Mindeord for Jørn Lykke Andersen – Jørn Ørn

Jørn havde ikke været aktiv i revolutionær politik i nogle år op til sin død 20. november. Men før den tid havde Jørn været et helt centralt medlem af Internationale Socialister, hvor han var medlem fra 1984 og frem til sin død.

Jørn Lykke Andersen blev født i 1956 på en gård lidt uden for Glejbjerg, en lille landsby midt mellem Kolding og Esbjerg, lidt nord for E20. Her voksede Jørn op, trygt og godt med sine forældre og to yngre søstre. Han gik på Højmarksskolen i Holsted, en lidt større by, gennem 1960’erne.

Jørns politiske vækkelse

Jørn blev interesseret i politik i begyndelse af 1970’erne og meldte sig ind i Retsforbundet. Sikkert det mest radikale på de egne på den tid. Han viste allerede dér sit politiske potentiale ved at blev valgt til hovedbestyrelsen i Retsforbundets Ungdom. Men Jørn bevægede sig hurtigt mod venstre og blev socialist. Han tilsluttede sig Venstresocialisterne (VS), som så mange unge ikke-stalinistiske socialister dengang sidst i 1970’erne.

Jylland var højborg for den faglige opposition mod VS´ bevægelse til højre. Jørn blev tiltrukket af Faglig Fællesliste (FFL), hvor kimen til det kommende Internationale Socialister befandt sig.

Efter endt folkeskole flyttede han hjemmefra og gennemførte gymnasiet i Grindsted. Derefter blev han elektronikmekanikerlærling på Bang og Olufsen (B&O). Senere flyttede Jørn til Aalborg. Her var der en større venstrefløj, som han kunne boltre sig i, og han blev hurtigt en af de ledende kræfter i VS og FFL der.

På B&O lærte Jørn kunsten både at være en god arbejdskammerat – og samtidig at kunne argumentere for sin politiske holdning. Denne arbejdspladsopdragelse fulgte med ham gennem hele hans politiske liv. Evnen til at være med sammen med andre, men samtidige have en kant til deres holdninger og holde fast på sin egne.

Da diskussionerne i FFL om at forlade VS eller ej spidsede til, stod Jørn på den fløj, som i 1984 gik ud og dannede IS. Da det skete, skulle han lige have lidt tid til at overbevise de andre i Aalborg om, at det var det rigtige at gå. Han var jo en sindig jyde!

Og den tid, han brugte til at overbevise folk, var godt givet ud. IS fik en bastion i Aalborg og spillede en ikke ubetydelig rolle i Påskestrejkerne i 1985. Samtidig var Jørn personligt begyndt at slå rødder, da han i 1984 dannede par med Dorte Lange, og de fik to børn: Anne (f.1986) og Sonja (f. 1989).

Politiske evner

Jørns evne til at give sig tid til at diskutere med folk, mange gange til ud på de små timer, kendetegnede ham. Det var også denne evne, som gjorde, at han var eminent til at bygge op både internt i IS, men også bredere i bevægelserne.

Jørns indsats i opbygningen af bevægelsen mod Irak-krigen i 2003 var nok højdepunktet i hans politiske virke. Han var i 1996 flyttet til København, da IS centralt havde brug for hans kræfter og lederevner.

Jørn, som nu havde base i Brønshøj, var en af dem, der tog initiativ til gruppen “Ingen Krig Mod Irak”. Han var både med til at danne en antikrigs-gruppe i bydelen og sad i den landsdækkende styregruppe, der byggede op til den største antikrigs-demonstration i Danmark siden Vietnam-demonstrationerne i begyndelsen af 1970’erne. 30.000 marcherede i København mod Fogh-regeringens opbakning til dansk deltagelse i den illegale Irakkrig.

De over 100 lokale grupper var rygraden i bevægelsen ”Nej til Krig”, som i samarbejde med andre på venstrefløjen producerede en landsdækkende avis og i nogle år var en levende bevægelse mod krig. Jørn var en uvurderlig aktør i denne bevægelse.

Ligeledes spillede Jørn en helt central rolle i at organisere aktiviteter omkring klimatopmødet COP15 i København i 2009. Ikke mindst demonstrationen Global Day of Action, som samlede 100.000 deltagere. Jørn havde som mødeleder i forberedelsesgruppen op til COP15 opgaven at holde sammen på både radikale klimaaktivister og mere mainstream klimaorganisationer.

Jørns samlende instinkter og hans politiske forståelse af enhedsfrontarbejdet betød, at han kunne holde sammen på både bredden og radikaliteten. Til sidst kom de socialdemokratiske fagforeninger også med. Protesterne ved COP15 var de største, vi dengang havde set, og blev et vendepunkt i klimabevægelsen – også internationalt.

Men Jørn var ikke bare en god faglig aktivist (han blev også tillidsmand for teleteknikerne i forløberen for YouSee, TDC), bevægelses- og parti-opbygger. Han var også en fremragende marxistisk teoretiker og formidler af teori. Et af en af hans sidste politiske bidrag var en serie i avisen Socialistisk Arbejderavis, som hed ”Socialisme for begyndere”. På meget få linjer kunne Jørn forklare komplekse tanker og modsætninger i en simpel prosa, som gav mening. Artikelserien er senere udgivet som pjece under samme navn.

Den personlige Jørn

Personligt var Jørn introvert. Han kunne virke sky og svær at kom nær. Men under denne ydre fremtoning var der en bundsolidarisk og kærlig mand. Jørn kunne ikke bare tale om politik – selv om det var hans fortrukne emne – men han kunne også give værdifulde indsigter til venner og familie, hvis de havde brug for råd og samtale. Og selv om de sidste år af hans liv hverken fysisk eller mentalt var nogen dans på roser, så blev man ikke skuffet, hvis man gav sig tid til at finde Jørn frem igen.

I manglen på aktivt politisk virke genfandt han sin lyst til at cykle og sin passion for teknik. I de sidste par år af hans liv, da sygdommen ikke var så tilstedeværende, begyndte han at cykle rundt på Sjælland. Og så købte han en motorcykel, som var en af hans ungdoms-passioner, så gamle kammerater fik besøg af en motoriseret Jørn.

Vi – både i Internationale Socialister og i IST (International Socialist Tendency), hvor han bidrog til de internationale møder, der blev holdt hvert år – har meget at takke Jørn for. Han bidrog med så meget og ofrede så stor en del af sit liv til den revolutionære bevægelse. Der findes ikke mange af Jørns slags. Det har været et privilegie at kende ham, for nogle af os gennem rigtig mange år. Vi kommer til at savne Jørn.

Jørn var ikke sentimental. Hvis han kunne, ville han sige det samme til os, som Joe Hill med sine sidste ord sagde til kammeraterne i Industrial Workers of the World (IWW, red.), før han blev hængt: ”Spild ikke tid på at sørge – organisér!”

Æret være hans minde.

Jørn bliver bisat onsdag 3. december kl. 12 fra kapellet på Bispebjerg Hospital, Ebba Lundsvej 52A, 2400 København NV.

Familien håber at se så mange som muligt til afskeden med Jørn.

Mindeordene er først udgivet på Internationale Socialisters hjemmeside.