Mens højrefløjen taler symbolpolitik, vokser de virkelige problemer

Der er en lang række debatter, som forekommer vigtigere end højrefløjens evige fokus på identitetspolitik og indvandring.

I København er der markante forskelle i levetid mellem de forskellige bydele. Ifølge Københavns Kommunes sundhedsprofil kan forskellen i forventet levetid være op mod 10 år mellem forskellige områder i byen. Samtidig viser tal fra Sundhedsstyrelsen, at mænd med kort uddannelse i gennemsnit lever omkring syv år kortere end mænd med lang videregående uddannelse.

Det betyder i praksis, at sociale vilkår som uddannelse, indkomst og boligforhold stadig har stor betydning for, hvor længe man lever.

Boligpriserne i København er steget markant gennem de seneste år. Ifølge Danmarks Statistik er ejerlejlighedspriserne i hovedstaden steget kraftigt siden 2012, og huslejeniveauet ligger blandt de højeste i landet.

Konsekvensen er, at mange studerende, pædagoger, sygeplejersker og andre lønmodtagere har svært ved at finde en bolig, de kan betale.

Flere undersøgelser peger på en stigende psykisk mistrivsel blandt unge i Danmark. Den nationale sundhedsprofil viser, at en voksende andel unge rapporterer symptomer på stress, angst og depression.

Samtidig er ventetiden på psykologhjælp mange steder lang.

Luftforurening og pesticider i hver anden drikkevandsboring

Luftforurening er fortsat et sundhedsproblem i danske byer. Ifølge Miljøstyrelsen og WHO bidrager luftforurening til flere tusinde for tidlige dødsfald i Danmark hvert år.

Trafik og partikeludledning spiller en væsentlig rolle, også i København.

Danmark er et af de få lande i verden, der næsten udelukkende drikker ubehandlet grundvand. Men analyser viser, at over halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer indeholder spor af pesticider eller nedbrydningsprodukter.

Siden 2021 er fødevarepriserne steget markant i Danmark, hvilket har ramt husstandenes budgetter hårdt. Det rammer især lav- og mellemindkomster.

Disse udfordringer er veldokumenterede og påvirker millioner af menneskers hverdag. Alligevel fylder de ofte mindre i den politiske debat end spørgsmål om kultur, identitet eller symbolske lovforslag.

Det betyder ikke, at værdidebatter er irrelevante. Men når diskussioner om religiøse symboler eller identitetspolitik fylder mere end ulighed i sundhed, boligkrise eller miljøproblemer, risikerer vi at overse de strukturelle udfordringer, der faktisk former vores samfund.

Hvis politiske prioriteringer skal afspejle virkeligheden i borgernes hverdag, bør fokus i højere grad være på de problemer, der kan dokumenteres og som kan løses.