Trods pres fra paramilitære bander: Ny fredsproces undervejs i Colombia

3. august 2023 fejrede regeringen i Bogotá to historiske aftaler med den væbnede oprørsgruppe ELN (Ejèrcito de Liberación Nacional/Den nationale befrielseshær). Det skete ved et folkemøde med over 2000 deltagere. 

En bilateral våbenhvile på 180 dage og en konstituering af en national komite med 80 repræsentanter fra 30 civilsamfunds-organisationer er en milepæl i forhandlingerne mellem colombianske regeringer og guerillagruppen ELN. 

Ved den historiske markering i Bogotá deltog præsident Gustavo Petro sammen med ELN’s kommandanter, der for første gang i over 30 år befandt sig i Bogotá. 

Der herskede nærmest en euforisk stemning blandt de mange fremmødte fra landets konfliktområder over, at det nu endelig lykkes at få to grundlæggende aftaler på plads. 

Den nye dialogproces indebærer møder mellem en nyetableret National Komite for Deltagelse og lokale aktører i de kommende seks måneder. Opgaven er at finde ud af, hvordan civilsamfundet kan indgå i fredsforhandlingerne fremover. 

ELN-kommandanter deltager i møderne. Fredsforhandlingerne bliver dermed ført i Colombia, hvor de tidligere har fundet sted udenfor landet. Det indebærer bl.a. etablering af særlige sikkerhedsforanstaltninger for ELN kommandanterne.

De såkaldte garant-lande – Norge, Cuba, Venezuela, Chile og Mexico – vil fortsat spille roller som observatører, og støtte-landene Sverige, Schweiz, Spanien og Tyskland giver økonomiske bidrag til, at aktiviteterne med civilsamfundet kan arrangeres flere steder i landet.  

FN Mission overvåger våbenhvile med ELN

FN’s Sikkerhedsråd vedtog 2. august, at dets mandat også handler om den nye våbenhvile. Rådet skal dermed ikke kun overvåge implementering af fredsaftalerne med guerillabevægelsen FARC-EP (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia – Ejército del Pueblo/Colombias revolutionære væbnede styrker – Folkehæren) fra 2016. Den skal også aktivt deltage i den nye, 180 dage lange våbenhvile indtil 29. januar 2024. Samarbejdet med den colombianske regering, ELN og den katolske kirke er nu påbegyndt. 

De fire parter skal implementere et monitorerings- og kommunikationssystem samt protokoller i de regioner, hvor ELN er til stede. FN-Missionen bliver et kommunikativt bindeled mellem parterne og får derved en afgørende rolle i overvågningen af våbenhvilen.

Markeringen i Bogotá afspejlede opbakning til regeringens fredsforhandlinger med ELN. Men den var også en opfordring til ELN om at blive ved forhandlingsbordet og overholde våbenhvilen til gavn for især civilbefolkningen i konfliktområderne. 

For første gang siden ELN’s dannelse for næsten 60 år siden er det lykkedes en præsident at forhandle en seks måneders bilateral våbenhvile på plads. Mange håber, at den er forløber til en endelig fredsaftale. 

Gustavo Petro er den syvende præsident, der forsøger at få en fredsaftale i stand med ELN. 

Colombia som foregangsland

Colombia er en slags foregangsland i fredsforhandlinger med venstreorienterede guerillaorganisationer.

De colombianske regeringer har siden 1980’erne forsøgt at få igangsat fredsforhandlinger med landets mange guerillaorganisationer, dog ofte uden større succes. 

De to største guerillaorganisationer, ELN og FARC-EP, var i flere årtier med i lange forhandlingsprocesser med skiftende præsidenter (Betancourt, Gaviria, Pastrana, Samper, Uribe, Santos, Duque). 

Efter fredsaftaler mellem FARC-EP og præsident Juan Manuel Santos i november 2016 har især ønsket om nye forhandlingerne med ELN været i centrum. 

De blev genoptaget af den venstreorienterede præsident Gustavo Petro i august 2022, som beskrevet i tidligere artikler, efter de blev afbrudt af præsident Iván Duque (2018-2022) i januar 2019. 

