Statistik og racisme. Hvordan statistik bruges i en fremmedfjendsk og antimuslimsk dagsorden.

Statistik og racisme. Hvordan statistik bruges i en fremmedfjendsk og antimuslimsk dagsorden.

Af John Graversgaard,medlem af Kritisk Revys redaktion

Statistik kan bruges til at afdække forskelsbehandling og ulighed. Men kan også misbruges på det groveste til at klumpe mennesker sammen i grupper, som kan gøres til genstand for diskrimination og særlovgivning. Senest i grotesk form med indgrebene mod de såkaldte ”ghettoer og parallelsamfund”, hvor man bruger en opdeling i såkaldt vestlige og ikke-vestlige mennesker.

Det er nu skærpet med den socialdemokratiske regerings ønske om en ny opdeling som skal rette fokus mod mennesker med muslimsk baggrund. Det er opdelinger som fjerner blikket fra det enkelte menneske du står over for. Hvor flertallet faktisk er danske statsborgere og meget forskellige. Det kan derfor bidrage til øget racisme og afhumanisering som er ødelæggende for samfundet.

Racisme og diskrimination antager stadig nye former. De mere primitive er nemme at få øje på, men de mere raffinerede former har tendens til at skjule sig i dagligsproget og sniger sig ind overalt.

Uddannede mennesker repeterer dem også og man opfinder nye skillelinjer som kaster grus i øjnene på befolkningen. Den voksende ulighed og de voksende klasseskel tilsløres bag nye kunstige opdelinger byggende på hvor vi kommer fra og primært vores etnicitet.  En central skelnen man er begyndt at bruge, er opdelingen i vestlige og ikke-vestlige. Senest har integrationsminister Mathias Tesfaye(S) skærpet det med at få Danmarks Statistik til lave en underopdeling af de ikke-vestlige som tydeligt vil udpege borgere med muslimsk baggrund. Der anføres et praktisk formål, men man mærker hensigten og bliver forstemt. Den kan og vil blive brugt til at fremme en opdeling i DEM og OS, hvor det som er fælles skubbes i baggrunden. Og her er en sådan opdeling en falsk skillelinje. ​​ 

Flertallet af indvandrere og deres efterkommere tilhører arbejderklassen. Hvorvidt de såkaldte arbejderpartier tager hensyn hertil er afgørende for om man kan kalde dem venstrefløj. Danskerne og de såkaldte danske værdier sættes i modstilling til noget andet, noget ikke-dansk. Hermed gøres en stor gruppe mennesker forskelsløse, og her er begrebet de ikke-vestlige en bekvem og nyttig kategori som kan misbruges.

Tesfaye strammer skruen.

Opdelingen i såkaldt vestlige og ikke vestlige borgere har et klart overlap med de ”hvide og de brune”, hvor den europæiske civilisation ses som mere udviklet, og brugen af opdelingen har da også medført racistiske lovindgreb mod borgere som bor i almene boliger. Her er der iværksat særlovgivning med nedrivninger og tvangsflytninger gennem den såkaldte Ghettopakke L38. Begrebet parallelsamfund defineres således ud fra antallet af såkaldt ikke vestlige borgere. Dette er af en række danske NGOér blevet indklaget for FN som værende diskriminerende. Se deres rapporter her.  Beboere i Mjølnerparken i København har stævnet staten for diskrimination og rettighedskrænkelser. Også i Odense-bydelen Vollsmose er der vrede over udsigten til nedrivninger af boliger og der er klaget til Ligebehandlingsnævnet over ulovlig diskrimination. Beboere har taget kampen op med jurister og søger at spænde ben for disse angreb på deres rettigheder. Danske forskere har også fastslået at der ikke findes parallelsamfund i Danmark.

Da et stort flertal af indvandrere og efterkommere i disse områder har rødder i Mellemøsten, har det antimuslimske element været gennemgående i højrefløjens(og Socialdemokratiets) brug af begrebet ikke vestlige. Med brug af en ny og mere finkornet opdeling så ønsker integrationsminister Tesfaye et mere tydeligt fokus på disse borgere. Jakob Paludan fra Stram Kurs som vil rense Danmark for muslimer har allerede udtrykt sin begejstring. Landeopdelingen har været kritiseret for at være eurocentrisk. Men det er jo også helt markant at der er tale om lande hvor islam er den dominerende religion og 90 % er muslimer. Så der er lagt op til øget kulturkrig mod borgere med muslimsk baggrund. Se Wikipedia om denne landeopdeling: MENAP.

