Lønmodtagere siger ja til overenskomster
Fagbevægelsen har som forventet stemt ja til de nye overenskomster for de næste tre år, og det endda med et klart flertal.
Fagbevægelsen har som forventet stemt ja til de nye overenskomster på det private område for de næste tre år, og det endda med et klart flertal.
Storkonflikten på det private arbejdsmarked er afblæst.
Det står klart, efter at 79,8 procent af de 600.000 private lønmodtagere på FH/DA området har stemt ja til de nye overenskomster for de næste tre år i den netop afholdte urafstemning. Den samlede stemmeprocent var på 57,6 procent.
»Stemmeprocenten er igen historisk høj,« siger formanden for FH, Lizette Risgaard. »Det er utroligt positivt, at så mange lønmodtagere har valgt at bruge deres demokratiske ret til at stemme om deres løn- og arbejdsvilkår. Det er jo det, der er hele forudsætningen for, at den danske model fungerer. At ja-procenten samtidig blev så høj, gør jo bare glæden endnu større«.
Især resultatet af urafstemningen i Fagligt Fællesforbund – eller 3F – var imødeset med spænding, men her stemte 67,9 procent ja. De såkaldte sammenkædningsregler ved urafstemningen gør, at et ja fra de store fagforbund er ensbetydende med et samlet ja. Hvilket ikke bare var tilfældet denne gang. Kun de to mindre forbund malerforbundet og jernbaneforbundet stemte nej.
Corona blev gamechanger
Da overenskomstforhandlingerne i sin tid begyndte i Industriens Hus mellem arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) og lønmodtager-pendanten CO-Industri var Danmark et helt andet sted. Virksomhederne tjente gode penge, og arbejderne krævede at få del i dem.
Arbejdsgiverne og lønmodtagerne kunne dog ikke blive enige om en markant højere mindsteløn og forhandlingerne mellem hovedorganisationerne FH og DA endte derfor til mægling hos forligsmanden. Under forhandlingerne var der tvivl om, om forhandlingerne kunne fortsætte på grund af coronakrisen, men forligsmanden valgte at forsætte. Og det bakkede FH fuldt og helt op om.
»Det var en helt rigtig beslutning at fortsætte forhandlingerne om mæglingsskitsen på trods af, at coronakrisen udfordrede forhandlingsprocessen,« siger FH’s formand. »Industri- og transportforligene, der blev indgået før krisen, var et solidt udgangspunkt for de øvrige forhandlingsområder. Og for 93 pct. af lønmodtagerne gælder, at parterne selv har indgået gode forlig, hvilket jo også er dét, lønmodtagernes store opbakning er et udtryk for«.
Tilfredse arbejdsgivere
På forhånd havde netværket »Arbejdere i bevægelse« (AIB), som blev dannet i protest mod seneste overenskomstaftale, vendt tommelfingeren nedad overfor overenskomstresultatet. Men ifølge både netværket selv og arbejdsmarkedspolitiske eksperter er coronakrisen blevet en gamechanger.
Ganske vist kom der ikke nogen markant højere mindsteløn. Men til gengæld kommer der lønstigninger, større valgfrihed vedrørende løn, barsel, pension og ferie samt mere ligestilling under forældreorloven og bedre betaling ved sygdom. Desuden får lærlinge og elever med mæglingsskitsen pensionsindbetalinger fra de fylder 18 år.
”Især resultatet af urafstemningen i Fagligt Fælles Forbund – eller 3F – var imødeset med spænding, men her stemte 67,9 procent ja. … – Kun de to mindre forbund Malerforbundet og Jernbaneforbundet stemte nej. ”
»Desværre har vi også på nogle områder gentagne gange oplevet, at der var så stor afstand mellem parterne, at det ikke var muligt at indgå en aftale,« siger Lizette Risgaard. »Her vil jeg gerne opfordre til, at parterne allerede nu sætter sig sammen – corona eller ej – og får talt udfordringerne igennem. Det er helt afgørende, at der lægges et ordentligt fundament for de næste overenskomstforhandlinger om 3 år«.
I DA modtages resultatet med glæde. Ifølge administrerende direktør Jacob Holbraad giver det ro i urolige tider.
»Det er glædeligt, at de nye overenskomster nu er på plads,« siger Jacob Holbraad. »Danmark står i en svær situation på grund af coronakrisen. Derfor er det særligt vigtigt for danskerne og Danmark, at der på dette punkt kommer ro omkring vilkårene for virksomhederne og medarbejderne«.
Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)