Medicinalindustriens interesser er vigtigere end corona
Coronaen hænger stadig tungt over vores hverdag. Det skyldes ikke corona, men den politiske håndtering af den, og de underliggende værdier der gennemsyrer vores samfund. Medicinalindustrien fremtræder som et klart eksempel på det, som er galt med profitoptimering, og corona illustrerer ligeledes, hvorfor vi ikke bør fokusere på os selv.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
De fleste politikere klarer sig bedre, når der er kriser. I gamle dage kunne krige bruges til at fastholde magten, nu har vi virus. Mette Frederiksen er taget til Israel for at lægge billet ind på de såkaldte overskydende vacciner. Det lader ikke til at være et problem for statsministeren, at palæstinenserne ikke er vaccineret endnu. Nu handler alt om vacciner og vaccineproduktion – til danskerne forstås. Presset på Israel, for at ændre deres politik over for palæstinensere, bliver tilsyneladende opvejet af, at vi kan få vores vacciner. Ifølge statsministeren er Israel nemlig ”verdensmestre til vaccinering”. Ja, de er verdensmestre til at vaccinere de folk, de udvælger i Israel. Heri indgår ikke palæstinensere – ikke i første omgang i hvert fald.
Danmark ville også have været ”verdensmestre” – hvis kun en bestemt del af befolkningen skulle have vaccinen, hvis vi så bort fra internationale aftaler, og i øvrigt gav medicinalindustrien alt hvad de vil have. Nu er det åbenbart ”Denmark First”. Eller … Faktisk er det medicinalvirksomhederne først. Ifølge statsministeren så er medicinalindustrien ”… private virksomheder, som med enorm effektivitet har sikret en vaccine, og derfor skal vi jo ikke ud i en situation, hvor det engagement ophører.” Jo, vi skal faktisk gøre op med den medicinalindustri, som kun tjener flere penge, hvis folk er mere syge. Vi skal gøre op med patentsystemet, som forhindrer en hurtigere udvikling af præparater, og vi skal gøre op med den profit-tænkning, som betyder behandlinger frem for kure.
Nu er det så corona, alt handler om, men vi har også sukkersyge, gigtsygdomme, psykiatriske lidelser og mange, mange flere lidelser, der er lagt i hænderne på private interesser. Hvem har en interesse i en kur? Borgerne og samfundsøkonomien, men ikke medicinalindustrien, som lever af at skabe behandlinger, ikke kure.
Medicin-udvikling og -produktion skal ikke styres af et ønske om profit. Det bør være et offentligt projekt, fordi målet netop er folkesundhed. Medicinalindustriens jerngreb omkring medicinudvikling og -produktion bør opløses og jo før, des bedre. Folkesundhed og samfundsøkonomi kommer imidlertid bagerst i den kø, hvor patenter og privat profit står forrest. Årsagen? Tja … Medicinalindustriens lobbyister burde have en medalje. En medalje for deres dygtighed til at spille på den kapitalistiske logik, der efterhånden er så stærkt indlejret i vores samfund, at man kan få folk til at tro, at medicinalindustrien er særligt innovativ og ligefrem gør en god gerning. Det er imidlertid ikke argumenter, men tvivlsomme påstande. Der findes også eksempler på vaccineudvikling, som bliver trynet på grund af. patentsystemet og illusionen om, at markedet nok skal klare det hele.
Nu er det så corona, alt handler om, men vi har også sukkersyge, gigtsygdomme, psykiatriske lidelser og mange, mange flere lidelser, der er lagt i hænderne på private interesser. Hvem har en interesse i en kur? Borgerne og samfundsøkonomien, men ikke medicinalindustrien, som lever af at skabe behandlinger, ikke kure. Tænk på de mange penge, der hvert år løber direkte fra staten ned i medicinalindustriens lommer via medicintilskud. Både Moderna og Pfizer har også fået enorme offentlige tilskud til udvikling af deres vacciner – men beholder selv rettighederne. Det er kun en fordel for de profitorienterede vaccineproducenter, at vaccine-udrulningen forlænges. Så kan der nemlig nå at komme mutationer, som kræver nye vaccinationer. Udover de menneskeretlige og humanitære grunde til at vaccinere deres naboer vil Israels underprioritering af de palæstinensiske medborgere også ramme dem selv, og alle andre, med et svirp. Alene af den grund burde vi tænke på at vaccinere globalt frem for kun lokalt.
Vaccinerne kunne være udrullet væsentligt hurtigere – og dermed minimere risikoen for nye mutationer – hvis ikke de kapitalbevarende strukturer stod i vejen. Hvorfor hjælper staten denne industri til gigantisk indtjening, frem for at sikre befolkningens sundhed og passe på statskassen? Og skulle vi ikke også tænke på hvorfor epidemier overhovedet opstår? Den næste store pandemi ligger allerede og lurer i de danske svinefabrikker der ligesom medicinalindustrien også er styret af egen-interesser og profit, samtidigt med at de modtager offentlige tilskud.
Corona kunne have været et wake-up call. Både i forhold til hvordan vi fremstiller, producerer og innoverer medicinske løsninger, men også i forhold til den måde som vi har indrettet vores samfund på i det hele taget. Hvad sker der? Ingenting. Den lader vi lige stå et øjeblik … Den dominerende diskurs handler om at komme tilbage til samme status som før corona, uden at tænke for meget over, om denne samfundsindretning overhovedet var god.
Så tilbage til spørgsmålet om hvorfor vores statsminister ikke har gjort noget ved nogle af de mere grundlæggende problemstillinger. Det klare svar er rimeligt entydigt: Kapitalismen er så stærkt indlejret i de strukturer, der får samfundet til at dreje rundt. Selvom hjulene kører den forkerte vej, væk fra folkesundhed og væk fra befolkningens interesser i øvrigt, så bliver kæppen ikke stukket hårdt nok ind.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER