Ny bog fra Solidaritet – Preben Wilhjelm: “Smertensbarnet Israel – en personlig beretning”

Det er svært nok at holde debatten på sporet, når ‘zionisme’ kan betyde så vidt forskellige ting. Vi mister yderligere en nuance i sproget – og i debatten – hvis vi hævder, at antizionisme er det samme som antisemitisme.

Politisk aftale mod antisemitisme

Men der er ikke kun tale om sproglig uklarhed. Der er tale om manglende præcision, som truer med at begrænse ytringsfriheden og at kriminalisere bestemte opfattelser, som hidtil har været fuldt lovlige.

Den 25. juni 2024 blev der med deltagelse af alle partier i Folketinget indgået en ‘Aftale om en styrket indsats mod antisemitisme’. Den tager udelukkende udgangspunkt i en rapport fra Det jødiske Samfund offentliggjort den 7. marts 2024 som viser, at antallet af antisemitiske hændelser i Danmark er steget fra ni indberetninger i 2022 til 121 indberetninger i 2023, det højeste antal antisemitiske hændelser, som Det jødiske Samfund nogensinde har registreret. Omkring halvdelen af disse tilkendegivelser er foregået online.

På den baggrund aftaler partierne bl.a., at der skal slås hårdere ned på hadforbrydelser med større opmærksomhed og hårdere straffe.

I betragtning af den uklarhed, der er omkring anvendelsen af begreberne ‘antisemitisme’ og ‘antizionisme’, er det påfaldende, at der ikke er mindste oplysning om, hvad Det jødiske Samfund definerer som “antisemitiske hændelser”, og at der ikke er anført konkrete eksempler til belysning heraf. Det giver grund til bekymring, når der i aftalen som eksempel står, at

“Uanset hvilken holdning man måtte have til konflikten i Mellemøsten, må det aldrig blive en undskyldning for ….. at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse.”

Skal det nu være strafbart at være modstander af et zionistisk Israel? Skal det være strafbart at plædere for et samlet, sekulært Palæstina med lige ret for jøder og palæstinensere? Skal det være strafbart som de danske diplomater ved FN i 1978 at sige, at “hvis vi havde vidst, hvad vi ved i dag, må man nok sætte spørgsmålstegn ved, hvor god en ide det var at oprette staten Israel.”? Skal den historiske dom fra 1978, som fastslog forskellen på antizionisme og antisemitisme, tilsidesættes af en ugennemtænkt politisk aftale?

Aftaleparterne vil formentlig bedyre, at sådan er det ikke ment. Men det er nu engang det, der står. Åben for fortolkning af den til enhver tid siddende justitsminister. Og hans eller hendes behov for at vise handlekraft.

Vi havde her i landet en god tradition for – og succes med – ikke at kriminalisere selv de mest forrykte synspunkter, men lade dem uddø af mangel på næring. Vi forbød aldrig Johnny Hansens naziparti, vi lukkede aldrig hans radiostation eller hans ‘partiborg’ i Greve. Grundlaget smuldrede ganske af sig selv. Vi kriminaliserede aldrig holocaust-benægtelse som i Tyskland og fik derfor heller aldrig martyrer på det område. Første kriminalisering af bestemte ytringer kom med terrorpakke 1 i 2002, som blev til på amerikansk krav  efter 9/11, og som gjorde rene sympati-tilkendegivelser strafbare, når de gjaldt organisationer, der var på USAs terrorliste. Det er da også den bestemmelse, man henviser til, når man vil retsforfølge sympatitilkendegivelse over for Hamas. Og når man nu lægger op til at kriminalisere det “at sætte spørgsmålstegn ved staten Israels eksistensberettigelse.” Hvad bliver mon det næste?

”Smertensbarnet Israel – en personlig beretning” koster 100 kr. og er i boghandelen fra 26. november.