”Statistisk blindhed” eller brug af statistik om etnicitet og race.

De fleste lande laver en eller anden form for opgørelse af befolkningens etniske diversitet. Men der har i Europa været modstand mod dette, nok med årsag i et ønske om at fjerne omtale af race som et led i kampen mod racisme. Med baggrund i nazismen og den brutale kolonisering af Amerika, Asien og Afrika. Men samtidig har det tildækket fakta om den migration som er sket fra Europas tidligere kolonier. Man har kaldt det for ”statistisk blindhed”, og Simon(2017) mener, at det indirekte kan modvirke indsatsen mod diskrimination og for ligestilling hvis man ikke har data om befolkningens etniske sammensætning og hvordan minoriteter oplever diskrimination.  

Befolkningens øgede diversitet eller mangfoldighed i de europæiske lande er især sket på baggrund af øget migration fra Mellemøsten og Afrika samt Østeuropa. Krig, fattigdom og arbejdsløshed sender mennesker på vandring og flugt.

En betragtelig del er hvad Simon(2017) kalder for ”synlige minoriteter” og som bliver racialiserede i hverdagen, dvs. de ses som anderledes end majoritetsbefolkningen med forskellige konsekvenser.

Samtidig har der været et voksende pres for at bekæmpe diskrimination og racisme og sikre lige muligheder for alle borgere. Dermed også et voksende behov for data. Men man har været tøvende med dette. Det er i Vesteuropa kun Storbritannien og Irland som siden 1991 har lavet etniske statistikker som led i deres lighedspolitik. Og hvor man bygger på hvad folk beskriver sig selv som. I det kontinentale Europa ser man ikke den samme brug af statistikken.

Det er et minefelt og med de højredrejede vinde som blæser i Europa med fremmedhad og racisme, så kan statistik misbruges i en dem og os retorik, hvor grupper racialiseres, men som forstår sig som borgere på lige fod med andre borgere. Opdelingen i vestlige og ikke-vestlige er her et oplagt eksempel, hvor store grupper racialiseres og udsættes for diskrimination alene på grund af deres etnicitet. At de evt. er statsborgere og oplever sig som sådan trænges i baggrunden. Deres forskellighed og diversitet fortrænges, og som vi har set med indgrebene mod de såkaldte ”ghettoer” og ”parallelsamfund” er der her tale om grov og hensynsløs stigmatisering som mange mennesker er begyndt at protestere mod.

Derfor må det være vejen frem at tage udgangspunkt i hvad folk opfatter sig selv som. Det er sværere og mere besværligt at lave den slags statistik, men er meget mere respektfuldt samt også brugbart til at synliggøre og bekæmpe diskrimination.  Også CERD( FN`s Komite for eliminering af racediskrimination) støtter statistik om borgernes etniske baggrund som et vigtigt redskab i bekæmpelsen af racediskrimination.

Ikke-vestlige indvandrere og ikke-vestlige efterkommere. ​​ 

Begreberne bruges officielt af Danmarks Statistik som siger, at i Danmark bor personer fra mere end 200 lande. Den største gruppe har igennem mange år været personer med tyrkisk baggrund. Omkring to tredjedele af alle indvandrere har bibeholdt deres udenlandske statsborgerskab. For efterkommerne er det modsat. Her har ca. to tredjedele dansk statsborgerskab.

Vestlige lande omfatter EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Efterkommere beskrives således: Efterkommere er født i Danmark. Ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere. Fastholder danskfødte forældre imidlertid begge et udenlandsk statsborgerskab, vil deres børn blive klassificeret som efterkommere.

Samtidig sker der et misbrug af statistik når man ikke tager baggrunden med. F.eks. hvordan elever klarer folkeskolens afgangsprøve. Medierne citerer tal fra Undervisningsministeriet, som giver et direkte fordrejet billede. Det selv om Danmarks Statistik skriver:

”Indvandrere og efterkommere opnår lavere gennemsnitskarakterer ved folkeskolens afgangsprøve end elever med dansk oprindelse. Samtidig stammer indvandrere og efterkommere fra meget forskellige oprindelseslande og har ofte en anden social baggrund end danskerne. Det gælder fx i forhold til deres forældres uddannelse, alder og tilknytning til arbejdsmarkedet”

”Når man ikke tager højde for forskelle i baggrunds-forhold, klarer alle tre grupper (dvs. børn af efterkommere fra Tyrkiet, Jugoslavien og Pakistan) sig markant dårligere i folkeskolens afgangsprøve end børn med dansk oprindelse, men en stor del af forskellen forsvinder, når der korrigeres for baggrundskarakteristika”.

