Sundhedsminister afviser kritik af vaccinesalg

Statsministeren vil gøre Danmark uafhængig af udenlandske produktion af vacciner, men sundhedsministeren mener alligevel ikke, at der skal opbygges en national produktion. Partier til både højre og venstre for regeringen er uenige i den udmelding.

Af Kim Kristensen

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) forsvarer nu frasalget af den danske vaccineproduktion til udlandet. Det sker, efter at flere partier – i lyset af coronakrisen – ellers har krævet produktionen på Statens Serum Institut (SSI) tilbage på danske hænder, og statsminister Mette Frederiksen (S) har talt om, at krisen netop har udvidet begrebet »kritisk infrastruktur«.

Men i et svar til Folketingets sundheds- og ældreudvalg fastslår Magnus Heunicke, at nok fokuserer regeringen på at sikre forsyningen af vacciner – hvilket gør sig gældende i alle lande – men det betyder ikke, at alle lande skal opbygge deres egen vaccineproduktion. Tværtimod. Det vil være meget ressourcekrævende og uhensigtsmæssigt.

»I stedet er det vigtigt, at Danmark i fællesskab med andre lande samarbejder om at sikre forsyningen af vacciner,« skriver sundheds- og ældreministeren. »Da SSI havde sin egen vaccineproduktion, var der tale om en relativ lille produktion, som producerede nogle af vaccinerne til børnevaccinations-programmet. I de seneste år var produktionen udfordret af bl.a. stigende kvalitetssikringskrav, betydelige investeringsbehov, der er vanskeligt foreneligt med en statslig drift, samt underskud, hvilket også var grundlag for frasalget«.

Pris: 15 mio. kr.

Det var da også den daværende Thorning-regering, som i 2012 startede processen med at sælge vaccineproduktionen på Statens Serum Institut – som først blev effektueret af Løkke-regeringen i 2016 med frasalget til det saudiarabiske selskab Aljomaih Group.

Alternativet, SF og Enhedslisten var til gengæld modstandere af frasalget (selskabet betalte kun 15 millioner kroner), som efterfølgende er blevet kritiseret af Rigsrevisionen for at have været for langsommelig og uigennemtænkt med det resultat, at ikke bare har statskassen tabt mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner (Sundheds- og ældreministeriet har afvist Rigsrevisionens beregninger og kritik). Rigsrevisionen kritiserer i sin beretning, at der aldrig blev taget stilling til, hvad frasalget kan få af konsekvenser for forsyningssikkerheden.

»Det er Rigsrevisionens opfattelse, at det burde have indgået i beslutningsgrundlaget, at markedet for vacciner var præget af få udbydere, og at der derfor ville være en risiko for, at forsyningssikkerheden blev sårbar over for private producenters strategiske overvejelser omkring prissætning og produktsammensætning”, hedder det i beretningen.

Salg til Saudi Arabien

Af samme årsag efterlyser ikke bare venstrefløjen i dag, at regeringen erkender, at frasalget af vaccineproduktionen var en »fejl«, som ikke vil blive gentaget. Både Dansk Folkeparti og Venstre er i dag også kritiske over for det. Eller i hvert fald til et saudiarabisk selskab, når det gælder det tidligere regeringsparti.

»Jeg bryder mig ærligt talt ikke om, at den socialdemokratisk ledede regering med Helle Thorning-Schmidt i spidsen i sin tid solgte Statens Serum Instituts vaccineproduktion, så den nu er på saudi-arabiske hænder,« forklarer Venstres næstformand, Inger Støjberg, på Facebook. »Når vi er på den anden side af Coronakrisen, så skal vi bruge noget tid på at få gennemgået beredskabet, så vi er bedre rustet næste gang, vi oplever en pandemi som denne, eller noget der minder om den«.

Ifølge Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselotte Blixt, blev partierne bag salget i sin tid stillet over for et ultimatum: Sælg eller luk vaccineproduktionen på Statens Serum Institut.

»Men en dansk vaccineproduktion står og falder ikke med Statens Serum Institut,« siger Liselott Blixt. »Jeg siger ikke, at vi skal kunne lave alle vacciner selv. Men hvis vi kan se, at muligheden er der for at producere vacciner, så skal vi da gøre, hvad vi kan – for at sikre et samarbejde på tværs af universiteter, sygehuse, Statens Serum Institut og andre miljøer – og eventuelt lave aftaler med private virksomheder om produktionen«.

