Nostalgi og røverhistorier til hele venstrefløjens fredagsbar
Det var i Ungdomshusets tegn, da Solidaritet fredag 8. november havde inviteret til Rød Fredag. Og den anarkistiske stemning var også til stede til fredagsbaren
Hvor var du 1. marts 2007, da Ungdomshuset blev ryddet?
Vilde historier var der nok af, da Rød Fredag igen havde inviteret til fredagsbar. Om 13-årige der blev anholdt for at spørge hvorfor deres mor var blevet lagt i strips. Om hvordan stemningen var inde i huset. Om sorgen. Og modstanden.
Men historien om Ungeren er også historien om en bevægelse, der strakte sig over årtier. Så deltagerne blev budt på historier om tunnelgravningen ved Alotria. Om unge punkere der smed papiret fra deres fastfood under den seng de sov på og håbede, at andre en dag ville tage oprydningen. Om dem der tog oprydningen og den store socialiseringsindsats, som bevægelsen også var.
Ini’tivet er dit
Rød Fredag havde inviteret en håndfuld oplægsholdere til at fortælle deres historie. Men anarkismen blomstrer stadig, og flere fortællere bød ind med deres egne historier – både på Facebook inden arrangementet og til selve fredagsbaren.
Nogle trak fortællingerne helt tilbage til deres barndom, mens andre blot fortalte en kort anekdote.
BZ-portalen kom og løftede sløret for deres hjemmeside, der går i luften til marts. Et arkiv over alle billeder, videoer, opslag og sangtekster der har berøring med ungdomshusbevægelsen.
Fortsat god fredag
Der var også yngre kammerater, der ikke selv havde oplevet rydningen, men hvis onkel en gang havde spillet en sang i Ungeren, som nu skulle genopføres. Men det blev ikke til noget, for på et tidspunkt var det også nok med det planlagte program, og aftenen fik sit eget liv.
Snakken trak ud til bordene, og den handlede både om fortiden og om nutiden.
For Rød Fredag er først og fremmest fredagsbar for venstrefløjen på tværs. Kammerater der tidligere på dagen havde stået på hver sin side af en Facebook-debat, mødtes over en øl og blev rent faktisk klogere på hinanden.
Derfor kan man også forvente at der er fredagsbarer til foråret, når både solen og Rød Fredag vender tilbage.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER