NATO, nedrustning eller nordisk forsvar – hvad siger resten af Nordens venstrefløj?

Sverige: Neutralitetspolitikken har tjent landet godt

Sveriges regering har sammen med Finland valgt at søge om optagelse i NATO. Efter 200 års neutralitetspolitik er det et opbrud af historiske dimensioner. Lars Hovbakke er ph.d. i historie, og skrev sin afhandling om nordisk politik i det tyvende århundrede. Han forklarer, hvorfor Sverige har fastholdt  sin neutralitetspolitik så længe:

”Sverige har holdt fast i neutralitetspolitikken, fordi de har fået noget ud af den. De har formået at holde sig ude af krige i 200 år, og neutralitetspolitikken har også givet Sverige større spillerum på den internationale scene. I og med at Sverige stod uden for alliancerne, kunne de under Den kolde Krig dels kritisere USA under Vietnamkrigen, men også indtage en rolle som mægler i konflikter i udviklingslandene. Olof Palme var for eksempel mægler i krigen mellem Iran og Irak. Samtidig har der også været en frygt for at tirre russerne alt for meget. Et svensk NATO-medlemskab under Den kolde Krig ville have gjort landet til den yderste forpost mod østblokken”, forklarer Lars Hovbakke Sørensen.

“Sveriges neutralitet har været medvirkende til at sikre landet sin stilling som ‘humanitær stormagt’. Det er dén politik, Vänsterpartiet ønsker at fortsætte”

Med andre ord har Sveriges neutralitet været medvirkende til at sikre landet dets stilling som ”humanitær stormagt”. Det er den politik, Vänsterpartiet ønsker at fortsætte. I et forslag i Riksdagen gjorde Vänsterpartiet sin holdning klar. Neutralitetspolitikken har været god for Sverige, den modvirker militære spændinger i Østersøen, og den sikrer Sverige frit handlingsrum i udenrigspolitikken.

Vänsterpartiet vil også trække neutralitetspolitikken længere end at modsætte sig et svensk NATO-medlemskab. Partiet ønsker også at trække Sverige ud af EU’s forsvarssamarbejde, som i partiets øjne bidrager til en militarisering af Europa og står i spidsen for militære aktioner i udviklingslandene – når det burde være FN, der står for fredsbevarende missioner.

Sverige har hævdet sin neutralitetspolitik gennem et stærkt forsvar. Dette forsvar har i de senere år oplevet markante nedskæringer. For eksempel øvede Rusland tilbage i foråret 2013 et bombeangreb mod Stockholm. De russiske bombefly kom langt ind i svensk luftrum, inden de fløj tilbage. Kun nogle danske jagerfly skyggede de russiske fly på afstand. Årsagen? Det var påske, og der var ikke svensk mandskab til stede til at springe i et par jagerfly og afvise den russiske krænkelse af svensk luftrum.

Vänsterpartiet ønsker i denne forbindelse at standse besparelserne på forsvaret og eventuelt tilføre forsvaret flere midler, så det kan håndtere forskellige trusler og kriser og hævde et neutralt Sveriges suverænitet.

Vänsterpartiet har en historie med dyb NATO-skepsis, og deres modstand mod svensk NATO-medlemskab kommer næppe til at ændre på Sveriges NATO-ansøgning.

”Sverige har en tradition for socialdemokratiske mindretalsregeringer, som de også har nu. De har kunnet søge støtte på venstrefløjen, hvis de ville det, men på forsvarspolitikken har de svenske socialdemokrater plejet at skabe brede forlig med den borgerlige fløj. Simpelthen fordi de svenske socialdemokrater er mere enige med de borgerlige end med Vänsterpartiet, når det drejer sig om forsvarspolitik”, fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

Finland: En balancegang med den russiske nabo

Ligesom i Sverige har Finlands regering ansøgt om optagelse i NATO. Det er mildt sagt også en historisk beslutning. Finlands hidtidige udenrigspolitik har været altdomineret af hensynet til, at man ikke skulle provokere russerne. Landet var i årene 1809 – 1917 en del af det russiske kejserrige, og var i åben krig med Rusland under Anden Verdenskrig. Den forhistorie har sat sine spor.

“NATO-spørgsmålet splitter det finske venstrefløjsparti Venstreforbundet. Det kom til skue, da Finlands NATO-ansøgning kom til afstemning i parlamentet.”

”Finland stod ret alene efter Anden Verdenskrig. De havde tabt en del land til Sovjetunionen, og store dele af landet var ødelagt. I 1948 indgik Finland og Sovjetunionen Venskabs-, Samarbejds- og Bistands-aftalen, som var et tilbud, Finland ikke kunne sige nej til. Denne aftale gav blandt andet Sovjetunionen ret til at gå militært ind i Finland under særlige situationer. Med denne aftale skulle finnerne for alt i verden ikke tirre Sovjetunionen, for så kunne deres demokrati blive omstyrtet”, siger Lars Hovbakke Sørensen.

