Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
25. maj. 2019

Replik: SF’s støtte til den fælles skattebase i EU er hul i hovedet

“Der er mange problemer i den fremlagte model for en fælles skattebase i EU. Derfor er det ubegribeligt, at SF omfavner ideen uden så meget som én kritisk kommentar” mener Jonas Gielfeldt.

Europaparlamentet i Strasbourg. Foto: European Parliament

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

“Der er mange problemer i den fremlagte model for en fælles skattebase i EU. Derfor er det ubegribeligt, at SF omfavner ideen uden så meget som én kritisk kommentar” mener Jonas Gielfeldt.


Dette er en Replik – et svar på et tidligere debatindlæg bragt på Solidaritet. Læs det oprindelige indlæg her

Har du selv lyst til at besvare dette indlæg? Så skriv en Replik til Solidaritet


Af Jonas Gielfeldt

Gang på gang støder jeg på SF’s store begejstring for den fælles skattebase i EU. Og hver gang klør jeg mig i hovedbunden over, at SF synes det er en glimrende idé. I Enhedslisten er vi imod forslaget, hvilket jeg vil vende tilbage til. Peter Westermann fra SF har i Solidaritet d.22 maj skrevet, at ” Vi skal stoppe selskabsskattens ræs mod bunden. Fra 2007 til 2017 er selskabsskatten i EU faldet fra et gennemsnit på 24,4 procent til 21,9 procent. Det er godt for store virksomheder, der spiller landene ud mod hinanden, men ikke godt for vores fælles velfærd. Derfor skal vi sætte en fælles bund under skatteprocenten. Samtidig skal vi have en fælles selskabsskattebase, altså en fælles måde at opgøre hvordan selskabsskatten udregnes”. Og Westermann står ikke alene. Margrethe Auken har tidligere skrevet;

“Vi har længe ønsket en fælles mindstesats for selskabskatten så ingen EU-lande kan underbyde hinanden og vi kan standse den nedadgående skattespiral. Det kræver så fælles regler om hvordan grundlaget for selskabsskatten opgøres. Ellers konkurrerer landene bare på for eksempel særligt gunstige afskrivningsregler.”

Og i SF’s nylige ulighedsudspil fremgår det også, at; ”For at bekæmpe den omfattende skatteundgåelse blandt multinationale selskaber foreslås det, at der på lang sigt arbejdes aktivt for en fælles europæisk selskabsskattebase (CCCTB) med en bundgrænse for selskabsskattesatsen i Europa, der tager udgangspunkt i den nuværende danske sats på 22 pct. eller højere”. 

Meget vil altså ifølge SF blive bedre med en fælles skattebase. Men hvad betyder det egentlig?

Fælles skattebase i helikopterperspektiv

Forslaget fra EU-kommissionen om en fælles skattebase består reelt af to forslag. Det første forslag er CCTB – den fælles skattebase for virksomheder. Det er her man skal finde ud, hvor meget man kan få i fradrag, hvordan man skattemæssigt skal behandle afskrivninger, underskud og andre ting, der kan påvirke den skattepligtige indkomst. Kort sagt definitionen af, hvad der skal beskattes, altså selve skattebasen.

Når CCTB er i hus, så kan man gå videre med CCCTB – den fælles konsolidere skattebase for virksomheder. Det betyder, at man her skal finde ud af, hvordan man så skal fordele multinationale selskabers indkomster inden for EU. Dette skal ske gennem en fordelingsnøgle som bygger på følgende tre kriterier:

1) koncernens samlede materielle aktiver, ekskl. immaterielle aktiver og finansielle aktiver

2) arbejdskraft beregnet på dels antallet af ansatte og dels lønsumsomkostninger (50/50)

3) koncernens samlede omsætning beregnet på grundlag af varernes bestemmelsessted

I de lande, hvor man har mest omsætning, flest ansatte og flest aktiver i form af maskiner og anlæg, der skal der betales forholdsmæssigt mest i selskabsskat.

