Lyden af ødelæggelse fylder Gellerup

Der er mange lyde i Gellerup. Scootere der fræser rundt på stierne, måger der skriger, duer der forsøger at bygge rede på altanen, børn der leger, fodboldspil på  kunstgræsbanen tæt på min blok. De lyde er jeg ved at vænne mig til. Der er altid larm i Gellerup. Jeg tror da også selv, jeg larmer, når jeg skråler med på min yndlingssang eller danser lidt rundt i stuen efter en Liverpool-sejr. Nu er sommeren på vej, og mange vil gå ud og grille i parken, spille høj musik og snakke.  – Lyde af liv.

Fakta om nedrivningerne

• Som del af den socialdemokratiske regerings “Opgør med Parallelsamfund”, skal der rives 7 blokke ned i Aarhus-bydelen Gellerup. Det svarer til ca. 400 boliger

• Lige nu bygges der en Netto og en række kontorlejemål, samt 80 lejligheder og et friplejehjem

• Store dele af Gellerup er derfor omdannet til en stor byggeplads med blokke i baggrunden

+

Der er dog også lyde, som jeg ville ønske ikke var en del af lydbilledet i bydelen. Dem med larmende maskiner, der graver og bygger op. Hver dag er der bygget en etage mere, sat en ny afspærring op, et nyt skilt eller en omkørsel.

Netto skyder op

Igen og igen bliver jeg spurgt om, hvad der sker, og hvad der bygges. For der er ingen, der oplyser os om det. Normalt er der skilte, som forklarer, hvad der bliver bygget. Men ikke her. Folk ved kun, at der bliver bygget en Netto, da der er sat hele to skilte op om det.

Der skal være erhverv, boliger, plejehjem og som sagt en Netto. Men der er også elefanten i rummet, som mange ikke ønsker at tale om. – Det område, hvor der i dag ligger boligblokke, men hvor der om få år er ruiner. De blokke, der skal rives ned på grund af g-loven. Dér skal nemlig også bygges. Der skal være endnu mere larm.

Faktisk helt indtil 2030. Flere og flere børn skal vokse op i byggelarm og opleve, at deres legepladser er væk. De voksne opdager, at de steder, hvor de legede og gemte sig som børn, ikke er her længere. Deres boligblok er blevet erstattet af et grimt gråt parkeringshus. Beboerne i de berørte blokke har hængt bannere op, skrevet til politikerne og er begyndt at råbe op i medierne, men de lever stadig i uvished om, hvornår de larmende maskiner afbryder deres liv på brutal vis.

Kæmpe kolos

Deres børn har også oplevet byggepladser og nedrivninger, de har set området gradvist forvandle sig til noget, de slet ikke kan genkende. De har set nye veje, parker, grå bygninger, røde bygninger og en kæmpe kollos, hvor der engang stod en blok, som deres venner boede i.

“Igen og igen bliver jeg spurgt om, hvad der sker, og hvad der bygges. For der er ingen, der oplyser os om det.”

De skal de igen jages væk af maskiner, der æder bid for bid af en blok og forvandler arealer til grus,sand og støv. De skal også lytte til den store skolebus, der vender på deres vej og kører dem ud til en skole langt fra deres hjem, hvor den brummede bus sikkert er god at falde i søvn til.

Der er så mange forandringer, at jeg godt forstår, et lille barn er forvirret. Altså jeg er selv forvirret. Lige nu mens jeg skriver, spilles der fodbold på banen. Høje råb og latter. Se, det er lyde, jeg elsker. Glade mennesker. Men lyden af maskiner og knuste blokke. Det er den værste lyd i verden.