Tove Ditlevsen topper i Storbritannien

Af Kim Kristensen

»Majestætisk erindringsværk om kunst og afhængighed«. »Sammenblander sørgmodighed og kulsort komedie«. »De bedste bøger jeg har læst i år«.

Det er blot nogle af tillægsordene, som britiske og irske anmeldere i denne tid bruger om oversættelsen af afdøde Tove Ditlevsens bøger »Det tidlige forår« og »Gift«, der således er blevet til den engelsksprogede »Copenhagen trilogy« bestående af »Childhood«, »Youth« og »Dependency«. Dermed har »Tove-feberen«, som den fornyede interesse herhjemme i 2015 omkring forfatterskabet blev kaldt, ramt de britiske øer med fire års forsinkelse.

Både The Guardian og Irish Times har bøgerne (som er oversat af Michael Favala Goldman og Tiina Nunnally) på avisernes liste over »årets bøger« – og The Daily Telegraphs anmelder, Lucy Scholes, kalder dem for »noget af det stærkeste, som der er blevet skrevet om stofmisbrug, afvænning og tilbagefald«.

»Og det er bare de udvalgte højdepunkter,« skriver anmelderen. »Med en ny drejning på hver side, er historien så vild, at det er som om, den kommer direkte fra en sæbeopera-forfatters skrivemaskine. Men Tove Ditlevsen kamp er kun alt for virkelig«.

»En lyrikkens barpianist«

Det er det britiske forlag Penguin Press, der udgiver bøgerne som del af serien »Penguin Modern Classics«. Og Tove Ditlevsen er kun den anden dansker, der nyder den ære at blive del af serien, som udkommer over det meste af verden … og siden 1946 har hyldet det 20. århundredes bedste litteratur. Den anden er Karen Blixen, eller Isac Dinesen, som hun er kendt i de engelsktalende lande.

Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen (1917-1976) var forfatter og en af de mest markante danske litterære personligheder i det 20. århundrede. Efter et hårdt liv med bl.a. flere skilsmisser og psykiske problemer begik Tove Ditlevsen selvmord i 1976 i en alder af 58 år.

Hun fik sin forfatterdebut i 1939 som 22-årig med digtsamlingen Pigesind. Første halvdel af Ditlevsens forfatterskab kredser specielt om barndommen og ungdomslivets sorger og udfordringer. Den selvbiografiske Barndommens Gade fra 1942 er et af hendes hovedværker fra denne periode.

En række af Ditlevsens bøger er blevet genudgivet, og har både inspireret teaterforestillinger, film og musik af bl.a. Anne Linnet.

Kilde: Gyldendal

+

Redaktøren på Penguin Modern Classics, Jessica Harrison, hørte første gang om Tove Ditlevsen netop i forbindelse med de mange forlydender fra Danmark om Tove-feberen. En feber som pludselig opstod – og gav sig udslag i ny- og genudgivelser af Tove Ditlevsens værker samt forestillingen »Tove! Tove! Tove!« på Det Kongelige Teater – efter at hendes forfatterskab ellers i en årrække blev betegnet som umoderne og gammeldags. En svensk poet kaldte hende »en lyrikkens barpianist« (hvilket ikke var ment som noget kompliment).

»Jeg var nysgerrig og lige så snart, at jeg begyndte at læse trilogien, blev jeg grebet og vidste, at vi blev nødt til at udgive bøgerne i Penguin Modern Classics,« fortæller Jessica Harrison. »Vores udfordring var, at meget få læsere havde hørt om Tove Ditlevsen. Men vi følte os sikre på, at andre ville reagere lige så stærkt på hendes bøger som os. Vi har gjort bøgerne til højdepunktet i vores efterårsprogram i Penguin Modern Classics og udgiver dem i tre, smukt designede udgaver under titlen »The Copenhagen Trilogy«. Reaktionen fra både anmelderne og læserne har været alt, hvad vi håbede på, og kritikerne sammenligner Tove Ditlevsen med blandt andre Elena Ferrante, Karl Ove Knausgaard, Sylvia Plath og Jean Rhys. Jeg tror, at der er noget særligt nutidigt over trilogien og den måde, Tove Ditlevsen så frygtløst skriver om hendes oplevelser som kvinde, kunstner og stofmisbruger. Men hendes stemme er også fuldstændig unik, og det er det, som gør bøgerne så overbevisende og stærke. Den næste roman, vi udgiver, bliver ”Ansigterne” – og vi håber, at hendes internationale ry kun vil blive ved med at vokse og vokse«. 

De autofiktive bøger har et omslag i sart og feminin rosa og med sorthvide fotos fra København i det tidlige 20. århundrede.

Barndommens kvarter

I det 21. århundrede er København, og ikke mindst Vesterbro, dog langt fra det arbejderklassemiljø, Tove Ditlevsen beskrev i sine bøger. Dengang var Vesterbro et kvarter præget af arbejdsløshed og fattigdom – som en konsekvens af 1930’ernes økonomiske krise – der også formede Tove Ditlevsens opvækst på 4. sal i baghuset i Hedebygade 30A. »Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp,« som Tove Ditlevsen sagde.

Vesterbro er nu et populært kvarter med barer, cafeer og tatovører. Børnene går på Tove Ditlevsens skole, de unge hænger ud på Tove Ditlevsens Plads og de, der endnu ikke er hoppet på vegetarbølgen, spiser stegt flæsk i Tove Ditlevsens Mindehave.

»Ligesom downtown Manhatten, var det engang hjem for byens kødgrossister, og på samme måde er den lokale slagters butikker blevet omdannet til fashionable restauranter,« skriver Penguin Press i forlagets omtale af bøgerne. »Men det er det ældre, nedslidte Vesterbro, som er levende beskrevet i det første bind af Tove Ditlevsens bemærkelsesværdige København Trilogi: Et sted med fattigdom, skyggesider og sult«.

Sultne efter at læse mere

Ifølge litterær agent på Gyldendal, Lise Broen Rosenberg Dahm, stopper det ikke med Storbritannien. Det er foreløbigt også aftalt, at Tove Ditlevsens The Copenhagen Trilogy udkommer i Holland (forlaget Das Mag), Kroatien (Lector), Norge (Oktober), Spanien (Seix Barral), Sverige (Natur och Kultur), Tyskland (Aufbau) – og endelig forhandles der med et endnu hemmeligholdt, amerikansk forlag. Yderligere er der vist interesse fra en række andre lande som Frankrig, Kina og Japan.

»Der er generelt noget enormt spændende i at opleve, hvordan en forfatter – der i sin egen tid kæmpede en evindelig kamp for anerkendelse i de danske litterære kredse – nu endelig opdages, ikke alene af danske læsere, men også af læsere verden over,« siger Lise Broen Rosenberg Dahm. »Det er fantastisk at se, hvordan helt nye læsere af forfatterskabet bjergtages af Tove Ditlevsens bøger. Der er tale om værker, som helt åbenlyst rammer ind i en tid, hvor det udenlandske publikum – ung som gammel – ikke blot er klar til at læse hende, men også er sultne efter at læse mere«.

Selv kæmpede Tove Ditlevsen i sin levetid med at få anerkendelse som kvindelig forfatter. Hun tog sit eget liv i 1976 i en alder af 58 år.