Der er tale om totalharmonisering, ved disse forslag. Danmark vil med indtræden i den fælles skattebase låse sin skattebase for selskaber fuldstændig til det som bliver aftalt i EU. Sådan må det jo nødvendigvis være. Uden totalharmonisering er der jo ingen fælles skattebase. Dette er altså noget mere vidtgående end fx Enhedslistens, og flere andre partiers forslag om en bund under selskabsskatten, som vil kunne indføres som et minimumskrav, hvor lande stadig har frihed til både at hæve og sænke skatten, indtil man når et minimum.  

Ny fordeling af selskabsskat kan få voldsomme konsekvenser for dansk selskabsskat

Det er en markant kompetenceafgivelse på skatteområdet fra dansk side. Hvis vi ser bort fra det, er der så god ræson i at lave en fælles skattebase, hvis vi vil bekæmpe virksomheders internationale skattespekulation? Det kan der være, men det kræver, at man samtidigt laver en fælles bund under selskabsskatteprocenten. Uden den bund, så vil den fælles skattebase ikke fungere som et værn mod skattespekulation tværtimod. Det er også det SF foreslår og argumentere for. Men én ting er hvad Peter Westermann og SF godt kunne tænke sig. Noget andet er, hvordan forslaget reelt er. Og her er en bund under selskabsskatten ikke nævnt med et ord.

Konklusionen fra embedsværket i deres gennemgang af, hvad CCCTB i dens nuværende udformning vil betyde for dansk selskabsskat er ret klar; ” Den foreslåede fordelingsnøgle vil styrke de multinationale selskabers incitament til at lægge arbejdspladser og produktion i lande med en lav nominel selskabsskat, hvilket isoleret set vil trække i retning af et mindreprovenu”.

Det er helt indiskutabelt, at en fælles skattebase, hvor du skal betale skat, der hvor dine arbejdspladser og dine materielle aktiver befinder sig, vil give yderligere et incitament til at flytte produktionsarbejdspladser til fx Bulgarien, der har en selskabsskat på 10 pct. Ikke nok med at lønningerne er lavere end i Danmark. Nu får selskaberne også en markant lavere skattebetaling.

Så i den nuværende udformning er den fælles skattebase ikke i sig selv et værn mod skattespekulation. Hvis der samtidigt var en bund under selskabsskatten, kunne det være et værn. Og principielt er det jo rimeligt, at man beskattes i de lande, hvor den økonomiske aktivitet er, frem for der, hvor hovedsædet er. Men uden en bund under selskabsskatten bliver det problematisk. SF fremstiller det som om de to ting hænger tæt sammen. Det er desværre bare ikke realiteterne.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er EU19_Vba.jpg
Følg EP-valget på Solidaritet

Hvordan kan SF støtte skattelettelser for milliarder?     

Før man overhovedet kan etablere CCCTB’s fordelingsnøgle, så er det som sagt en nødvendighed, at man indfører CCTB, som kortlægger, hvordan man skattemæssigt behandler fradrag, afskrivninger og underskud i selskabernes skatteregnskab.

Igen må man sige, at selve den overordnede idé er god. Én ting er nemlig skatteprocenten, som vi på venstrefløjen gerne vil have en bund under. Men med en sådan bund løser man ikke alle problemerne. For når man aktiverer fradrag og underskud fx, så nedsætter man sin effektive skatteprocent. Det har Auken jo ret i. Danmarks skatteprocent er fx 22 pct., men på grund af fradrag mv. er den effektive skatteprocent reelt kun 20 pct. Sådan er det også i en række andre lande. Ser man fx på Luxembourgs skatteprocent for selskaber, så er den væsentligt højere end den danske. Ikke desto mindre har Luxembourg en række skatteregler, som gør, at mange virksomheder kan bruge landet som skattely. Så i det lys, er det klart en god idé i at harmonisere. Men man skal virkelig passe på. For man kan jo også tilpasse skattelovgivningen så den bliver slap, og åbner flere huller i skattebasen. Og ikke overraskende er det det sidste, der er sket med CCTB-forslaget.