Parallelt har Petro desuden tilbudt fredsforhandlinger med to udbrydergrupperinger fra FARC-EP. Særlig den ene, der nu kalder sig FARC-EMC (FARC-Estado Mayor Central) er vokset i antal medlemmer og har udvidet sin militære kontrol i flere landområder siden fredsaftalerne. Gruppen, der er ledet af Iván Mordisco, tog afstand fra fredsaftalerne i 2016 og indgik derved aldrig i demobiliserings- og integrationsprocessen. 

En anden mindre dissidentgruppe kaldes Segunda Marquetalia. Den ledes af FARC-EP’s tidligere chefforhandler i Havana, kommandanten Iván Márquez. Gruppen befinder sig i et juridisk-politisk dilemma, som Petro forsøger at løse ved at give gruppen politisk status – altså ikke status som kriminel gruppe. 

Iván Márquez og flere højtstående kommandanter fra FARC-EP’s ledelse valgte i august 2019 at trække sig fra fredsprocessen og genoptage våbnene. De mente ikke, at regeringen opfyldte de indgåede fredsaftaler og stolede ikke på regeringens hensigter. Kommandanterne flygtede til Venezuela, hvor flere siden er blevet dræbt i attentatlignende aktioner. Iván Márquez er dog stadig i landet. 

Total Fred

I august 2022 lancerede Petro en målsætning for hele sin regeringsperiode, nemlig Paz Total, dvs. total eller fuldstændig fred. Han søsatte her en række nye initiativer for at afvæbne de mange, ulovlige væbnede grupper i landet, guerillaer og kriminelle. Han satsede altså ikke kun på fredsforhandlinger med ELN og de to guerillagrupper med udspring i FARC-EP.

Det drejer sig om helt nye og uprøvede initiativer mod stigende vold, organiseret kriminalitet og ulovlig økonomi. Målet er at få nedlagt paramilitære grupper, transnationale kriminelle netværk og mindre lokale, men magtfulde kriminelle bander, først og fremmest i storbyerne.  

Ifølge statens sikkerhedstjenester er der sammenlagt 17.600 medlemmer i fire grupperinger og 23 kriminelle organisationer, som regeringen ønsker at forhandle med. Den største gruppe er ELN med omkring 6000 medlemmer. Den kriminelle såkaldte Golfklan har over 4000 medlemmer. 

Andre iagttagere vurderer at tallet er højere, når milits- og ikke-bevæbnede støttegrupper medregnes. 

Dialog med kriminelle 

Forhandlinger med to paramilitære organisationer er under forberedelse. Det drejer sig om Golfklanen (eller AGC, Autodefensas Gaitanistas de Colombia) og den noget mindre ACSN (Autodefensas Conquistadores de la Sierra Nevada), hvis base er i bjergkæden Sierra Nevada ved den caribiske kyst. 

En indledende dialog er sat i gang for at nå frem til selve dialogprocessen. Dialogen betegnes som ”socio-juridisk,” fordi organisationerne ikke har politisk status som ELN og FARC-EMC.

Der skal derfor findes en model for, hvordan de kriminelle medlemmer kan indgå i en retsproces i det ordinære retssystem. Det er en proces, hvor der skal findes incitamenter til at opgive bevæbningen og de ulovlige aktiviteter samt findes en model med straffe, der opfattes som retfærdige af ofrene, men samtidigt er led i en resocialiserings- og forsoningsproces. 

Der er også iværksat en dialog med lokale kriminelle bandeledere i havnebyen Buenaventura og Colombias næststørste by Medellín. Dialogen har endnu ikke givet resultater, så drab, trusler og pengeafpresning fortsætter i byerne. 

Præsident Petros umiddelbare tilgang er at tilbyde unge kriminelle støtte til uddannelse og økonomisk bistand. De undgår dermed fængselsstraffe – modsat det, der lige nu er i gang i det mellemamerikanske land El Salvador, hvor præsident Nayib Bukele har sat tusinder af unge bandemedlemmer i fængsel på ubestemt tid og uden retssager. 

