Ny præsident rykker Tjekkiet tættere på EU og NATO

Den 61-årige højre-politiker Pavel slog milliardæren og populisten Andrej Babiš i det tjekkiske præsidentvalgs anden og sidste runde den 25.-26. januar med en solid margin på næsten en million stemmer. 

Mediekampagne

Mange analytikere frygtede, at Babiš ville bruge sit ejerskab over tjekkiske medier til en beskidt kampagne mod Pavel i slutspurten og dermed ville få held med at vinde valget. 

Men en mobilisering blandt tjekkiske journalister fra de andre medier betød, at de slap deres principper om upartiskhed og gik til angreb på Babiš’ løgnekampagne i forsvar for demokratiet. 

Fortalelse

Babiš kom ikke mindst alvorligt galt af sted i én af de sidste tv-dueller. Han kom her til at sige, at det tjekkiske militær ikke vil komme Polen til hjælp, hvis Rusland angriber NATO-landet. 

Derved kom hans budskab om fred i Europa, som han havde slået på gennem valgkampen, til at stå i et ny lys. Nemlig som en videreførelse af den afgående præsident Miloš Zemans pro-russiske politik – og måske endda med accept af rollen som russisk versalstat.  

Lettelse

Efter valget kommenterede den tjekkiske journalist, forfatter og aktivist Jakub Patočka resultatet:

”Det er svært at overvurdere, hvor frygteligt et slag det ville være for det tjekkiske samfund, hvis Andrej Babiš blev præsident i dag. Den stærkeste følelse nu er nok ikke en stor lykke for den, der blev valgt (Petr Pavel, red.), men den enorme lettelse over den, der ikke blev valgt.”

Stærke NATO-kontakter

Den tidligere chef for NATO’s militærkomité erstatter præsident Miloš Zeman, der havde skabt tætte bånd til Moskva og Beijing – før han lavede en u-vending, da Rusland invaderede Ukraine sidste år.

“Vi ved, at hans [Pavel, red] kontakter i NATO, såvel som med jævnaldrende fra NATO-medlemsstater er meget stærke, og udenrigspolitik vil være hans førstevalg,” skriver den politiske kommentator Jiří Pehe på Twitter. 

“Jeg tror, han bliver en dygtig præsident, fordi han har indset, at krigen i Ukraine er et af de vigtigste problemer, Europa står over for,” fortsætter han. 

Allerede i 2016 advarede Petr Pavel, dengang NATO-general, om at Rusland ville bruge militære midler til at opnå politiske mål. 

Efter valget har Pavel udtalt, at det er naturligt, at Ukraine bliver medlem af NATO, når krigen er slut. 

Opbrud med tjekkiske traditioner

Allerede på valgnatten erklærede Pavel som nyvalgt præsident, at en af hans første udlandsrejser går til Warszawa. 

Det var et budskab som vakte opsigt. For nye ledere af den tjekkiske stat tager normalt først til Slovakiet, derefter til Bruxelles og Berlin. Sådan har traditioner og prioriteter i den tjekkiske udenrigspolitik været i årtier.

Nogle forklarer Pavels udmelding med, at han vil gøre skaden, da hans modkandidat for rullende kameraer afskrev militærhjælp til Polen, god igen.

Støtte til Polens position i NATO

Men det er ikke hele forklaringen. For Pavels tilgang til populister som Viktor Orbán er, at de skal bekæmpes. Da Andrej Babiš rejste til Budapest for at mødes med Orbán, tog Petr Pavel til et møde med oppositionsfolk i Ungarn i december sidste år. 

Men, påpeger analytikere, også Warszawa er fuld af populister. 

Når Pavel alligevel mødes med præsident Andrzej Duda, skyldes det Polens nye position som bannerfører for en militær optrapning overfor Rusland i krigen i Ukraine. Og at Pavel mener, det er i Tjekkiets interesse at bakke op om Polens nye rolle. 

Som da Polen i januar 2023 lagde pres på den tyske forbundskansler Olaf Scholz om levering af hypermoderne, tyske Leopard-kampvogne til Ukraine. Det endte som bekendt med, at Tyskland bøjede sig og gav grønt lys for militærhjælpen. 

Senest har Polen og Estland dannet en alliance i NATO, som vil presse på for at få medlemslandes militærbudgetter op på 2,5 pct. af BNP allerede i år. Det skyldes, at netop Polen, Estland og Tjekkiet har ydet mest militærhjælp til Ukraine målt på BNP. De er bekymrede for, om NATO’s østlige flanke kan holde stand i tilfælde af et russisk angreb i Øst-og Centraleuropa.

Drøm om neutralitet er måske bristet  

Det har fået den tjekkiske filosof og debattør, Karel Dolejší, til at kommentere situationen:

”Den tjekkiske drøm om neutralitet, som blev født af den brutale undertrykkelse af Prag-foråret i 1968, kan ikke andet end at forblive en drøm. Moskvas aggressive planer giver ikke plads til ægte neutralitet i det moderne Europa. Kreml tillader kun vasaller – og udover dem anerkender det kun en liste over fjender”.

En mere ordentlig præsident?

Petr Pavel stillede op til valget med parolerne: Orden, ære, værdighed. Det var en tydelig henvisning til den afgående præsident, Milos Zeman, som konstant bøjede reglerne og til tider nægtede at godkende skiftende regeringers ministre.