Ville SF stemme for EU’s forslag, hvis en dansk borgerlig regering stillede dem i Folketinget? Jonas Gielfeldt mener partiets EU-politik er usammenhængende. Ill: Creative Commons.

Det første problem ved den nye fælles skattebase er, at den vil indføre nye fradrag for erhvervslivet i milliardklassen. Første store fradrag er det såkaldte egenkapitalfradrag eller Allowance Corporate Equity (ACE)-fradrag. Fradraget er på opsparing af egenkapital i virksomhederne. Lars Løkkes borgerlige regering har tidligere fremlagt forslag om at indføre ACE-fradraget, og her blev det vurderet, at udgiften til ACE-fradraget i 2025 vil være ca. 3,1 mia. kr.

Og det bliver værre endnu. For udover dette så skal Danmark også indføre et ”superfradrag” på forsknings- og udviklingsudgifter. Normalt har virksomhederne 100 pct. fradrag for deres udgifter. Men ift. forskning og udvikling, blev der med erhvervs- og vækstpakken i 2017 indført et nyt superfradrag, der i 2026 vil være på 110 pct. Bare de 10 pct. ekstra koster 0,5 mia. kr. i 2026. Nu vil EU indføre et fradrag på 150 procent for små og mellemstore virksomheder og 125 procent for store virksomheder. Jeg kender ikke fordelingen af forsknings- og udviklingsudgifter på virksomhedsstørrelse. Men hvis vi antager, at fradraget stiger fra 110 pct. til 125 pct. for alle, så har vi en udgift, på 1,2 mia. kr. Og når der kan fradrages 150 pct. op til 150 mio. kr., så vil udgiften med stor sandsynlighed være større fx mellem 1,5-2 mia. kr. Altså har man med CCTB stanget selskabsskattelettelser ud for i omegnen af 5 mia. kr. Og vil vi rulle dem tilbage, så skal vi have hele EU med på at ændre i skattebasen. Det sker jo ikke. Ville SF stemme for disse forslag, hvis en borgerlig regering stillede dem i det danske Folketing? Jeg tvivler.

Umuligt opgør med milliardstort skattehul

Med CCTB afskriver vi os desuden muligheden for at gribe ind over for et af de største skattehuller, som vi har i dansk selskabsskat: de alt for lempelige regler for fremførsel af underskud. Som jeg beskrev i min artikel i Solidaritet 9.maj, så koster det Danmark 2,6 mia. kr. årligt, at vi i 2002 fjernede grænsen på fem år, når man som virksomhed ønsker at fremføre underskud til modregning i efterfølgende år. Det er et kæmpe skattehul. Problemet med CCTB er, at det vil lovfæste, at fremførsel af underskud skal være ubegrænset. Dermed vil Danmark være afskåret fra at fjerne dette skattehul. Ikke en gang vores relativt svage værnsregler vil overleve CCTB. I dag er der en grænse på cirka 8 millioner kroner, som kan fradrages i det næste års regnskab. Resten kan fradrages med 60 pct. Dette eliminere ikke problemet med ubegrænset fremførsel af underskud. Men det sikrer dog, at man ikke kan spekulere i at aktivere et kæmpeunderskud i det følgende år, og dermed sikre nulskat selv om man har et stort overskud. Også denne stramning vil blive fjernet med CCTB.

“Problemet med CCTB er, at det vil lovfæste, at fremførsel af underskud skal være ubegrænset. Dermed vil Danmark være afskåret fra at fjerne dette skattehul.”

