Rusland: “Folkehøring” om forfatningen deler vandene
Rusland står over for to mærkedage. Markeringen af 75-året for sejren over Nazityskland er der bred opbakning. Den anden splitter derimod landet.
Rusland står over for to mærkedage. Den første – 75-året for sejren over Nazityskland 24. juni – er der bred opbakning til i befolkningen. Den anden – ‘folkehøringen’ 1. juli – splitter derimod landet.
Af Aksel V. Carlsen
En mulig forfatningsændring er på vej i Rusland. Fra Kreml-regeringens perspektiv er det en æressag at få gennemført dét, der af oppositionen – såvel venstrekræfter som liberalister – betragtes som et populistisk spil for galleriet, fordi udfaldet er givet på forhånd.
Aktionsdag
I forhold til denne folkehøring har Kreml stort set neutraliseret oppositionen. Det er forbudt offentligt at agitere imod forfatningsændringerne. Koordinatoren for den socialistiske paraplyorganisation ‘Venstrefront’, Sergej Udajltsov – der efter afsonet fængselsstraf har forbud mod at vise sig offentligt – er atter idømt bøder. Nikolaj Platoshkin – lederen af den nystiftede ”Bevægelse for en ny socialisme” – er tidligere russisk diplomat og en dygtig folketaler, der har fået husarrest frem til 2. august. Og i provinsen udsættes aktivister fra Det Forenede Kommunistiske Parti for chikaner.
Landets største oppositionsparti, det kommunistiske KPRF, har dog sammen med Venstrefront indkaldt til landsdækkende aktionsdag lørdag 20. juni, hvor der sættes fokus på befolkningens friheds- og sociale rettigheder. Desuden har KPRF iværksat en internet online-afstemning om de 15 af partiets forslag om tilføjelser til forfatningen, som magthaverne afviste.
Forfatningsændringer og en kanin
I begyndelsen af året blev først en række af Kremls forfatningsændringer – tvivlsomme principielle strukturstramninger og velfærdsløfter – i hast kørt gennem systemet, fra parlamentets udvalg og parlamentet, til de regionale råd og til Forfatningsdomstolen. Alt sammen uden offentlig debat. Efter vestlige forsøg på at sidestille Sovjetunionen og Nazityskland besluttede Kreml, at den russiske stat fremover vil ”beskytte den historiske sandhed”. Man indskriver desuden russernes ”tro på Gud” samt velfærdsløfter, der allerede er lovfæstet. Under udvalgsarbejdet kom der yderligere et par små tilføjelser, men det forblev uklart, hvad meningen med det hele var.
10. marts blev der så ved parlamentets tredje behandling pludselig hevet en kanin op af hatten. Der blev yderligere tilføjet en ændring om – at give præsident Vladimir Putin mulighed for at blive siddende på posten frem til 2036. Begrundelsen var, at landet i en vanskelig tid har brug for at værne om stabilitet. Dermed blev det klart, hvad det hele egentlig handler om. Venstrefløjen afviser de fleste ændringer, men er splittet i forhold til den forestående folkehøring.
Vægelsind i KPRF
Alle de kommunistiske partier samt socialister og trotskister er principielt utilfredse med den nuværende forfatning, som Boris Jeltsin fik vedtaget i 1993 efter den lokale borgerkrig i Moskva (se: Aksel V. Carlsen. Ruslands Sorte Oktober. Forlaget Solidaritet, 2016). Den forfatning indeholder smukke ord om demokrati, velfærd og menneskerettigheder, men skabte rammen om det nuværende autoritære styre. Derfor ønsker venstrefløjen den helt omskrevet.
I parlamentet er venstrefløjen kun repræsenteret ved KPRF. Partiet valgte ved første behandling af Kremls ændringsforslag at stemme for, men kom med 108 rettelser til teksten, som dog straks blev nedstemt. Det samme gjaldt KPRFs forslag om 15 tilføjelser. Derfor endte KPRF med ved tredje behandling at stemme blankt. Det medførte hån fra andre venstrekræfter for ikke at sige klart fra. 10. marts stemte partiet dog imod, da den omtalte kanin blev hevet op af hatten.
4. juni tonede Ruslands største oppositionsparti efter uklare meldinger så endelig rent flag ved at opfordre vælgerne til at stemme nej ved den forestående folkehøring, fordi der er tale om ”en ny version af Jeltsins 1993-forfatning og intet ændrer ved oligarkernes magt”. Man ser det som manipulation, når forskelligartede ændringer fremlægges som en pakkeløsning, hvor æbler og pærer blandes sammen. I stedet burde man stemme konkret om hver enkelt ændring. KPRF mener, at partiets initiativ med at afholde en on-line afstemning omkring hver eneste af partiets 15 tilføjelser (se: redvote.ru) netop er en mere fair måde at stemme på.
KPRFs fremgangsmåde er typisk for dets vægelsind. I festtaler anvendes kommunistisk terminologi blandet med socialdemokratisme, russisk nationalisme og socialkonservatisme. Partiet kombinerer social indignation med pragmatisk tilpasning til systemets forventninger om ”ansvarlighed”. Imens partiledelsen er integreret i systemet og knyttet både til dele af russisk erhvervsliv og nationalistiske kredse, deltager mange lokalafdelinger i aktiv samfundskritisk virke sammen med andre venstrekræfter.
Demokratiske valg – en by i Rusland?
Mistanker om valgsvindel har været udbredt i hele Vladimir Putins tid ved magten, siden han første gang blev valgt som præsident i 2000.
På russisk bruges begrebet карусель (dansk: ‘karrusel’) om den omfattende valgsvindel. Det dækker over, at folk bliver kørt rundt til mange forskellige valgsteder for at afgive deres stemme flere gange.
Senest afslørede BBC ved præsidentvalget i 2018 denne praksis via skjult kamera ved adskillige valgsteder. Det er dog et åbent spørgsmål, om det er centralt planlagt eller et udtryk for, at lokale partiformænd vil gøre ‘Forenet Ruslands’ ledelse tilfreds.
Forud for aktionsdagen 20. juni har over 16.000 personer deltaget i KPRFs online-afstemning om partiets 15 tilføjelser. Der er bred opbakning til dem alle – undtagen det punkt, der fremhæver ”de etniske russeres statsbærende rolle”. Denne tese er typisk for KPRFs nationalisme og bliver kritiseret af andre venstrekræfter, fordi partiet i et multietnisk Rusland dermed bagatelliserer den internationalisme, som KPRF i øvrigt også hylder.
Venstrefront – der er KPRFs allierede – tog fra starten afstand fra en “Putin for ever”, og opfordrede til at stemme nej. Det samme gør Det Forenende Kommunistiske Parti samt trotskisterne i Ruslands Socialistiske Bevægelse og Revolutionært Arbejderparti. De anbefaler samlet et ”nej til det nuværende enevælde”, og opfordrer til deltagelse i alle mulige protester mod, hvad de betegner som Kremls show.
Boykot fra venstre
Både partiet ROTFRONT (russisk akronym for Ruslands Forenede Arbejderfront) og Ruslands Kommunistiske Arbejderparti, der betegner sig som ”stalinistisk”, opfordrer til boykot, men udtrykker forståelse for dem, der stemmer imod. Også KPRFs allierede, den nationalistiske NPSR-bevægelse boykotter afstemningen.
Endnu et ”stalinistisk” parti, Ruslands Kommunister er præget af uenighed. Nogle afdelinger anbefaler et ”nej”, andre – boykot. Og enkelte lokalafdelinger støtter Kremls udspil.
Aftalt spil
Foruden en kritik af indholdet i Kremls udspil tager venstrekræfterne afstand fra regimets finurligheder med at ændre valgloven med henblik på at fremstille afstemningen som legitim. Desuden kritiserer man, at denne afstemning tvinges igennem midt under coronakrisen. Som noget nyt spredes afstemningen over syv dage. I de to millionbyer Moskva og Nizhnij Novgorod afholdes online-afstemning. I modsætning til almindelige valg, er offentlig agitation imod ændringerne forbudt. Politiske partier og bevægelser kan ikke stille med tilforordnede, og der afholdes ingen tv-debatter. Myndighederne påstår, at der udvises ”samfundssind” ved at man spreder afstemningssteder til skoler og parker og åbner for nye muligheder for at stemme hjemme. Alt dette gør det dog umuligt at øve offentlig kontrol med afstemningen.
Ruslands forfatning kender ikke begrebet ‘vsenarodnoe golosovanie’, som showet betegnes som, og som kun er vejledende – men derimod ”referendum” (folkeafstemning) med bindende resultat. Men for ikke at blive afhængig af en folkevilje undgik Boris Jeltsin ved dens vedtagelse i 1993 at afholde en egentlig folkeafstemning. Det samme gør Putin nu. Dette – sammen med det faktum at forfatningsændringerne allerede er godkendt af diverse instanser, herunder af forfatningsdomstolen, men bag befolkningens ryg – gør, at Ruslands venstrefløj betegner det hele som hykleri.
Ifølge seneste meningsmåling fra analysecentret VZIOM agter 48 procent af de adspurgte at stemme. Blandt dem vil 61 % stemme for ændringerne og 21 % imod.
Om skribenten
Aksel V. Carlsen
Samfundsforsker og forfatter. Har skrevet bogen “Ruslands sorte oktober” (2015), og har senest udgivet IMRD - min arbejdsplads i Moskva” (2021) og BELARUS – Hviderusland vil forandring. Læs mereKære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)