NATO-spørgsmålet splitter det finske venstrefløjsparti Venstreforbundet. Det kom til skue, da Finlands NATO-ansøgning kom til afstemning i parlamentet. Otte parlamentsmedlemmer stemte imod – herunder seks af Venstreforbundets 16 parlamentarikere. Partileder og social- og sundhedsminister Li Andersson er tilhænger af, at Finland går med i NATO. Det samme er undervisningsminister Hanna Sarkkinen og gruppeformand Jussi Saramo.

Men der er altså en stor gruppe modstandere af NATO-medlemskab, herunder forsvarsordfører Markus Mustajärvi. Han har boet i Lapland hele sit liv, og ser ikke en umiddelbar militær trussel fra Rusland, der retfærdiggør, at Finland skal gøre op med sin neutralitet. I stedet ser han NATO-medlemskabet som en trussel for stabiliteten i regionen og frygter, at det kan trække Finland ind i krige, som landet ikke burde være en del af.

Debatten om NATO er en svær debat for Venstreforbundet. Den finske opinion skiftede kraftigt til at bakke op om NATO-medlemskab oven på Ruslands invasion af Ukraine. Omtrent 70 procent af Finlands befolkning bakker nu op om NATO-medlemskab, og det gør et flertal af Venstreforbundets vælgere også. Debatten kommer til at præge partiets kongres 10. – 12. juni, men allerede nu har partiets ledelse og parlamentsgruppe taget en beslutning om at være enige om at være uenige.

Venstrepartiet har besluttet, at de fortsat godt kan være i regering, selv om partiet modsat resten af regeringen ikke skulle gå ind for NATO-medlemskab.  Og regeringsdeltagelse er en vigtig årsag til, at debatten i Venstreforbundet er så heftig, som den er. Det forklarer Lars Hovbakke Sørensen:

”Finland har en tradition for brede koalitionsregeringer, og her har Venstreforbundet siddet med i flere omgange, som de også gør nu. De skiftende finske regeringer har indtil nu ikke bakket op om NATO-medlemskab. Det har gjort, at Venstreforbundet har kunnet stå fast på neutralitetspolitikken uden at risikere regeringsdeltagelsen. Til sammenligning har det svenske Vänsterparti aldrig siddet i regering – og gør det heller ikke nu. Det giver dem mulighed for relativt problemfrit at stå fast på deres modstand mod NATO-medlemskab.”

Venstreforbundet bakker dog fortsat op om Finlands ret høje forsvarsudgifter, der allerede nu er over de to procent af landets BNP. Forsvarsordfører Markus Mustajärvi mener dog ikke, at der er behov for at øge forsvarsudgifterne yderligere.

Norge: Samlet venstrefløj fastholder udmeldelse af NATO

Norge har to venstrefløjspartier i Stortinget – Sosialistisk Venstreparti og Rødt. Begge partier fastholder, at Norge bør melde sig ud af NATO. Samtidig ønsker begge partier at styrke forsvaret for at sikre Norges suverænitet uden for NATO. Men Norge skal ikke stå alene, har næstformand i Sosialistisk Venstreparti (SV) Torgeir Knag Fylkesnes udtalt til Klassekampen:

”Norden er ikke noget lille område i forsvarssammenhæng. Vi har for eksempel et større forsvar end Ukraine, og et samlet nordisk forsvar vil være et af de ti største i verden.”

“SV har altid været modstandere af NATO, men deres kritik af NATO blev lagt lidt til side, da de deltog i Jens Stoltenbergs socialdemokratiske regeringer mellem 2005 og 2013.”

Lars Hovbakke Sørensen, historiker

Samtidig vil et nordisk forsvar ifølge Torgeir Knag Fylkesnes kunne sænke spændingerne i Norden:

”Vi ved jo allerede, at den amerikanske tilstedeværelse ved den norske grænse til Rusland provokerer russerne langt mere, end hvis norske styrker er der. En nordisk forsvarsalliance vil sikre, at vi kan klare os uden amerikanske baser på norsk jord og uden amerikanske soldater, som medvirker til at øge spændingerne med Rusland. Jeg tror, at NATO’s udvidelse har været med til at øge spændingerne i Europa,” siger SV-næstformanden til Solidaritet.

Men denne politik skal mere forstås som en mission end som noget, der skal ske i morgen eller i overmorgen. I den samme artikel til klassekampen udtaler Torgeir Knag Fylkesnes, at SV vil have Norge ud af NATO så hurtigt som muligt. Det er ikke tilfældet. Dette afspejler meget fint partiets praktiske forhold til Norges NATO-medlemskab:

”SV har altid været modstandere af NATO, men deres kritik af NATO blev lagt lidt til side, da de deltog i Jens Stoltenbergs socialdemokratiske regeringer mellem 2005 og 2013. Der måtte SV gå på kompromis med deres modstand mod NATO,” fortæller Lars Hovbakke Sørensen.

Hvor Sosialistisk Venstreparti har været nødt til at gå på kompromis med deres modstand mod NATO, har landets andet venstrefløjsparti Rødt kunnet være mere konstante i deres NATO-modstand. SV og Rødt deler dog også mange holdninger i den forsvarspolitiske debat.

