Ørsteds Grønne Grådighed
Ørsted har med deres nye velkomstbonus-ordning på op til 10 mio. kr. åbnet døren for et nyt niveau af grådighed i danske virksomheder, mener finansaktivist Lars H. Nielsen.
Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Ørsted har afholdt generalforsamling i København. Jeg oplevede mødet som det danske Wuhan: I stedet for coronavirus var det dog en grådigheds-infektion, der her ramte Danmark. Jeg spår, at om få år vil de fleste C25-selskaber også give bonus til den næste direktør, som skriver under på en kontrakt.
“Eliten møder ingen skam, for de omgiver sig ikke med almindelige mennesker. De skaber en atmosfære omkring sig selv og sine – vi er noget ganske særligt.”
Ørsted har brudt grådighedens lydmur. Hidtil har direktionen fået løn for at passe deres arbejde og en bonus for at gå. Fremover skal direktionen også have bonus for at komme, en såkaldt sign on fee. Generalforsamlingen besluttede nemlig, at selskabet kan give kommende topdirektører i energikæmpen en særlig bonus på op til 10 mio. kr.
Jeg undrer mig: Hvad bruger topdirektørerne deres mange millioner i løn og bonus til? Er det en konkurrence? Kampen om placeringen i et hierarki? Topdirektører er konkurrencemennesker, som elsker et slagsmål om det næste mål. Er det egentlige mål at få en højere placering i tabellen over de højst højtlønnede? Eller er målet, at sønner og døtre behøver ikke røre en finger de næste fem generationer? Er det sundt for børn, børnebørn, oldebørn, tipoldebørn og tip tip oldebørn? Er det sundt for os?
Klimahykleri
Nej. Det er en dødssyg konkurrence, der udstiller Ørsteds klimahykleri. Udbetalte penge vil uvægerligt blive omsat til privat forbrug på et tidspunkt. For mig skaber Ørsteds nye bonusprogram mere ulighed og mistillid, fordi borgerne, almindelige mennesker føler sig snydt og fremmedgjort.
Men eliten møder ingen skam, for de omgiver sig ikke med almindelige mennesker. De skaber en atmosfære omkring sig selv og sine – vi er noget ganske særligt. At være Guds udvalgte. Med mere rigmandsvælde. Hidtil har direktører fået boksen for at arbejde – og bonus for at gå. Nu skal de også have boksen for bare at møde op.
Ørsted burde ikke stå for Grøn Grådighed, men det er ikke desto mindre sådan, virksomheden opfører sig.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER