Rosa Lund topper urafstemning i Enhedslisten

Retsordfører Rosa Lund bliver topscorer i Enhedslistens urafstemning om folketingskandidaterne, men afstemningen efterlader ikke noget klart svar på, hvem der skal afløse Pernille Skipper som politisk ordfører.

Af Kim Kristensen

Enhedslisten tager nu det første – om end lille – skridt i forsøget på at finde en efterfølger til den populære, politiske ordfører, Pernille Skipper, når hun efter den kommende valgperiode falder for partiets rotationsordning.

I den netop afholdte urafstemning om partiets folketingskandidater fik retsordfører Rosa Lund således 2.591 stemmer mod finansordfører Rune Lunds (ingen familieforbindelse!) 2.339. Dermed bytter de 2 x Lund plads i forhold til den seneste urafstemning i 2019, hvor Rune i et tæt valg fik 2.003 stemmer mod Rosas 1.983. Ved årets urafstemning fik Victoria Ninosca Risbjerg Velasquez, Søren Søndergaard og Mai Villadsen på de følgende pladser, henholdsvis 2.144, 2.042 og 1.969 stemmer på 3.-5.-pladserne.

“Hvis Liste Ø skal have tid til at køre afløseren på plads inden det kommende folketingsvalg, er der kortere tid, end der umiddelbart ser ud til at være.”

Både den 43-årige Rune Lund og den 33-årige Rosa Lund tilhører den såkaldte ‘DGS-generation’ i Enhedslisten. Sidstnævnte var formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning i perioden fra 2006 – 07). DGS – som er blevet kaldt Enhedslistens »politiske træningscenter« – har udover dem også fostret profiler som Pernille Skipper, den tidligere politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen samt den tidligere gruppeformand, Stine Brix. Fælles for DGS-generationen har været, at de her lærte, at folk skal med, for at politisk arbejde faktisk også kan lade sig gøre. Hvor Enhedslistens foregående generation af unge aktivister i slutningen af 1990’erne og starten af 00’erne gik mindre op i, hvad andre mente om deres aktioner – hvis de ellers blot selv mente, det var okay – har det aldrig været nok for Pernille Skipper & Co.

Naturlov

Selv om det ikke er nogen naturlov, at vinderen af urafstemningen enten er – eller bliver – Enhedslistens politiske ordfører, plejede Pernille Skipper – og før hende Johanne Schmidt-Nielsen – at rydde bordet i de årlige afstemninger, indtil Pernille Skipper i 2013 fik flere stemmer end Johanne Schmidt-Nielsen. Ikke mindst Pernille Skippers stemmetal i valgperioden fra 2011 – 2015 skabte en opfattelse – først i offentligheden og siden partiet – af, at hun var den uomgængelige afløser for Johanne Schmidt-Nielsen. Nu åbner Skippers exit endnu en gang for spørgsmålet om ordførerposten.

Det kommende folketingsvalg skal senest komme i 2023. Men det betyder ikke, at Enhedslisten kan vente indtil da med at finde en afløser for Pernille Skipper. Langt fra. Hvis Liste Ø skal have tid til at køre afløseren på plads inden det kommende folketingsvalg, er der kortere tid, end der umiddelbart ser ud til at være.

Rotationsordning i Enhedslisten

· Medlemmer af Folketinget kan ikke opstille til urafstemningen ved årsmødet efter deres syvende år i Folketinget.

· Fuldtidsansatte lokalpolitikere, f.eks. borgmestre, kan ikke genopstille til hvervet efter to fireårs-perioder

· Ansatte i Enhedslisten er ansat i stillinger af højst 10 års varighed

· Sammenlagt kan man højst være ansat, MF eller fuldtidsansat lokalpolitiker i 10 år inden for en 12 års periode. Hvis man er medlem af Folketinget eller fuldtidsansat lokalpolitiker, kan man dog blive valgperioden ud.