Ligesom SV ønsker Rødt nemlig også at udbygge det norske forsvar, så det er i stand til at tage vare på Norges sikkerhed, når landet ikke længere er medlem af NATO. Ligesom Torgeir Knag Fylkesnes er Rødts partileder Bjørnar Moxnes flere gange gået i brechen for en nordisk forsvarsalliance. Og ligesom Torgeir Fylkesnes har Bjørnar Moxnes også på det seneste måttet præcisere, at Rødt ikke går ind for, at Norge skal forlade NATO lige nu.

Partiets landsledelse har nemlig vedtaget, at partiet ikke mener, at Norge skal melde sig ud af NATO, før landets forsvar er blevet væsentligt styrket. Et mindretal i Rødts landsledelse holder dog fast i, at Norge skal ud af NATO så hurtigt som muligt, og det forventes at blive en sag op til partiets landsmøde næste år.

Danmark: Folkeafstemning om flere forsvarssamarbejder

Danmark har ligesom Norge været medlem af NATO, siden alliancen blev grundlagt i 1949. Det var der en grund til, da de to landes politiske situation mindede meget om hinanden, forklarer Lars Hovbakke Sørensen:

”Danmark og Norge havde ligesom Sverige været neutrale op til Anden Verdenskrig. Men modsat Sverige lykkedes det altså ikke for dem at holde sig ude af krigen – de blev besat af Tyskland. På den måde kunne man ikke sige, at deres neutralitetspolitik havde været en succes, som den havde været for svenskerne.”

Danmark og Norge måtte søge beskyttelse andetsteds, og her valgte begge lande altså at blive en del af NATO. NATO-spørgsmålet deler den danske venstrefløj.

SF bakker op om Danmarks medlemskab i NATO. Tilbage i 2009 udtalte partiets daværende forsvarsordfører Holger K Nielsen til Information, at det ikke ville være nogen god ide at melde landet ud af NATO. Målsætningen om at afvikle NATO er siden udgået af partiets principprogram.

Ligesom SF bakker op om NATO, støtter partiet et ja til den kommende folkeafstemning om at afskaffe Danmarks forbehold mod deltagelse i EU’s forsvarssamarbejde. Og SF er også en del af det nationale kompromis, der kort efter Ruslands invasion af Ukraine lagde op til at skrue Danmarks forsvarsudgifter markant i vejret.

SF foretog et markant skifte i forsvarspolitikken ved partiets seneste landsmøde i marts 2022. Her vedtog partiet, at det bakkede op om de markante investeringer i forsvaret. Dette nybrud blev vedtaget med stort flertal i partiet, og det skyldes den nye sikkerhedspolitiske situation, der opstod oven på Ruslands invasion af Ukraine.

”Vi er nødt til at tage bestik af den situation, der er. Situationen for nogle år siden var, at man godt kunne have et mere skrabet forsvar. Det kan vi ikke tillade os nu. Desuden giver revisionen af budgetloven os lov til at optage gæld for at øge forsvarsudgifterne, så det ikke går ud over velfærden”, udtaler europaparlamentariker Kira Marie Peter-Hansen til Solidaritet.

SF fremstår med disse meldinger som de klart mest begejstrede for NATO af alle nordiske venstrefløjspartier.

På Enhedslistens nyligt afsluttede årsmøde vedtog partiet en udtalelse om, at de står fast ved den kritik af NATO, partiet altid har haft. Men i modsætning til tidligere er en udmeldelse af NATO ikke på bordet lige nu, for så længe der ikke er noget alternativ til NATO, skal en udmeldelse ikke være på tale. Det er et vist brud med tidligere tiders mere konsekvente NATO-modstand. På den måde minder Enhedslistens holdning til NATO en del om de norske venstrefløjspartiers holdning til NATO. Der er mange ligheder mellem den danske og den norske venstrefløj, siger Lars Hovbakke Sørensen:

”Hvis SF er SV, så er Enhedslisten Rødt. SF har ligesom SV måttet gå på kompromis med deres NATO-modstand i årene omkring deres regeringsdeltagelse. Enhedslisten har ikke været i nogen regering og har stået fast på deres konsekvente modstand mod NATO-deltagelse.”

I modsætning til de andre nordiske partier ønsker Enhedslisten dog heller ingen oprustning af forsvaret. I stedet ønsker Enhedslisten at gøre Danmark uafhængigt af russisk gas for på den måde at stoppe finansieringen af Putins Rusland. Enhedslisten har dog gjort det klart, at det ikke er en god ide at melde sig ud af NATO lige nu.

Kort sagt mener Lars Hovbakke Sørensen, at det er den indenrigspolitiske situation i de forskellige lande, der afgør, hvordan de forskellige venstrefløjspartier forholder sig til forsvar, EU-forbehold og NATO-medlemskab. Hvis et parti er langt fra at være i regering, er det mere tilbøjeligt til at være mere skeptisk over for NATO. Bortset fra i Finland, hvor det traditionelt har forholdt sig helt modsat.

---

---