Sådan endte valget – Rød blok får flertal med De nordatlantiske mandater

Opdateret klokken 07.30

Der var et tidspunkt i løbet af valgaftenen, hvor det så ud til, at hverken rød eller blå blok kunne nå de magiske 90 mandater uden Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne. Men som aftenen udviklede sig, har rød blok fået flertal med 87 mandater og 3 nordatlantiske mandater. Et fra Færøerne og 2 fra Grønland.

Det afholder dog ikke Socialdemokratiet fra at melde ud, at man fortsat ønsker sig en regering henover midten. Det oplyser Mette Frederiksen på valgnatten. Og det er derfor endnu usikkert, hvordan en ny regering kommer til at se ud.

Sådan fordeler stemmerne sig:

Socialdemokratiet: 27,6 pct. = 50 mandater (+2)

SF: 8,3 pct. = 15 mandater (+1)

Enhedslisten: 5,2 pct. = 9 mandater (-4)

Alternativet: 3,3 pct. = 6 mandater (+1)

Frie Grønne: 0,9 pct. = 0 mandater (-)

Radikale Venstre: 3,8 pct. = 7 mandater (-9)

Moderaterne: 9,3 pct. = 16 mandater (+16)

Venstre: 13,3 pct. = 23 mandater (-20)

Konservative: 5,5 pct. = 10 mandater (-2)

Danmarksdemokraterne: 8,1 pct. = 14 mandater (14)

Dansk Folkeparti: 2,6 pct. = 5 mandater (-11)

Nye Borgerlige: 3,7 pct. = 6 mandater (+2)

Kristendemokraterne: 0,5 pct. = 0 mandater (0)

Mandater Færøerne: 1 mandat til rød blok og 1 mandat til blå blok

Mandater Grønland: Prognosen siger 2 mandater til rød blok

Regeringen vil trække sig – dronningerunde på vej

Det står klart, at Socialdemokratiet ikke igen kan danne en et-partis-regeringen med radikale mandater som støtte. Derfor har partiets forperson Mette Frederiksen fortalt sine partifæller, at hun vil meddele regeringens afgang og forsøge at få rollen som kongelig undersøger, såfremt der er nok partier, der peger på hende.

Mette Frederiksen gjorde det klart på valgnatten, at hun mener, der er brug for reformer.

“Valget har også vist, at det brede flertal bag en stram udlændingepolitik består. Valget har skabt et nyt reformflertal. Det er godt og nødvendigt for dansk økonomi, for danske arbejdspladser og for vækst,” siger Mette Frederiksen i sin tale til partiet i nat.

“Reformer er nødvendige. Det er det, der skal sikre, at vi har noget at stå imod med i usikre tider. Ikke mindst er reformerne nødvendige så vi kan finansiere de mange investeringer, vi ved der er behov for i velfærd og i klima. Det er reformer, der skal balancere social retfærdighed og økonomisk ansvarlighed. Og det er socialdemokratiet garant for, altid,” opsummerer hun.

Hvis hun ender med at danne regering så vi hun især fokusere på tre områder: Sundhedssystemet (herunder psykiatrien), inflationshjælp og klimahandling. Særligt klima har været et område, som har forenet rød blok. Og det adresserede Mette Frederiksen også.

”Tak til SF, Enhedslisten, Radikale og Alternativet. I har sammen med os socialdemokrater flyttet Danmark i en markant grønnere retning. Og I virkeligheden har vi gjort mere end det. For flere partier har tilsluttet sig ambitionerne. Det forpligter, også efter en valgkamp, og det kommer vi til at holde dem op på nu,” siger hun.

Alternativet kommer over spærregrænsen

I starten af valgkampen var der stor usikkerhed om, hvorvidt Alternativet kunne komme over spærregrænsen. Partiet har dog haft en opadgående formkurve og er endt med at få 3,3 procent af stemmerne, hvilket svarer til 6 mandater. Fremgangen glæder partiets leder Franciska Rosenkilde.

“Da jeg blev politisk leder for godt halvandet år siden, var der ikke ret meget. Men for mig var Alternativet det bedste politiske projekt i dansk politik, og det er der heldigvis andre, der er enige med mig i,” siger Franciska Rosenkilde til DR

Hun vil dog ikke lægge sig fast på, hvad mandaterne skal bruges til.

“Jeg kan garantere for, at vi arbejder for den kurs, som jeg har lagt nu, som er et steady politisk projekt. Nu må vi lige se, hvordan valgresultatet ender, og hvilke regeringskonstellationer, der er på spil, og så må vi se, hvor vi lægger os henne,” siger Franciska Rosenkilde.

Frie Grønne stemmes ind i DF-land

Frie Grønne er til gengæld ikke kommet over spærregrænsen på landsplan. Der er dog enkelte valgkredse, hvor de ligger over. I den københavnske omegnskommune, Hvidovre, som ellers er kendt for at være DF-land, har Frie Grønne fået 2,4 procent af stemmerne, mens Dansk Folkeparti har fået 4,7 pct.

Faktisk kommer Frie Grønne over de 2 procent af stemmerne i både Københavns Storkreds og Københavns Omegns Storkreds. Det har dog ikke været nok for Frie Grønne på landsplan.

Enhedslisten går tilbage

Enhedslisten går tilbage fra 7 procent ved valget i 2019 til 5,2 procent ved valget i 2022. De mister derfor 4 mandater. Enhedslisten mister blandt andet deres mandat i Sydjyllands storkreds.

Politisk ordfører Mai Villadsen er på trods af tilbagegangen dog glad for den indsats, som partiet har ydet under valgkampen.

“Venner, vi har fået den her valgkamp til at handle om emner, som vi i Enhedslisten har kæmpet for i årevis. Det er retfærdig løn til velfærdens helte. Det er investering i psykiatrien. Og så er det beskyttelse af naturen og meget mere klimahandling. Det er ikke tilfældigt, at det er endt sådan,” siger hun til de mange fremmødte til Enhedslistens fest i Amager Bio.

SF går et mandat frem

SF gik et mandat frem til 15 ved at opnå 8,3 pct. af stemmerne. Partiet opnåede ved valget i 2019 7,7 pct. af stemmerne. Så der er tale om en lille fremgang.

“Jeg blev spurgt af TV 2 på vej ind. Den, der lever stille, lever godt. Hvordan er det at være Danmarks kedeligste parti? Hvordan er det at være Danmarks kedeligste partileder? Det er ret okay, for det viser sig, at det at være kedelig også er, fordi vi igen og igen har fokus på politik,” sagde forperson for SF, Pia Olsen Dyhr, da hun holdt tale for sit parti.

Sofie Carsten Nielsen giver følelsesmæssig tale

Det Radikale Venstre går til gengæld markant tilbage med 4,8 pct. og mister 9 mandater. Forperson for partiet Sofie Carsten Nielsen har dog ikke i sinde at gå af, selvom partiet kun kommer ind med 7 mandater.

“Det er mit ansvar, at det ikke gik bedre, og det ansvar tager jeg på mig. Der er helt sikkert flere grunde til, at det ikke gik bedre. Og dem skal vi tale i gennem i god ro og orden i partiet, så vi kan blive klogere og bedre. Men det bliver ikke i aften folkens, at vi skal lave den analyse. Det er der rigeligt af mandagstrænere, der kan,” siger hun i sin tale til partiet.

Hun tilføjer, at hun mener, at det var rigtigt at stoppe den socialdemokratiske et-partis-regering.

Lars Løkke overvejer Mette Frederiksen som statsminister

Forperson for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, ender med at få nok mandater til, at han og partiet står godt i forhandlingerne om magten. Men det ser ikke ud til, at han får de afgørende stemmer. Lars Løkke Rasmussen er dog ikke i tvivl om, hvad han ønsker sig.

“Når jeg vil have en bred regering, så er det fordi jeg har været statsminister to gange og ved, hvor alt for lidt man kan gennemføre på grund af de blokke, som blokerer, siger han til sit parti og uddyber:

“Det kan da godt være at statsministeren bliver statsminister igen. Det kan da godt være, at hun bliver det, men jeg ved med sikkerhed, at Danmark skal have en ny regering.”

Han forklarer derefter, at han ønsker at statsministeren afgiver nøglerne til statsministeriet, måske bare kortvarigt.

---