Skal man være pige for at være parat til uddannelse?

Hver tredje dreng får i Folkeskolen at vide, de ikke er gode nok. Det skal der ændres på gennem massive investeringer i uddannelse, skriver Sofie Lippert.

Af Sofie Lippert, Landsforkvinde for SF Ungdom

Siden 2013 har jeg kæmpet imod de nye adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Gennem de seneste syv år har vi nemlig gradvist bevæget os derhen, hvor man i dag kan dumpe folkeskolen. Det sker i flere trin, der både handler om eksamenskarakterer, årskarakterer og en parathedsvurdering, som lægger vægt på alt fra motivation til personlig hygiejne.

Normalt er det karakterkravene, jeg har fokuseret på, men paratheds-vurderingen kræver mindst lige så megen opmærksomhed. Den første vurdering finder sted allerede i ottende klasse, hvor cirka hver tredje elev erklæres “ikke-uddannelsesparat”. Derefter følger ekstra fokus og vejledning med et mål om, at eleven skal blive parat til at tage en ungdomsuddannelse efter endt 9. (eller 10.) klasse. 

Det kan jo i sig selv lyde meget sympatisk – de mindre stærke elever får noget ekstra hjælp de sidste år af folkeskolen til at blive klar til videre uddannelse. Men husker man tilbage på egen skolegang, var “ekstra hjælp” sjældent noget, man var glad for at modtage, og parathedsvurderingerne er dybt stigmatiserende. For mange unge føles det som et stempel, der siger “du er ikke god nok”, og når man er 14 år, rammer den slags virkelig hårdt. 

Selvom der er nok uddannelsespolitiske grunde til at tage fat i dette emne, er der også en anden grund til at bringe det op nu. For i anledning af den internationale mandedag torsdag 19. november er det relevant at se på den kønsmæssige skævhed.

Hver tredje drengs nederlag

I 2018 blev 38 % af drenge i ottende klasse erklæret ikke-uddannelsesparat. Til sammenligning var det kun 25 % af pigerne. Selvom jeg ikke er tilhænger af teorier om en feminiseret folkeskole, der ikke giver plads til drenges natur, er det stadig relevant at kigge på, hvorfor drenge i langt højere grad får dette stempel på sig – og derefter spørge sig selv om fordelene ved at have disse vurderinger virkelig opvejer de nederlag, 38 % af drengene i den danske folkeskole oplever. 

“I sidste ende er de store tabere dog de drenge, der i en alt for ung alder får at vide, at de ikke er gode nok. Alene det burde være grund nok til at ændre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse igen.”

Vurderingerne bygger på faglige, personlige og sociale forudsætninger. Dermed er det ikke bare et stempel, der siger “du er ikke dygtig nok”, men også et stempel, der siger “du er umoden”. Og netop modenhed er vigtigt at diskutere. For det er vel bredt anerkendt, at piger i 14-15 års alderen er mere modne end de jævnaldrende drenge. Men skal det virkelig betyde, at drengene ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse? Og hvis det skal det, bør vi så ikke tage de fulde konsekvenser af de forskellige tempi for udvikling og lade drenge gå længere tid end piger i grundskole? Nej vel? Alligevel er det nødvendigt at overveje, om det er systemet eller drengene, der fejler. 

Massive investeringer forebygger nederlag

Mere end hver tredje dreng oplever i dag et nederlag i 8. klasse, fordi man politisk har besluttet, at det skal være sværere at komme ind på en ungdomsuddannelse – fordi man vil hæve niveauet på landets uddannelser. Man kunne have investeret massivt i folkeskolen og i at løfte de mindre stærke elever, men i stedet valgte man den billige vej og lavede barrierer og mure, som de unge skal kravle over for at komme videre i systemet.

I sidste ende er de store tabere dog de drenge, der i en alt for ung alder får at vide, at de ikke er gode nok. Alene det burde være grund nok til at ændre overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse igen – og til gengæld investere massivt i hele vores uddannelsessystem, så det faktisk løfter alle elever.