Men den tjekkiske journalist Jakub Patočka er ikke så sikker: 

”Det er endnu ikke muligt at gætte, hvilken slags præsident Petr Pavel bliver. Men det er bestemt muligt at have ret realistiske forhåbninger om, at det vil være en væsentlig ændring til det bedre i forhold til de seneste tyve år. Det er i sig selv ikke nok.”

Og der er måske noget om tvivlen. Det har i hvert fald skabt røre, at Petr Pavels stab i starten af februar udtalte at: ”Den nye præsident ikke vil lade regeringen være i fred og opfordrer den til at indføre reformer. Regeringen bør også forelægge nye love for præsidenten, før de sendes til parlamentet”. 

Iagttagere opfattede udtalelsen som upassende. For præsidenten har slet ikke de beføjelser i forfatningen. 

Det kommenterede dagbladet Forum 24 på denne måde: 

”Under kampagnen overraskede Pavel os positivt med sin tilbageholdenhed og balance. Nu, få dage efter valget, ser vi meget gerne, at han vender tilbage til denne balance.” 

Faktum er, at præsidentens politiske indflydelse er meget begrænset, hvis han respekterer de grænser, som forfatningen giver. 

Derfor er det et realistisk scenarie, at centrumhøjre-regeringen med premierminister Petr Fiala i spidsen vil fortsætte med en neoliberal politik, som forværrer den sociale skævvridning i landet. 

Præsidenten vil så “afbalancere” uden praktiske konsekvenser.

Misinformation under valget

Halve sandheder, konspirationer, direkte løgne og opfundet kompromitterende materiale afgjorde ikke valget, som så mange gange før i tjekkisk politik. Ikke desto mindre var det primært Petr Pavel, som var genstand for angreb denne gang.

Ifølge forskere kom ca. en tredjedel af tjekkerne i kontakt med misinformation under præsidentvalget. Fake news-historierne berørte et uundgåeligt emne – krigen i Ukraine. 

Folk modtog bl.a. opdigtede nyheder om planlagte NATO-styrker til Ukraine, som polske soldater nægtede at deltage i. De handlede også om falske formularer til unge mænd med anmodning om at blive fritaget for mobilisering, som Petr Pavel skulle stå bag. Eller om Pavel-udtalelser, der blev fordrejet, så det virkede som om, han gik ind for at erklære krig mod Rusland. 

Men samlet set faldt befolkningens støtte til Ukraine ikke, som populisterne havde håbet på. Og det er en forklaring på, hvorfor Babiš’ krigskampagne generelt ikke virkede. 

På trods af misinformation fra medierne ejet af Andrej Babiš, venstrefløjsmedier og pro-russiske netaviser endte Pavel med en overbevisende sejr. 

Splittet befolkning

Kan man så sige, at de pro-demokratiske kræfter i Tjekkiet har råbt ”ulven kommer” uden grund?

Mange tjekkiske medier bliver ved med at få bekymrende mails fra borgere, som frygter, at Pavel vil trække Tjekkiet ind i en krig med Rusland. 

Selvom den værste panik over den økonomiske situation med en gennemsnitlig inflation på næsten 16 pct. i 2022 er løjet af, er den tjekkiske befolkning splittet, og nye ar er kommet til efter valget. 

Misinformationen vil fortsætte, måske med ekstra styrke, selvom den kommende præsident hedder Petr Pavel og ikke Andrej Babiš.  

Højre-populismens fremtid

Efter nederlaget til Andrej Babiš mener mange iagttagere, at han er i alvorlig knibe. På den anden side vandt han 2,4 millioner stemmer. 

Det antal var nok til, at tidligere præsident Zeman kunne tiltræde som præsident i 2010. Så støtten til højre-populismen i det tjekkiske samfund er til at føle på.  

Derfor kan Babiš se håb i resultatet, mens hans parti, ANO og dets tilhængere kan have en anden opfattelse. 

Det er kommet frem, at omkring 40 procent af ANO’s vælgere ikke stemte på Babiš – de besluttede sig for enten ikke at stemme eller stemte på Pavel.

”Det kan se ud til, at tjekkerne er trætte af splittelse og vil stræbe efter at begrave stridsøksen efter 30 år med store konflikter,” siger Brit Jensen, en dansk dokumentarist og radiojournalist, som bor og arbejder i Tjekkiet.

”Men Andrej Babiš står stadig stærkt i Tjekkiet. Man kan sige, at han har tabt politisk to gange i træk (hvis man tæller seneste parlamentsvalg i efteråret 2021 med). Men hans opbakning har i reelle tal været enorm ved begge valg. Sociale problemer, gæld, bolignød og lave lønninger fylder ekstremt meget i den tjekkiske hverdag, men tilsvarende lidt i den politiske virkelighed. Jeg tror, det er en af grundene til opbakningen til Babiš – og den forsvinder ikke, fordi Peter Pavel er blevet valgt. Og glem ikke, at Babiš stadig ejer omkring 30 procent af medierne. Han både kan og vil fortsat i høj grad styre den offentlige debat,” siger Brit Jensen, 

En tjekkisk kommentator skrev i den første weekend i februar på Twitter: ”Jo, jo. Det kører for Peter [Pavel, red]. I går så jeg kommentarerne, og en politolog karakteriserede det sådan: Den nye kost fejer godt, og det var på tide. Og frem for alt, lad hans team feje det utrolige rod ud af slottet og under slottet [præsidentpaladset i Prag, red.]! Vi krydser fingre!”

---