Og for det tredje vil CCTB på væsentlige punkter svække danske værnsregler mod skattespekulation, helt i modsætning til den måde SF fremstiller den fælles skattebase på. Fx vil de danske regler om Controlled-Foreign-Companies (CFC), som betyder, at selskaber placeret i lavskattelande er omfattet af dansk beskatning blive svækket. CCTB’s regler gælder kun for selskaber uden for EU, så skattelyselskaber i fx Irland, Luxembourg og Malta vil ikke være med.

Og det fortsætter. CCTB-forslaget indeholder heller ikke en regel svarende til selskabsskattelovens § 11 B, som er helt central, når man skal stoppe virksomheder i at foretage tynd kapitalisering, hvor man ved fx koncerninterne lån med høje renter, flytter penge til lavskattelande. §11b betyder, at koncerner maksimalt kan fradrage deres renteudgifter mv. svarende til den skattemæssige værdi af selskabets aktiver ganget med standardrenten. Det betyder, at man forholder gældsmængden til hvor stort selskabet reelt er, så man undgår spekulation. Da man indførte § 11 B blev det skønnet, at den varige provenugevinst af bestemmelsen ville være i størrelsesordenen af 2,5 mia. kr. Reglen forsvinder som udgangspunkt med CCTB. Også værnsregler i dansk lovgivning ift. kommanditselskaber, som kan misbruges til dobbelt ikke-beskatning forsvinder med CCTB. Eksemplerne er utallige.

Tax Justice Network estimerer, at forsvundne skatteindtægter årligt beløber sig til 500 milliarder Euro. Jonas Gielfeldt mener dog ikke, at den såkaldte CCCTB-skat er den rigtige vej at gå.

En arrogant kritik

Når jeg sidder og kigger på substansen i forslaget om den fælles skattebase, er jeg virkelig glad for, at vi i Enhedslisten stemte imod forslaget i Folketingets Europaudvalg. Margrethe Auken skoser os dog i sædvanlig arrogant og patroniserende stil;

”Kommissionen har fremlagt et forslag om en fælles skattebase. Forslaget blev 19. december afvist af regeringen med DF og (gisp) Enhedslisten. Men heldigvis består det dårlige selskab ellers kun af Irland, Sverige, Holland, Storbritannien, Malta og Luxembourg hvilket ikke er nok til at forhindre Kommissionen i at gå videre. Begrundelsen var at skat er en national sag som EU ikke må røre ved. Men vil man løse et problem, må man gå efter ’fejlen’. Og når den er i det internationale system, skal kampen tages her og ikke som EL påstår først skabe en bedre verden uden EU”. 

Auken forholder sig på intet tidspunkt til, hvorfor Enhedslisten har stemt nej. Ej heller til selve indholdet af vores kritik. Hvorfor fortæller hun, Peter Westermann og SF ikke, at CCTB/CCCTB på ingen måder er det tunge artilleri mod international skattespekulation, men snarere svækker Danmarks muligheder for at modgå og bekæmpe samme skattespekulation? Og at forslaget vil indføre skattelettelser for milliarder? Ville de virkelig stemme for de her ting, hvis en borgerlig regering fremlagde det i folketinget? Det tror jeg ikke.

Hvorfor fortæller hun, Peter Westermann og SF ikke, at CCTB/CCCTB på ingen måder er det tunge artilleri mod international skattespekulation, men snarere svækker Danmarks muligheder for at modgå og bekæmpe samme skattespekulation?

Enhedslisten ønsker i den grad internationale løsninger på skattely og skattespekulation. Men det udkast til en fælles skattebase, der er fremlagt er ikke en god løsning. Så hvorfor foregøgle det? Jeg synes ikke det er godt nok fra SF’s side. Enten har de ikke læst ordentligt på deres lektier, eller også er de ude i et manipulerende ærinde, fordi den ubehagelige sandhed ikke passer ind i deres fortælling om EU’s lyksaligheder. Begge dele er stærkt kritisabelt.


Om skribenten

Jonas Gielfeldt

Jonas Gielfeldt

Cand.scient.soc og tidligere økonomisk rådgiver for Enhedslisten. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER