På vers: Trøsten

Trøsten
kan være at låse døren f.eks.
jeg må ikke sige “svin” når vi spiser derhjemme
det er klamt at
vi æder
dyrene

din papbror er blevet afhængig
af heroin igen
trøsten kan være
aspartam og farvestof i dåse f.eks

vi æder det
derude
vi havde aldrig en pagt
og derfor ikke noget at forbryde os imod men
det var os der blev fjendtlige
hældte olie i vandet,
hældte horse i boldbanerne
og så er det måske okay
at opiumsvalmuen er kompromisløst
blomst
og bliver ved.

I dag. jeg sagde. nævn en forfatter der ikke ryger. vi grinte stort. så hinandens tænder. de havde gemt sig længe. tænderne. en af de få dele kroppen har. der ikke kan give sig selv en kærlig hånd. tænderne: en dødelighed.

Jeg går og hælder vand i tomme glas
sådan holder jeg mig selv i live
jeg går i Netto
og køber 8 pakker popkorn
jeg har brug for noget at bære på
sådan bærer jeg mindre på skammen
vandets overade: et vindue
i vandpytterne bag stationen
sidder Inger Christensen
hun er begyndt at ryge igen
vi snakker om
den hovedløse statue ved østre anlæg
vi griner
åh de mænd! brummer hun og skodder
hun lover at syrenerne skal blomstre de skal!

I tv’et snakker de om økonomierne
disse pulserende væsner og deres behov for
brændstof og morfin
udenfor kastes træerne fra deres hjem
i vinden
tænk at det er vores skyld
alt den her snak om
at give kloden en værdig død og
på tiktok: Day 41 of our daily routine in a war zone

I radioen spiller de Taylor Swifts 117 heartbreak
all my mornings are mondays stuck in an endless february (…) I love you, its ruining my life
sårbarheden er sølv
og himlen kvæles af private jets
men det stimulerer økonomien

okay
lydene og lyset er grus
jeg spiser med ske og mælk
om natten klipper jeg vinger i McDonald’s affald
og klistrer dem på Rigshospitalets lysende kasser.

Jeg fortæller alle der ikke kender mig godt nok. at jeg er vegetar. selvom min morgenmad i dag.
bestod af fransk hotdog og cigaret. det er fordi. alt er en rekvisit.

vi kan drukne vores angst i Diamond hill Co2 friendly wine,
rekvisit

alle disse ting vi tvinger vores hænder omkring. de stillestående huse. og de tunge kaffemaskiner i rustfrit stål. der står og venter på døden og blæsten.

du burde sælge din mors kærlighed
til fordel for en airfryer
og kalde det din fødselsdag
og kalde det trøst. selvbedrag er en morsom
rekvisit

en af de ting mennesker gør. er at kaste ting i havet for dramatisk effekt. rekvisit: sød top med
palietter. fordi det er ekskærstetøj. jeg har læst et sted at. 4 ud af 5 blåmuslinger indeholder
plast

lad os nu bede
lad os nu smide økosystemerne i havet
og skrige alle ekskæresternes navne

når økosystemerne er færdige
håber jeg at
vi bliver genfødt som bankende hjerter i knopsvaner.

Jeg bager boller
til varslet om
i morgen og
græder kun lidt
æg er dyre
kan vi overhovedet
undvære de burhøns?
systemet må tag
min hånd og
trøste så så
tag en lille
pille
så så.

Der er folk der dør af overdosis på burger kings toiletter
-hvorfor tage sit liv, når man allerede er i himlen?
vi griner
vagten vil fortælle os om det
for en tår af din øl
og det meget menneskeligt egentlig, det der med at dele noget

vi døber Vesterbrogade Freakstreet og danser
Silje er engang blevet voldtaget her
tja, det er vel lidt en kliche
vi griner
vi har
7/11’s fedtede poser
under øjnene

vi siger “crime never sleeps” i vores dybeste stemmer
og bliver enige om at
det gør mågerne på rådhuspladsen heller ikke
det er smagen af
søvn der tynger os nu
vi griner.