Sofie Lippert: Minkkompensation kalder på klassekamp

Har du minkavl, så kan du få. For almindelige lønmodtagere er tonen en anden. Hvor blev klassekampen af?

Af Sofie Lippert, Landsforkvinde for SF Ungdom

Novembers nyhedssider og debatspalter druknede i mink. Først handlede det om smitten, så om kompensationen, så om grundloven og så en frygtelig masse mere om kompensationen.

Mens jeg skriver disse ord, venter vi stadig på den aftale, der skal give kompensation til minkavlerne, hvis dyr med eller uden lovhjemmel blev slået ihjel helt uden derefter at få revet pelsen af. For tiden lander dog aftaler i hobetal, fordi folketingets politikere meget gerne snart vil have en lille juleferie oven på et efterår, der blev langt mere dramatisk, end man havde håbet på efter et turbulent forår, så måske er der en aftale klar, når du læser dette.

Uanset hvor aftalen om kompensation ender, er der ingen tvivl om, at det har været en af efterårets sværeste aftaler. Uenighederne om finansloven og de mange klimaaftaler blegner ved siden af en debat, hvor Venstre lagde ud med at kræve 27 milliarder i kompensation til landets minkavlere – muligvis fordi Kopenhagen Fur sad med ved bordet. At kræve 27 milliarder til en industri, der de seneste mange år har været præget af voldsomme underskud, kan virke absurd, men det viser også klart, hvordan kapitalens interesser stadig har alt for meget at skulle have sagt i dansk politik.

For selvom socialdemokratiske og højreorienterede stemmer forsøger sig med en fortælling om, at klassekampen mellem ejerne af produktionsmidlerne og arbejderne er blevet erstattet af en interessekonflikt mellem akademikere og (u)faglærte, står det klart, at hverken akademikere, faglærte eller ufaglærte nogensinde ville kunne se frem til en erstatning i den størrelsesorden, hvis deres levegrundlag blev taget fra dem – hvilket jo for mange faktisk er tilfældet i denne tid.

Kapitalen kommer i første række

Det står klart, at de klassiske klassekonflikter stadig er højaktuelle. For mens lønmodtagere i hobetal går på dagpenge oven på coronakrisen, tales der om fuld kompensation til dem, der ejer produktionsmidlerne. Højrefløjens “hvor skal pengene komme fra” er forsvundet for en kort stund. Pengene hænger ikke på træerne, med mindre de skal bruges til at kompensere dem, der har investeret stort i produktionsmidler og siden hovedsageligt hyret udenlandsk arbejdskraft til at producere et produkt, som stort set ingen i Danmark ønsker at købe.

“Pengene hænger ikke på træerne, med mindre de skal bruges til at kompensere dem, der har investeret stort i produktionsmidler og siden hovedsageligt hyret udenlandsk arbejdskraft til at producere et produkt, som stort set ingen i Danmark ønsker at købe.”

Hvis der er noget, jeg gennem tiden har lært af højrefløjen om at investere kapital, så er det, at man ikke skal beskatte et afkast højt, men i stedet hylde den risikovillighed, som investeringer er tegn på. For de modige mænd og kvinder putter deres kapital risikable steder hen, for at den kan vokse, men også for at samfundet kan trives. Jeg har dog stadig til gode helt at få forklaret, hvorfor det er mere risikabelt at investere sin kapital end at tage et arbejde, hvis arbejdsløshed betyder dagpenge med en dækningsgrad på cirka halvdelen af ens løn, mens tab af virksomhed resulterer i fuld kompensation.

WHO-vink med en vognstang

Nogen vil måske indvende, at minkavlerne ikke havde en jordisk chance for at forberede sig på den voldsomme situation. Umiddelbart havde de dog nøjagtig lige så gode vilkår for at forudse en pandemi, der kunne mutere i industrielt dyrehold, som alle vi andre havde. WHO har advaret om det mange gange – senest for blot et lille årti siden, da fugleinfluenzaen spredte sig med en voldsom hastighed. Det er på ingen måde ny viden, at industrielt dyrehold er meget risikabelt i tilfælde af en pandemi.

Vi skal selvfølgelig ikke glemme, at det er systemet, der er problemet, og at den enkelte minkavler står i en forfærdelig situation og fortjener både støtte og kompensation. Men når Venstre vil have kompensation på mange milliarder, er det klokkeklar klassekamp, og vi skal være klar til at tage kampen for en retfærdig fordeling af kompensationsmidler.