Pletesk også vil påvirke Sarmat programmet.

Den russiske oppositionspolitiker Gennadij Gudkov, som er bosat i Bulgarien, blev interviewet om dette til ukrainsk TV – UA News 24. september. Han er tidligere deputeret i den russiske Duma (parlament) fra 2001-12 og har også været oberst i FSB – den russiske sikkerhedstjeneste.

Intervieweren spørger ham, hvorfor han mener testen af Sarmat mislykkedes. Skyldes det hastværk, tyveri eller fejl i de tekniske elementer?

”Vi er selvfølgelig glade”, tilføjede den ukrainske journalist.

”Det forstår jeg”, svarede Gudkov med et sjældent smil. ”Hele verden er glade over dette, for risikoen for atomkrig eksisterer i hvert fald hypotetisk og kan ikke afskrives.

– ”Nå, men, jeg tror at testfejlen skyldtes en række af de problemer, du nævner – når et fly styrter ned, er der som regel mere end en årsag.

Kombination af faktorer er dem du nævner – og mangel på kvalifikationer.  Samt tekniske dårligdomme med dele der ikke er afprøvet, alt dette bidrager til, at tekniske havarier i Rusland bliver flere og flere og flere.”

Han fortsatte: ”Jeg husker, da jeg endnu var medlem af Dumaen, og vi i en komite beskæftigede os med problemerne i forsvarsindustrien i Rusland. Det var i slutningen af nullerne. Jeg husker, at rapportøren var en meget seriøs person, en minister for et eller andet. Han fortalte, at gennemsnitsalderen for de ledende kadrer for konstruktion i forsvarsindustrien var 64 år. Det var allerede dengang.”

”Generelt er der mangel på tekniske specialister i Rusland. Mange ingeniører forlader landet. Det påvirker den tekniske kvalitet af våben, og der sker mange uheld. Forsvarsindustrien skal arbejde hurtigere og hurtigere, og når det sker, sker der flere fejl.”

Interviewet fortsætter om andre ting. Gudkov understreger flere gange: ”Så længe Putin sidder i Kreml, bliver der ingen fred. Putin skal væltes.”

Putin truer endnu en gang med atomvåben

Den uheldige test forhindrede ikke, at Putin endnu en gang truede med atomvåben.

Mon der er nogen, der har tal på, hvor mange gange Putin har truet med at bruge atomvåben? Det skete i hvert fald endnu en gang på et møde i det russiske nationale sikkerhedsråd 25. september. Her præsenterede Putin det, han betegnede som en ny doktrin for, hvornår Rusland vil anvende atomvåben.

Putin sagde at Rusland kan bruge atomvåben, hvis de bliver angrebet med konventionelle missiler eller droner, og Rusland vil betragte ethvert angreb støttet af en atommagt for at være et fælles angreb, rapporterer Reuters fra mødet, som man også kan læse om på den russiske præsidents hjemmeside.

Det mærkværdige er, at denne nye ”røde linje” for, hvornår Rusland altså vil overveje at bruge atomvåben, jo allerede er overskredet. Ud fra disse retningslinjer kunne Rusland have startet atomkrigen for lang tid siden.

Maikl Naki og Maksim Katz, der er russiske oppositionsbloggere på Youtube, taler risikoen ned for at Rusland vil bruge atomvåben. Putin er mere end noget bange for sit eget liv, siger de, og han ved, at hvis Rusland bruger atomvåben, vil det sandsynligvis koste ham livet.

Donbass og Kursk

De russiske angreb i Ukraine fortsætter i Donbass, og i den nordligste del af Kharkhiv oblast. I Kharkhiv er russerne ikke kommet langt og bliver trængt tilbage. Det står værre til i Donetsk. Her er Ukraine i alvorlige vanskeligheder.

Byen Vuhledar er i disse dage ved at falde, efter ukrainerne har forsvaret den siden starten af krigen. Den sønderbombede by er halvvejs omringet.

Russerne angriber, som de hele tiden gør med vedvarende angreb, luftangreb med glidebomber og store tab. Fremgangen er lille, men vedvarende.

Spørgsmålet er, hvor længe de russiske angreb kan fortsætte?  Tab af mandskab og materiel er store. Og snart vil der komme efterårets periode med regn og mudder – og det vil vanskeliggøre kamphandlingerne fra begge sider – indtil frosten eventuelt lægger sig mere permanent og gør jorden så hård, at tanks og pansrede mandskabsvogne kan køre.

Samtidig har Ukraine lanceret deres angreb ind i Rusland 6. august og har ifølge Ukraine kontrol over omkring 1000 kvadratkilometer i Kursk oblast. Ukrainerne ser ud til at have relativt stabil kontrol over området, på trods af russiske modangreb.