Integrerede løsninger 

Petro søger en løsning, der i stedet tager udgangspunkt i de strukturelle sociale og økonomiske problemer. Colombia har den næsthøjeste ulighed i Latinamerika. Kun Brasilien overgår Colombia. 

Petro har gang på gang slået fast, at hvis ikke problemer med ulighed og fattigdom løses, vil Colombia ikke få bugt med de væbnede grupper, volden og den illegale økonomi, der hovedsagelig baserer sig på kokain og minedrift – altså rovdrift på naturressourcer. 

Petros forslag har sat en heftig debat i gang om, hvordan man bedst afmonterer de paramilitære organisationer og kriminelle bander, og hvordan medlemmer integreres i samfundet. Bølgerne går fortsat højt, når konflikterne diskuteres. 

Colombia har været domineret af ulovlige væbnede grupper i årtier. Lokalbefolkninger i flere provinser har konstant været ramt af udbredt vold, overgreb, forfølgelser, trusler, landminer og tvangsfordrivelser med det resultat, at Colombia kan tælle over 9 mio. konfliktofre og 450.000 døde. 

Mange colombianere kræver hårde fængselsstraffe til de ansvarlige, især til guerillaen. Andre har indset, at det er umuligt at straffe alle. De sidste ønsker i stedet en alternativ retsproces, der kan sætte en stopper for den udbredte vold og være forløber til en egentlig forsoningsproces. 

Den Særlige Domsmyndighed for Fred (JEP – Jurisdicción Especial para la Paz), som blev etableret under fredsaftalerne med FARC-EP, har kun magt til at omfatte tidligere FARC-EP medlemmer, statslige aktører (politi og militær) samt civile (forretningsfolk), men ikke andre ulovlige væbnede grupper. Domsmyndigheden har arbejdet med et alternativt retsopgør, (transitional justice) i over seks år. Det retsopgør kan og bør tilpasses, så det også kan benyttes i en kommende fredsproces med ELN. 

Et alternativt retsopgør ses som begyndelsen til nye udviklingsprogrammer i konfliktområderne, der kan styrke en lovlig økonomi og tiltrække unge, som ellers ingen anden fremtid ser end at alliere sig med kriminelle.

Præsident Petro har med samme ambitioner sat turbo på jord-og landbrugsreformer, der er en del af fredsaftalerne med FARC-EP. De skal rydde ud i de mange ulovlige jordbesiddelser og uddele nye jordskøder til både tidligere kombattanter og til jordløse landarbejdere. Håber er, at det vil sætte gang i lokal fødevareproduktion, bæredygtig turisme og andre lokale økonomiske aktiviteter. 

Den nye tilgang fra regeringens side betegnes som en territorial tilgang. Det betyder fokus på en integreret lokaludvikling i landområder, der aldrig har oplevet statslig tilstedeværelse eller haft egentlige udviklingsprojekter for infrastruktur til transport, produktion, boliger, sundhed og uddannelse etc. 

Petros oprindelige lovforslag fra marts om kriminelles indlemmelse i retsprocesser blev mødt med stor modstand i den colombianske kongres, fra landets rigsadvokat og fra flere retseksperter. Regeringen vil nu reformulere og genfremsætte sit forslag. Samtidig fastholder regeringen målsætningen om at lade kriminelle indgå i nye retsprocesser for at afmontere de kriminelle organisationer, reducere volden og indføre demokratiske tilstande – som Petro udtrykker det.

Hvad siger erfaringerne? 

Ved siden af regeringens initiativer er der opstået en ide om at genbruge Loven om Fred og Retfærdighed fra 2005 (Paz y Justicia Ley 975 de 2005). 

Det var en lov, som den tidligere præsident Uribe benyttede til demobiliseringsprocessen af højreorienterede paramilitære grupper, der var tilknyttet AUC (Autodefensas Unidas de Colombia). Den demobiliserede over 35.000 paramilitære personer.  