Vend tallene på hovedet. ​​ 

Hjarn von Zernichow Borberg har i bogen ”Nydansk. Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige”(2016) forsøgt af komme bag om tallene og vælger at kalde gruppen for nydanskere. Han siger præcist at der ikke er tale om en homogen gruppe. De repræsenterer forskellige generationer og mange kulturer, nationaliteter og religioner. Ved at se gruppen samlet har Borberg gjort et hæderværdigt forsøgt på at se bag om tallene, og prøvet at give et mere retfærdigt billede af indvandrerne end vi ser i mainstream medierne. Det kan man ikke sige om politikerne, som groft misbruger opdelingen til at lave brutale autoritære lovindgreb mod store grupper af mennesker med store indbyrdes forskelle.  

Den gennemgående diskurs i Europa er i disse år anti-muslimsk og racistiske overgreb er i høj grad rettet mod muslimer og flygtninge, værst ser vi det i brandattentater og mord i Tyskland hvor det har fået nærmest systematisk karakter.  Den måde vi taler om andre mennesker og opdeler dem på har konsekvenser. Derfor er statistik også væsentligt at forholde sig til.

Borberg(2016) vælger at vende tallene på hovedet så fokus bliver på flertallet af nydanskere og danskere. En metode som siger mere om hvordan det store flertal lever og tænker. I modsætning til den ensidige fokus som medier og højrefløjen har på et mindretal af nydanskerne. Et fokus som bruges til grove generaliseringer om hele gruppen og nu også som grundlag for brutale indgreb mod boligområder, hvor der bor mange indvandrere og efterkommere. ​​ 

Således viser statistikken faktisk at det går fremad i de udsatte boligområder på flere områder. Men det bekymrer ikke de partier som kører en racistisk diskurs med henblik på at vise man er hårde overfor udlændinge og flygtninge. Kommuner og beboere har arbejdet hårdt for at skabe forbedringer, men det hældes kynisk ned ad brættet af regeringen. Derfor kan Borberg også med solid dokumentation skrive, at ”Lars Løkkes ghettosnak er totalt ude af trit med virkeligheden”, (Politiken, 9. jan 2018).

​​ 

Ikke-vestlige lande og racismen.

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande omtales som en samlet gruppe selv om der er enorme forskelle indenfor gruppen. Som Borberg(2016) beskriver så lever det store flertal som danskerne. Men politikerne bruges opdelingen som en ny udgave af ”dem og os” terminologien. Som en måde at omtale race uden at nævne ordet. Og i det anti-muslimske klima i Europa er der ingen tvivl om at det er muslimerne som indirekte er i fokus. Man taler i kodeord og kultur-konflikter, men alle forstår hentydningerne.  En krig som føres mod de sagesløse beboere som har bosat sig i boligområder, men ikke var klar over deres boligområde nu er blevet en ”krigszone”, hvor der vil blive anvendt trusler, tvang og særlovgivning. Det er en maskeret racisme som spiller sammen med ideologien om civilisationernes sammenstød, hvor vestlige værdier og brutal imperialisme retfærdiggør sanktioner og krige mod lande som ikke vil indordne sig og give vesten adgang til at udplyndre deres ressourcer.

Statsministeren taler sort. ​​ 

Statsministeren Lars Løkke Rasmussens gentagne omtale af udsatte boligområder som ”sorte huller” stinker langt væk af hvidmandsracisme, og billedsproget bruges til at tale om områder og ikke mennesker, selv om det klart handler om steder hvor der bor mennesker. Ordene bruges mere henvendt til de som ikke bor i disse områder, og som underforstået bør være glade for ikke at bo i et ”sort hul”.  Men det er jo mennesker han taler om, selv om det er pakket ind. Det er en nedværdigende tale om boligområder hvor der altså bor mennesker som ikke oplever at de bor i et ”sort hul”. Hvorfor farven sort? Det er stærke ord som kan indgive frygt for noget ukendt og fremmed. Det står i modsætning til noget som er lyst og hvidt!

Men da statsministerens fordomme om de udsatte boligområder skulle omsættes i praktisk lovgivning, så blev opdelingen i vestlige og ikke-vestlige en central faktor. De såkaldte ”ghettoer” og ”parallelsamfund” udsættes for diskriminerende brutale tvangsindgreb og her bruges statistikken negativt. Diversiteten ignoreres til fordel for stempling og stigmatisering. Fakta er at flertallet af indvandrere og deres efterkommere bor udenfor de udsatte boligområder.

