Nu er det nok med 76 års brutal besættelse

I dag – på markeringen af jordens dag (Yom al-Ard, en markering af en israelsk konfiskering af 2000 hektar palæstinensisk land i 1976, hvor seks palæstinensere blev dræbt og over 100 såret, red.), er den palæstinensiske opstandelse større og stærkere end nogensinde!

Palæstinensernes lige berettigelse – retten til liv, frihed og eksistens – fra floden til havet – er ikke noget, vi stille vil bede om, men noget vi larmende vil kræve. De fine snakke er slut.

De diplomatiske formuleringer er overstået, og det trættende og udmattende politiske spin ønsker vi ikke længere at finde os i.

Palæstinenserne har ret til liv, frihed og eksistens – det er hverken kompliceret, svært eller indviklet at forholde sig til. Det er nok med 76 års brutal besættelse, som startede med en blodig fordrivelse af mere end 700.000 palæstinensere.

Det er nok med den 76 års brutale besættelse, som har gjort sig vedvarende gennem den ene massakre efterfulgt af den anden massakre Det er nok med 76 års brutal besættelse, som systematisk forsøger at kvæle et helt folk – mit folk, og i dag udfører et folkedrab i koncentrationslejren Gaza, for øjnene af hele verden. For vi ser det.

Vi bevidner det. Et verserende folkedrab udspiller sig foran os… det transmitteres 24/7 – også lige nu. Imens vi står her.

Vi ser en dokumenteret besættelsesmagt kynisk massakrere, slagte, dræbe, lemlæste, udsulte og forpine et besat og belejret folk i Gaza.

Vi ser den selvsamme dokumenterede besættelse og apartheidstat kidnappe, tilbageholde, fængsle, torturere og udpine et besat folk på Vestbredden og i Østjerusalem.

Mit folk. Det sker lige nu. Vi ser forbrydelser mod menneskeheden, vi ser menneskerettighedskrænkelserne, vi ser terroren, drabene, lemlæstelserne, likvideringerne og udsultningen. Og parallelt ser vi, i vores del af verden, maskerne, som falder en efter en. For hvordan kan bundløs ondskab få lov til at udfolde sig i seks sammenhængende måneder? Er den vestlige verden virkelig bannerfører for menneskerettigheder, demokrati, humanitær lov og folkeretten?

Er FN-konventioner og folkeretten ikke et spørgsmål om hvad – men om hvem?

Vores del af verden spiller fallit, når international lov, FN-konventioner og folkeretten ikke er et spørgsmål om hvad – men om hvem.

Vestens magthavere spiller fallit, når de fælles spilleregler, der tilsyneladende skal definere rammerne for ret og retfærdighed, ikke er et spørgsmål om hvad, men om hvem.

De spiller fallit, når konventioner, som skal sikre en stabil verdensorden, ikke handler om hvad, men om hvem.

Vi ser, hvordan man evner prompte at handle i Ukraine, mens de selvsamme støtter af Ukraines kamp ikke kun nægter at udøve konsekvens over for en besættelse, der udfører et folkedrab, men også nægter med ord at fordømme Israels drab på civile palæstinensere, Israels terror og Israels forbrydelser mod menneskeheden.

Børn bliver stadig gravet ud af murbrokkerne efter Israels blodtørstige bombardementer. De er sårede, de er blodige, de er trætte. Er palæstinensiske børn ikke børn? Palæstinensiske mænd bliver tilbageholdt, tortureret og likvideret. Er palæstinensiske mænd ikke mennesker? Palæstinensiske kvinder, som udsættes for seksuelle krænkelser, ydmygelser og voldtægt. Det er alt sammen dokumenteret. Hvilken umenneskelighed.

Menneskeliv er ikke til forhandling. Og palæstinenserne er ingen undtagelse

De magtfulde regeringspolitiske partier i de såkaldt frie europæiske stater står tilbage, som Kejseren i sine nye klæder, hvor kejseren i virkeligheden ikke har noget tøj på. Universelle rettigheder er ikke universelle. Kolonialister vil altid kredse om sine egne interesser.

Rettighederne er selektive – også i den såkaldt frie, civiliserede verden. Men den virkelighed nægter vi at acceptere! Vi kræver en ny verdensorden. En lodret anderledes kalkulering. For menneskeliv er ikke til forhandling. Og palæstinenserne er ingen undtagelse.

Vi vil blive ved med at protestere, vi vil blive ved med at larme, og vi vil blive ved med at insistere – indtil en permanent våbenhvile. Indtil en ophævelse af blokaden, og indtil hele Palæstina er frit. For frihed er en menneskeret – fra floden til havet.