Mange har spekuleret over, hvad formålet med Ukraines indtrængen i Rusland er. Hvis formålet har været at få Rusland til at stoppe angrebet i Donbass ved at få dem til at omgruppere tropperne til Kursk, så er det ikke lykkedes endnu.

Ganske vist er Rusland nu – efter lang tids relativ passivitet – begyndt mere aktivt at forsøge at smide de ukrainske styrker ud. Institute for the Study of War – en amerikansk tænketank –  har rapporteret, at Rusland har flyttet tropper fra lavere prioriterede områder i Ukraine (regionerne Kharkiv, Luhansk, Kherson, Zaporizhzhia) og også har flyttet tropper fra Kaliningrad ved Østersøen. Men de har ikke flyttet tropper fra Donbass, hvor de er i gang med at angribe.

Men måske har Ukraine politiske mål med invasionen: Dels at have noget at handle med. Dels at demonstrere for den russiske befolkning, at Putin-regimet ikke kan garantere landets grænser og sikkerhed. I hvert fald har den ukrainske indtrængen i Kursk ført til, at omkring 150.000 mennesker er flygtet andre steder hen i Rusland.

Perspektiver for fred

Den ukrainske præsident Volodomir Zelenskij har sagt, at krigen med Rusland kan ende, før nogen folk når at tænke. ”Jeg tror, vi er tættere på freden, end vi tror”, sagde han i et interview til ABC News under sit besøg i USA.

Han tilføjede, at Ukraine kunne presse den russiske præsident Vladimir Putin til at stoppe konflikten, men kun hvis Kyiv havde en ”stærk position”, og han bad endnu en gang om flere våben og mere støtte fra Vesten. Specielt vil Ukraine gerne have lov til at bruge vestlige langtrækkende raketter på militære mål inde i Rusland. Men det fik han ikke. Biden sagde nej.

Talsmanden for Kreml og præsident Putin, Dmitry Peskov, kommenterede Zelenskijs fredsplan. Han sagde at Rusland var forbeholden overfor Ukraines plan og tilføjede, at konflikten kun kunne stoppe, når Rusland havde nået sine mål.

Foreløbig er der altså ikke meget at forhandle om.

Trump springer ud som putinist

Trump har aldrig været nogen allieret med Ukraine. Han har påstået, at han kunne skabe fred på 24 timer, når han blev præsident, men han har ikke sagt hvordan.

Der er dog sket en forværring i hans retorik. Den startede allerede under hans debat med Kamala Harris 11. september. Her afviste han klart og flere gange at svare på, om han støtter, at Ukraine vinder krigen. Intervieweren David Muir gentog spørgsmålet: ”Mener du, at det er i USA’s bedste interesse, at Ukraine vinder denne krig. Ja eller nej?”

Trump svarede: ”Jeg tror det er i USA’s bedste interesse at få afsluttet denne krig og bare få det gjort. All right. Forhandl en aftale. For vi må få stoppet, at alle disse menneskeliv bliver ødelagt.”

Det er så blevet endnu værre under Zelenskijs besøg i USA. Trump afviste først at mødes med Zelenskij. Han var blevet fornærmet over, at Zelenskij har besøgte en våbenfabrik i Pennsylvania og takkede arbejderne for, at de producerer vigtige våben til Ukraine.

Mike Johnson – som er republikansk leder af Repræsentanternes Hus – anklagede Zelenskij for indblanding i USA’s valg. Zelenskij blev nemlig ledsaget af den demokratiske guvernør – og det blev Trump og Johnson rasende over. Men så ændrede Trump mening – måske indså han, at det ville skade ham ikke at mødes med Zelenskij, og de mødtes i Trump Tower 27. september.

Trump angreb Ukraine og Zelenskij på et rally i North Carolina 27. september. Han udtalte bl.a., at Ukraine ikke længere eksisterer, at ”millioner er døde” og at ”alle byer bortset fra Kyiv er ødelagte”. Ingen af delene passer. Han udtrykte også, at Ukraine skulle have lavet en aftale, selv en dårlig aftale med Rusland.

Kamala Harris gav et klart svar til Trump, da hun mødtes med Zelenskij i Det Hvide Hus. Hun sagde:

”Der er nogen i mit land, som vil presse Ukraine til at acceptere en fredsaftale, hvor det overgiver sit suveræne territorium, og vil kræve at Ukraine accepterer neutralitet og ikke laver sikkerheds-arrangementer med andre lande, for at lave fred med Putin. Disse forslag er de samme som dem fra Putin og lad os være klare. Dette er ikke forslag for fred. I stedet er de forslag til overgivelse, hvilket er farligt og uacceptabelt.”

Der er meget på spil for Ukraine ved præsidentvalget i USA.

Vestens støtte til Ukraine halter

Vesten har hele tiden været begrænset i sin støtte til Ukraine. De sanktioner, der er blevet vedtaget, har store huller. Rusland sælger stadig gas til Europa.

Rusland sælger også andre ting som fx. kunstgødning. Det synkefærdige russiske skib Ruby sejler nu omkring som en flydende bombe med 20.000 tons ammoniumnitrat om bord, som ingen havn vil tage imod. Der er altså stadig nogen, som kan og vil købe den russiske kunstgødning.

Det værste hul i sanktionerne er måske, at Rusland stadig kan købe computerchips til sine raketter. De er helt nødvendige, for at nye russiske missiler kan flyve og ramme i Ukraine. De bliver stadig importeret fra vestlige lande. Det viser sig endnu en gang, at når der er penge at tjene, er der mange firmaer, som ikke har nogen skrupler.

Der er sanktioner, og de har en vis effekt. Men det er langt fra godt nok.

Politisk er støtten til Ukraine også faldende i en række lande – hvilket senest har vist sig i tre delstatsvalg i Tyskland, hvor det prorussiske Alternative für Deutschland er gået markant frem.

Slutspil i krigen mellem Rusland og Ukraine

Det russiske samfund er nu blevet lagt om til krigsøkonomi. Det betyder, at alle civile sektorer bliver sultet. Der er stor mangel på arbejdskraft, fordi mange mænd er ved fronten, og mange mennesker er flygtet ud af Rusland.

Militæret og militærindustrien betaler store lønninger, og det betyder endnu større mangel på arbejdskraft i den civile sektor. En del af befolkningen – måske 20 procent – tjener godt på krigen, mens resten bliver markant fattigere.

Krigen medfører høj inflation. De ukrainske angreb på russiske olieraffinaderier fører til højere benzinpriser. Den russiske nationalbank har sat renten op til 19 procent, hvilket har en kvælende effekt på økonomien.

Statsbudgettet kører med stort underskud – og alle venter med spænding på offentliggørelsen af statsbudgettet for 2025, fordi det vil give info om, hvordan Putin forventer, at krigen vil udvikle sig. Rusland er ved at have opbrugt sine store økonomiske reserver, og udsigterne til at landet kan få internationale lån til at fortsætte krigen er meget små.

Rusland er blevet slidt ned, ødelagt og isoleret af krigen. Mændene i de mindste ungdomsårgange i mange generationer bliver spildt ved fronten eller er flygtet.

Måske kan udviklingen få landet til at kollapse. Det er en russisk oppositionsleder sikker på. Vladimir Kara-Murza tilbragte mere end to år som fange i en russisk lejr for sin modstand mod krigen og Putin.

Han sagde i et interview med The Guardian 22. september, at den russiske regering ikke vil holde, men dens kollaps vil blive hurtig. Han refererer også til, at tabte krige fik såvel zar-styret som Sovjetunionen til at falde.

Maksim Katz analyserede også situationen i en blog for en måneds tid siden og mente, at på grund af regimets undertrykkende karakter, så vil omvæltningen komme uvarslet. Putin vil virke urørlig ind til den dag, han ikke længere sidder.

Men det går heller ikke godt i Ukraine. Ukraines energistruktur er meget ødelagt. Zelenskij sagde i sin tale til FN 27. september, at alle varmekraftværker i Ukraine er ødelagt ligesom en stor del af de hydroelektriske anlæg.

Han fortalte også generalforsamlingen, at hans efterretningstjeneste har oplysninger om, at Rusland planlægger at angribe atomkraftværker, hvad der kan fremprovokere en ny Tjernobyl-ulykke.

Ukraines økonomi er i laser, og landet er dybt forgældet. Landet er udmattet efter mere end to års invasion, bombardementer, krænkelser af menneskerettigheder, bortførelse af børn m.m. Det kan ikke udelukkes, at Ukraine vil kollapse.

Ukraines fordel

Men en ting gør Ukraine stærkere end Rusland. Det er, at Ukraine kæmper en kamp for at overleve.

Hvis landet kollapser og overgiver sig, vil det betyde en afslutning for Ukraine som selvstændigt land. Rusland vil underlægge sig Ukraine, og ukrainerne kan vente et brutalt regime.

Det vil ikke betyde en afslutning af krigen – men at krigen fortsætter mellem en russisk besættelsesmagt og et ubevæbnet folk. Og det ved mennesker i Ukraine – for de har set, hvad Rusland har gjort i de besatte områder.