Polens venstrefløj under Donald Tusks regering

I de central- og østeuropæiske lande var situationen for venstrefløjen helt anderledes i 1990’erne og også et stykke ind i det nye årtusinde. Det post-kommunistiske Socialistpartiet (MSZP) stod stærkt i Ungarn, og i Polen erobrede Venstrefløjsalliancen (SLD) regeringsmagten og præsidentposten. I Tjekkiet var det kommunistiske parti (KSCM) igennem 1990’erne godt repræsenteret i parlamentet med 12-16 procent af stemmerne bag sig.

Siden årtusindeskiftet er det gået støt ned ad bakke. Kommunisterne er ikke længere repræsenteret i det tjekkiske parlament, og Socialistpartiet i Ungarn og Venstrealliancen i Polen er i dag skygger af sig selv.

Efter valget og regeringsskiftet i 2023 er særligt Polen i søgelyset. Ved valget i oktober 2023 blev venstrefløjen (Lewica) repræsenteret i parlamentet i form af en alliance mellem tre på mange måder forskellige partier, Venstrealliancen (SLD), “Forår” (Wiosna) og “Sammen” (Razem).

De tre partiers politiske programmer var – og er – ret forskellige, og Lewica blev primært oprettet med det formål at klare spærregrænsen.

Spærregrænsen er i Polen på 5 procent for partier og 8 procent for parti-koalitioner. I 2015 manglede venstrekoalitionen få promille for at sikre sig pladser i parlamentet. På grund af dette stemmespild kunne Jaroslaw Kaczynski’s nationalkonservative Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) sikre sig absolut flertal i parlamentet.

Lewica er det klart mindste parti blandt dem, der bakker op om Donald Tusks polske regering. Partiets indflydelse på regeringens politik er ret beskeden. SLD er største og bedst organiserede parti på venstrefløjen. Det står for den mere traditionelle venstrefløjspolitik med størst vægt på social velfærd.

Forsoning eller renselse

Det store spørgsmål er, om den ny regering formår at fastholde opbakningen blandt flertallet af polakker. Lige fra start har den ny regering lagt hårdt ud. Der skal på kort tid gøres op med det system, som PiS fik skabt i årene efter dets regeringsovertagelse i 2015. Frem for alt skal der gennemføres dybe forandringer og personudskiftninger inden for retssystemet og i de statslige medier.

To tidligere ministre valgt til parlamentet for Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) er blevet arresteret anklaget for gerninger tilbage til 2007, hvor PiS sad på magten.

Efter kommunismens fald i 1990’erne skulle de østeuropæiske lande – og dermed også Polen – vælge, hvordan de ville håndtere deres fortid. Valget stod mellem forsoning og renselse (lustracje), hvorved man straffede og fyrede kommunistiske håndlangere på alle niveauer. Polen valgte forsoningens vej, ligesom det skete i Tjekkiet under Vaclav Havel og i Nelson Mandelas Sydafrika efter apartheid-regimets fald.

Der er lagt op til et lignende valg mellem forsoning og renselse oven på PiS-partiets regering. Donald Tusks ny regering har klart valgt den hårde linje. Det sker helt bevidst, og opgøret skal ske hurtigst muligt.

Lewica har ikke været i front, når det gælder opgøret med det gamle system, men har på den anden side heller ikke modsat sig dette opgør.

Holder regeringen?

Det store spørgsmål er naturligvis, om sammenholdet i regeringen varer ved. På sigt vil regeringen ikke kunne overleve alene takket være modstanden mod den forrige regering. I de første meningsmålinger efter valget bevarer regeringspartierne flertallet. Inden for få måneder skal Polen have valg til EU-Parlamentet samt lokalvalg. De vil vise, om flertallet holder ved et halvt års tid efter oprettelsen af den ny regering.

Den polske økonomi klarer sig godt sammenlignet med andre lande både i det nye og det gamle Europa, herunder Tyskland og Sverige, der som bekendt har haft negativ økonomisk vækst. Men underskuddet på statsbudgettet sætter grænser for handlefriheden.

Regeringen har eksempelvis lovet lønforhøjelser til offentligt ansatte i servicesektoren. Udgifterne til militæret vil vokse markant. Regeringen satser også på at forbedre landets forhold til EU, men det bliver ikke nemt.

De polske landmænd har blokeret veje og grænseovergange for at standse import fra Ukraine og opnå bedre priser og lavere omkostninger. Der har ikke uberettiget været talt om handelskrig mellem Polen og Ukraine. Støtten til Ukraine er også faldet blandt polakkerne.

Tusk-regeringen ser også frem til at få udbetalt penge fra EU’s fond for genopbygning efter COVID-19 pandemien. Men udbetalingen lader vente på sig, og pengene kan ikke udelukkende gå til de formål, som regeringen ønsker sig.

En del af EU-pengene skal bruges til grøn omstilling. Uanset smuk omtale om klima i regeringsgrundlaget har regeringen mest lagt ud med forslag, der ikke går i den grønne retning.

Donald Tusk har før været regeringsleder i Polen. Nu er han det igen. Det bliver vanskeligere for ham denne gang. Regeringer i mange europæiske lande har over de senere år haft en kort levetid. Højrefløjen i Polen håber naturligvis, at det vil ske også for “Tusk-2”.