Mangfoldighed og etnicitet. ​​ 

I Storbritannien er man meget følsomme overfor racisme og diskrimination, ikke mindst med imperiets forhistorie med slaveri og kolonialisme. Man har lovgivning og fokus på bekæmpelse af forskelsbehandling. Statistik betyder en forskel og den primitive opdeling i vestlige og ikke-vestlige med dens primitive opdeling af hvide og ikke-hvide har ikke nogen gang på jorden i et så etnisk mangfoldigt samfund med store mindretal med rødder i de tidligere kolonier. Og hvor der er en stærk anti-racistisk offentlighed i modsætning til Danmark. I Storbritannien har man valgt at udarbejde en ”RACE DISPARITY AUDIT”, se

[email protected].

Dette er en statistik som prøver at registrere den diversitet og forskellighed som er i menneskers liv. ​​ Med henblik på at identificere og forstå de forskelle der kan være mellem forskellige etniske grupper. Med det formål at finde frem til uligheder og forskelle som der bør sættes ind imod.

Danmark har et CPR system og man bruger derfor meget registerdata som giver et godt datagrundlag. Men hvis det skal bruges samfundsnyttigt, så må fokus være på eventuel ulighed og forskelsbehandling, som tallene kan afdække. Samtidig må det være af interesse hvad borgere med anden etnisk baggrund end dansk selv synes. Hvordan de oplever at blive behandlet på arbejdsmarkedet og i det offentlige sundheds- og retssystem. At efterkommere som er født i Danmark og føler sig som danskere bliver registeret som ikke-vestlige hvis deres forældre ikke er danske statsborgere, giver et forkert billede af mennesker som kan være særdeles godt integreret i det danske samfund.  Denne grove opdeling af borgerne bliver meningsløs og skadelig, og bliver misbrugt til diskrimination. Det bør være en opgave for Danmarks Statistik at udarbejde mere retvisende statistikker, og gøre opmærksom på faren for misbrug. Desværre stikker de hovedet i busken og lader sig misbruge i en fremmedfjendsk politik.

Noter

Tesfaye: Ny statistik skal give et mere præcist billede af integrationsudfordringerne — Udlændinge- og Integrationsministeriet (uim.dk)

Notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, 13 dec. 2020.

Landegruppering af indvandrere og efterkommere i Danmark (uim.dk)  

Landeopdeling MENAP: https://en.wikipedia.org/wiki/MENA  

Tesfaye afviser kritik:

https://www.berlingske.dk/danmark/tesfaye-afviser-kritik-af-nye-stigmatiserende-udlaendingetal-jeg-synes?fbclid=IwAR2OcJCK3ClAWJCGYSWmsCLKekkehH0oJYSxRE0nj9Hyfc0wHaInGQ6IiSk

Tesfaye censurerer:
https://piopio.dk/tesfaye-fyrer-forskere-bag-ruc-rapport-om-social-kontrol?fbclid=IwAR1l0iZaUu9KBQmF3ORd67FufgrocbWgG_7Zx_Zhcc3jYTYvAEhdhxvHRhs

Brian Arly Jacobsen: Parallel societies do not exist in Denmark.

https://www.ms.dk/2018/02/forsker-parallelsamfund-findes-ikke-i-danmark  

Skyggerapporter til FN om diskrimination I Danmark: https://sosracisme.dk/rapporter/

Beboere i Mjølnerparken stævner staten for diskrimination og rettighedskrænkelser. DR. 27 maj 2020.

https://www.dr.dk/nyheder/regionale/hovedstadsomraadet/beboere-i-mjoelnerparken-staevner-staten-diskrimination-og

Hjarn von Zernichow Borberg: ”Lars Løkkes ghettosnak er totalt ude af trit med virkeligheden”, (Politiken, 9. jan 2018). ​​ 

Hjarn von Zernichow Borberg: Nydansk. Er nydanskere og danskere virkelig så forskellige?, Kbh. 2016.

Patrick Simon : The failure of the importation of ethno-racial statistics in Europe: debates and controversies. Ethnic and Racial Studies, Vol. 40, No.13, 2326-2332, 2017- ​​ 

RACE DISPARITY AUDIT, [email protected].

Danmarks Statistik:

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere

http://www.dst.dk/da/Statistik/Analyser/visanalyse?cid=29550

http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetAnalyse.aspx?cid=29550