Rigsrevisionen undersøger danske FN-mål
»Det er vigtigt, at regeringen og ministerierne bliver holdt til ilden og løbende arbejder på at gøre FN’s verdensmål til virkelighed – også her i Danmark,« lyder det fra Mellemfolkeligt Samvirke
»Det er vigtigt, at regeringen og ministerierne bliver holdt til ilden og løbende arbejder på at gøre FN’s verdensmål til virkelighed – også her i Danmark,« lyder det fra Mellemfolkeligt Samvirke, efter at Rigsrevisionen nu undersøger, om det også faktisk sker.
Champagnepropperne sprang, og der blev skålet, da FN i 2015 vedtog de 17 såkaldte verdensmål – som forpligter alle medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig vækst. Men nu vil Rigsrevisionen undersøge, om skiftende danske regeringer faktisk gør noget for at nå disse mål – eller om det netop er blevet ved skåltalerne?
Ifølge et notat fra Rigsrevisionen skal undersøgelsen dels afsløre, hvordan ministerierne implementer – og følger op på – FN’s verdensmål og delmål (verdensmålene er delt op 169 delmål og 244 såkaldte indikatorer). Og dels om ministerierne har implementeret – og fulgt op på – den daværende Løkke-regerings såkaldte handlingsplan, der indeholder 37 nationale målsætninger med udgangspunkt i regeringens prioriteter. Den nuværende regering har endnu ikke taget stilling til, hvordan den vil implementere og følge op på verdensmålene.
Forsvaret mangler mål
Det er Folketingets statsrevisorer, som har bedt Rigsrevisionen om undersøgelsen, men formanden for statsrevisorerne, Henrik Thorup (DF), og næstformand Klaus Frandsen (R), henviser til, at opfordringen oprindeligt kommer fra finansudvalget.
»Alle enheder i landet skal jo kigge på, hvordan de passer ind i det her store puslespil, som verdensmålene udgør,« siger Klaus Frandsen. »Hvert ministerium og hver styrelse skal se på, hvilke af målene som netop er relevant for dem – og den fremtidige revision skal så kigge på, hvordan de efterlever dem. Målene er lige så vigtige som de ting, der kan gøres direkte op i penge. Men det er ikke anderledes, end når vi kigger på, om man har nået de mål, man satte sig med folkeskolereformen. Så det er ikke så usædvanligt, at det ikke direkte er tallene, men en given lovgivning, som bliver revideret«.
Verdensmålene
• Verdens lande vedtog i 2015 i FN 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling og de tilhørende 17 verdensmål. Verdensmålene er gensidigt afhængige og balancerer de tre dimensioner af bæredygtig udvikling – økonomisk, socialt og miljømæssigt.
• Verdensmålene gælder derfor for alle verdens lande og har i kraft af deres universalitet både en national og en international dimension.
• 2030-dagsordenen indeholder ud over de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling også 169 delmål med konkrete målsætninger. Derudover er der knyttet indikatorer til alle delmålene, som landene hvert år skal rapportere på.
Enhedslistens statsrevisor, Frank Aaen, efterlyser sikkerhed for, at ministerierne arbejder »seriøst« med sagen. Sidste år viste en oversigt over ressort-fordelingen af alle FN’s verdensmål og delmål, at 15 ministerier har ansvar for hver mellem ét og 53 delmål (især Miljø- og Fødevareministeriet samt Udenrigsministeriet har ansvaret for mange af delmålene og de nationale målsætninger).
»På nuværende tidspunkt kan man notere sig, at Forsvarsministeriet ikke har sat sig nogen mål, hvilket er en skandale,« siger statsrevisoren. »Militæret kunne som minimum have sat sig delmål inden for klimaindsats, hvor det for dem går den forkerte vej«.
»Danmark er klar til at gøre sin del«
Da FN vedtog målene i 2015, var det faktisk Lars Løkke Rasmussen som i New York på generalforsamlingen kunne slå hammeren i bordet og officielt vedtage dem (»Danmark er klar til at gøre sin del,« erklærede han fra talerstolen). Efterfølgende gik daværende udenrigsminister Kristian Jensen (V) endda videre ved lanceringen af handlingsplanen.
»Danmark går i spidsen, når det handler om at skabe bæredygtig udvikling både i Danmark og i udviklingslandene,« lød det ved den lejlighed fra Kristian Jensen.
Løftet går da også igen på første side i det såkaldte forståelsespapir mellem Mette Frederiksens S-regering og dens støttepartier, hvor der tales om, at Danmark skal være et land, der »hjælper mennesker i nød«. »Som står vagt om de internationale konventioner, aktivt arbejder for FN’s verdensmål og engageret indgår i forpligtende internationale fællesskaber,« som det hedder.
Senest har en række humanitære organisationer dog i forbindelse med aftalen om finansloven for 2020 kritiseret regeringen for ikke at tage et opgør med den stigende ulighed i Danmark. En lavtlønnet mand lever 9,5 år kortere end en højtlønnet. 250.000 medborgere lever i fattigdom, heraf mere end 50.000 børn. Mænd tjener fortsat 15 procent mere i løn end kvinder, og mens indkomsten for de 10 procent fattigste kun er steget to procent siden 2010, har den rigeste ene procent fået hele 32 procent mere i lønningsposen. Og samtidig har de 20 procent rigeste et dobbelt så stort klimaaftryk som de 20 procent fattigste.
En af organisationerne er Mellemfolkeligt Samvirke. Her mener generalsekretær Tim Whyte, at der »i allerhøjeste grad« er brug for Rigsrevisionens undersøgelse.
»Det er vigtigt, at regeringen og ministerierne bliver holdt til ilden og løbende arbejder på at gøre FNs verdensmål til virkelighed – også her i Danmark,« siger Tim Whyte. »Faktisk er verdensmålene på grund af corona-krisen mere relevante end nogensinde. Finanskrisen satte markante spor i stigende fattigdom og ulighed og satte klimaomstillingen tilbage. Hvis vi skal undgå det denne gang, er det vigtigt, at vi vurderer hvert tiltag, Folketinget tager nu store initiativer med sociale briller og fokus på bæredygtighed. Vi skal have et billede af på det samfund og den verden, vi vil genopbygge – og derfor er det jo lykkeligt, at Folketinget samlet har bakket op om ambitionerne i 2030 målene. På den måde kan verdensmålene være et kompas for den politik og den lovgivning, der skal til for at genoprette Danmark efter Covid-19«.
Rigsrevisionens undersøgelse ventes færdig til september.
Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)