Uafhængige iagttagere betegnede dog demobiliseringsprocessen som en fiasko. For mange paramilitære medlemmer indgik aldrig i processen, men dannede i stedet nye paramilitære eller kriminelle grupper.  

De fleste alvorlige menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod menneskeheden, der blev begået af AUC medlemmer, er heller aldrig blevet retsforfulgt. Hverken i det ordinære retssystem eller under de særlige tribunaler, der dengang blev oprettet. 

De paramilitære ledere, som præsident Uribe udleverede til USA, blev kun retsforfulgt for narkohandel, men ikke for deres forbrydelser mod menneskerettighederne i Colombia. Det har både internationale og colombianske menneskerettighedsorganisationer, inklusiv Sandhedskommissionen, påpeget i årevis. 

Ofrenes ret til sandhed, retfærdighed, erstatning og garantier for ikke-gentagelse har vejet tungt i fredsprocessen siden 2016. Den ses som første skridt til forsoning og egentlig fredsopbygning i landet. 

Derfor har FN’s Højkommissær for Menneskerettigheder og andre uafhængige menneskerettighedseksperter gang på gang opfordret det internationale samfund til at støtte Colombias fredsproces og dermed konfliktens ofre. 

Fortsat alvorlige menneskerettighedskrænkelser 

Trods den begyndende dialog med de ulovlige grupper fortsætter volden og overtrædelser af den humanitære folkeret. I flere provinser er overgrebene mod civile taget til. Den ringe sikkerhed for civile i konfliktområderne har øget kritikken mod Petros fredsinitiativer og af militærets manglende kontrol i disse områder. 

FN’s Højkommissær for Menneskerettigheders repræsentant i Colombia, Juliette de Rivero, har netop udgivet en rapport om første halvår i 2023. Den bekræfter den alvorlige situation, som lokale menneskerettighedsorganisationer har påpeget længe. 

Rapporten fortæller om et stigende antal massakrer på civile. Og trods et fald i selektive drab på sociale ledere og tidligere FARC-EP medlemmer (sammenlignet med sidste år) er tallene fortsat alarmerende.

Fredsdialoger kræver mod

Mens den radikale højrefløj i Colombia udnytter enhver millimeter til at forpurre Petros politiske projekter, herunder hans fredsinitiativer, har flere regeringer givet støtte til Petros fredsforhandlinger med guerillaerne og dialoger med de kriminelle, neo-paramilitære grupper. 

Ingen iagttagere med en vis indsigt er naive, når det gælder løsning på Colombias langvarige og komplekse konfliktsituation. Alle erkender, at udfordringerne står i kø. 

Den internationale opbakning er en påskønnelse af, at Colombias eneste vej til fred går gennem dialog og forhandling med de ulovlige væbnede grupper. Det afspejler også en ny tilgang til bekæmpelse af international narkokriminalitet, som på verdensplan er den vigtigste form for transnational organiseret kriminalitet. 

FN´s Sikkerhedsråds støtte til ELN-forhandlingerne er en del af den internationale anerkendelse. Dertil har USA og EU for nylig udtrykt politisk støtte til Petros fredsplaner og givet særskilt økonomisk bistand. 

Garant- og støttelandenes tilstedeværelse og opbakning er uden tvivl et afgørende signal til civilbefolkningen i konfliktområderne. Særlig Norges rolle bør fremhæves. Norge har været en stabiliserende og harmoniserende aktør ved de svære forhandlinger og ydet massiv hjælp til ofrene gennem konkrete fredsprojekter i konfliktområderne.

Dan Jørgensen, den danske minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, har netop været på besøg i Colombia. Han kan måske finde noget mod frem, så også Danmarks regering kan yde støtte til Colombias nye fredsproces. Det kan være med til at lindre på den alvorlige menneskerettighedssituation i landet, hvor der hver tredje dag myrdes en lokal menneskerettighedsforkæmper. Oftest i forbindelse med kampen for retten til jord, vand og andre naturressourcer.  

---