+

Af samme årsag stoppede Johanne Schmidt-Nielsen allerede et år efter folketingsvalget i 2015 som politisk ordfører, for netop at give Pernille Skipper tid til at blive kendt i den brede offentlighed. Dengang kom skiftet, efter Enhedslisten forud for folketingsvalget havde måttet tage to sæt fotografier til dets valgmaterialer. Nogle med Johanne Schmidt-Nielsen og nogle med Pernille Skipper, hvis daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde udskrevet folketingsvalget så sent i valgperioden, at Johanne Schmidt-Nielsen ikke havde kunnet genopstille på grund af rotationsordningen. Det skete som bekendt ikke, og Enhedslisten kunne i fred og ro lave overdragelsesforretningen i maj 2016, efter presseafdelingen havde lavet en drejebog for ordførerskiftet: Hvorledes det skulle iscenesættes, hvad fortællingen skulle være, og hvordan Pernille Skipper, dengang, skulle opbygges som den nye politisk ordfører.

Nye navne

Foruden Pernille Skipper har det længe stået klart, at flere andre af Enhedslistens profiler heller ikke vil kunne genopstille på grund af rotationsordningen. Mens gruppeformand Jacob Sølvhøj går på pension, falder både udviklingsordfører Christian Juhl og forsvarsordfører Eva Flyvholm for rotationsordningen. Rotationen betyder, at man kan være ansat i en periode på 10 år, og at fuldtidsansatte politikere ikke kan opstille igen efter to fireårsperioder. Til gengæld kan de genopstille efter en fraværsperiode på to år.

I stedet har Poya Pakzad og Aida Ammary, som begge stillede op for første gang i urafstemningen, fået overraskende gode resultater i afstemningen. Begge folketingskandidater har iransk baggrund. »Det har simpelthen været et kanonvalg for mig,« skriver Poya Pakzad på Facebook efter at have fået 1.192 stemmer og være blevet nummer ni i urafstemningen. »Jeg er kommet i top 10, og er som sådan den, der har fået flest stemmer ud over FT-medlemmerne (folketingsmedlemmerne, red.)«.

Pakzad har tidligere har været vært på Radio24syv-programmet »Pakzads Polemik« og i dag politisk-økonomisk medarbejder i sekretariatet på Christiansborg, mens Aida Ammary tidligere har arbejdet som fagsekretær vedrørende social- og ligestillingspolitik i Enhedslistens sekretariat, og i dag er Public Affairs konsulent hos lobbyvirksomheden “GRACE PA”. Ammary, der med 1164 stemmer endte som nummer 11 i urafstemningen, skriver på Facebook, at hun ligge må kigge to gange på resultatet for at sikre sig, at det passede:

»Hende den nye, der var sikker på, hun ikke var god nok til at komme i nærheden af så flot et resultat«.

Pelle Dragsted lurer i kulissen

En ukendt faktor i spillet om Pernille Skippers afløser er dog Johanne Schmidt-Nielsen og den tidligere finansordfører, Pelle Dragsted, som begge faldt for rotationsordningen ved det seneste folketingsvalg. De to, som kørte et politisk parløb fra midten af 00’erne og frem til folketingsvalget i 2019, vil kunne genopstille igen i 2022. Hvis de ellers måtte ønske det.

Selv om Johanne Schmidt-Nielsen, der i dag er generalsekretær i Red Barnet i Danmark, har sagt, at det er »svært at forestille sig«, at hun kommer tilbage til politik, har den tidligere politiske ordfører ikke smækket døren i til politik.

Hvilket i endnu højere grad gør sig gældende med Pelle Dragsted, som kun nåede at få én valgperiode, fordi han forinden havde været ansat i partiet siden 2005. Pelle Dragsted, som i dag er politisk kommentator, har fortalt han netop godt kan forestille sig at vende tilbage til Christiansborg, “fordi der er meget han ikke blev færdig med”. Dragsted vil dog i givet fald ikke kunne lægge billet ind på at blive politisk ordfører før efter det kommende folketingsvalg. Sidste år blev Pelle Dragsted topscorer ved valget til Enhedslistens hovedbestyrelse.

Liste Ø’s nyere historie er efterhånden fyldt med folketingsmedlemmer, som er vendt tilbage efter at have været ude i en periode. I den nuværende folketingsgruppe er Rosa Lund, Rune Lund, Søren Søndergaard og Jette Gottlieb alle sådanne tilbagevendende politikere.

4587 ud af de i alt 9391 medlemmer deltog i urafstemningen, hvilket giver en stemmedeltagelse på lige knap 49 procent, hvilket også var stemmeprocenten ved sidste års valg. Urafstemningen er såkaldt vejledende, og den endelige kandidatliste vedtages først på det kommende årsmøde efter forslag fra partiets kandidatliste.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.