Beredskabsvacciner

Den samme opfordring kommer fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund. Sundhedsordføreren mener, at coronakrisen har afsløret, at vaccineproduktion netop falder ind under begrebet kritisk infrastruktur i sundhedsvæsnet.

»Jeg kan jo ikke vide, om det ville have betydet, at vi tidligere havde kunnet få en coronavaccine,« siger Peder Hvelplund. »Men det er jo ikke nogen hemmelighed, at alt det som omhandler såkaldte beredskabs-vacciner og altså forskning i – og produktion af – vacciner, som man ikke ved, om der nogensinde bliver brug for, ikke er noget, som bliver prioriteret af de private firmaer. Det er først i det øjeblik, at vi står og mangler noget, at det er profitabelt.

Hvert land behøver ikke nødvendigvis hver især have sin egen vaccineproduktion, men man kan forestille sig, at de nordiske lande for eksempel går sammen om en fælles produktion, fordi vi har nogenlunde ens samfundssystemer og sundhedsvæsner. Så vil man kunne udnytte synenergien mellem forskningsmiljøet på hospitaler og universiteter samt en statslig vaccineproduktion. I de nordiske lande ville det netop kunne blive holdt i offentligt regi, hvorimod det i mange andre lande ville medføre en sammenblanding af offentlige og private interesser«.

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, har også allerede fundet løsningen: »Det var en klar fejl at sælge statens vaccineproduktion,« skriver Pia Olsen Dyhr på Twitter. »Det kan ingen være i tvivl om længere. Så lad os hurtigst muligt få vaccineproduktion tilbage på danske hænder«.

Statens Serum Institut (SSI)

• Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Sundheds- og Ældreministeriet, hvis mission er, at »Vi styrker sundhed gennem sygdomskontrol og forskning«.

• SSI’s hovedopgaver er reguleret i sundheds- og finanslovene og omfatter en række centrale beredskabsopgaver – herunder forebyggelse og bekæmpelse af infektioner, biologiske trusler og medfødte sygdomme.

• Samtidig fungerer SSI som sektorforsknings-institut, hvilket forpligter instituttet til at udføre forskning og udvikling på internationalt niveau inden for dets arbejdsområde.

Kilde: SSI

+

Det har Mette Frederiksen ikke villet love. Men statsministeren understreger, at hun ikke igen ønsker at komme til at stå i en lignende »sårbar« situation, hvor Danmark er afhængig af udlandet.

»Det gælder produktion af medicin, medicinsk udstyr, respiratorer, værnemidler, udstyr til test og alt, hvad der måtte ligge inde under den kappe,« har statsministeren forsikret i Folketingets spørgetime.

Ingen betydning for corona-vaccine

Ifølge eksperter får det næppe nogen betydning for danskernes adgang til en fremtidig corona-vaccine, at vaccineproduktionen er blevet frasolgt. Der er nemlig ingen garanti for, at Statens Serum Instituts vaccineproduktion ville have hjulpet Danmark i kapløbet om en masseproduceret vaccine til befolkningen.

”Det er tvivlsomt, om det havde været en fordel,« siger virolog Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet til netavisen Altinget og henviser til, at Statens Serum Institut som nævnt producerede vacciner til det danske børnevaccinations-program. »Det er jo ikke sådan, at en hvilken som helst vaccine kan laves på et hvilket som helst produktionsanlæg. Så hvorvidt vi overhovedet ville kunne bruge faciliteterne til noget, afhænger af, hvordan en eventuel vaccine er bygget op«.

I dag kalder direktøren for Lægemiddelindustrien (Lif), Ida Sofie Jensen, og Novo Nordisk Fondens formand, Lars Rebien Sørensen, det også urealistisk og umuligt, at Danmark som stat skulle kunne producere topmoderne vacciner mod coronavirussen og andre smitsomme sygdomme selv. Den type produktion skal foregå i et offentligt-privat samarbejde og vil ligge bedre i europæisk regi.

»Nu raser langt over 100 projekter i hele verden af sted for at lave en vaccine,« siger Lars Rebien Sørensen til Berlingske.  »Nogle er i gang med at afprøve det i dyr, nogle er fremme ved at afprøve det i mennesker. Så skulle vi være på forkant, skulle vi jo lave fem-seks fabrikker – en til hver platform. Det er ikke så smart«.

Kim Kristensen er journalist på Solidaritet. Han har tidligere arbejdet på Information og Ritzaus Bureau, og har senest skrevet bogen Det Hærdede Stål, om Enhedslistens første 25 år i Folketinget.