Solidaritet og Enhedslisten underskriver samarbejdsaftale
Enhedslistens hovedbestyrelse har godkendt at støtte Solidaritets arbejde, og støtter ifølge aftalen “et venstreorienteret, demokratisk mediehus i Danmark.”
Lørdag 7. december blev der indgået en 3-årig samarbejdsaftale mellem Solidaritet og Enhedslisten, i Enhedslistens lokaler i Studiestræde.
Efter meget lang og grundig diskussion i Enhedslisten og efter beslutning på årsmødet i oktober, bevilgede HB første rate på 400.000 kroner for 2020.
Vores målsætning har fra starten været at opbygge et uafhængigt dansk medie, som har et åbent venstreorienteret perspektiv. Vi er rigtig glade for, at Enhedslisten også bakker op om den vision
Morten Hammeken, ansv. redaktør
Enhedslisten støtter ifølge aftalen “et kritisk, venstreorienteret, demokratisk og socialistisk mediehus i Danmark”. Der står desuden i aftalen, at Enhedslisten støtter ”bestræbelser på at inddrage andre kræfter på venstrefløjen” i opbygningen af Solidaritet. Bevillingen til Solidaritet var enstemmig fra partiets hovedbestyrelse.
Samarbejdsaftalen blev skrevet under af Michael Schølardt og Anna Overlund fra Solidaritets bestyrelse, samt af Maja Albrechtsen og Bruno Jerup fra Enhedslistens hovedbestyrelse.
“Vores målsætning har fra starten været at opbygge et uafhængigt dansk medie, som har et åbent venstreorienteret perspektiv. Vi er rigtig glade for, at Enhedslisten også bakker op om den vision, og den økonomiske støtte fra partiet giver os nogle spændende muligheder for at udvikle Solidaritet.dk i de kommende år”, udtaler ansvarshavende redaktør for Solidaritet, Morten Hammeken.
Efter underskrivelsen drak hovedbestyrelsen og gæsterne veganske bobler. Der var glæde – ikke bare over samarbejdet, men også over den nye klimalov, som deltagerne så som en stor sejr.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)