Tyrkiets angreb på Rojava er et angreb på en demokratisk samfundsmodel

Debatindlæg er udtryk for skribentens egen holdning. Læs mere om Solidaritets principper for debat her, og kontakt os hvis du selv har noget på hjerte.

Mod alle odds indledte det tyrkiske militær onsdag 9. oktober en militær invasion i de kurdiske områder i Nordsyrien, som kurderne kalder ‘Rojava’, eller Vestkurdistan. Invasionen sker i kølvandet på, at Donald Trump mandag meddelte, at amerikanske soldater trækker sig fra grænsen mellem Rojava og Tyrkiet. Indtil den første bombe faldt på jorden, håbede både verdenssamfundet og de demokratiske kræfter i Rojava, at Erdogans gentagne trusler om en militær invasion i Rojava blot var varm luft, grundet et valgløfte han afgav for nogle måneder siden. Men invasionen er desværre blevet en realitet.

I skrivende stund er der meldinger om, at 11 civile har mistet livet som følge af tyrkisk luftbombardement og angreb fra jorden af nogle radikale militser, som er Tyrkiets allierede i denne invasion. Samtidig ser vi TV-billeder af tusindvis af mennesker fra Rojava, som nu er tvunget på flugt. Erdogans regime, som EU ellers har overladt millioner af flygtninge, er nu selv i gang med at drive mennesker på flugt.

Et angreb på sameksistens og demokratiske værdier

Den igangværende tyrkiske invasion i Rojava, Nordsyrien vil uden tvivl forårsage blodsudgydelser i hele området, hvor der blandt andet bor tusindvis af internt fordrevne flygtninge fra Syrien. Men dette angreb vil ligeledes svække kampen mod Daesh (Islamisk Stat, red.), den kamp som pro-demokratiske kræfter i Syrien har stået i spidsen for.

Ligeledes er det værd at huske, at dette angreb også er rettet mod et demokratisk samfundsstyre, med afsæt i værdier som ligestilling, sameksistens og bæredygtighed. Kurderne i Rojava er nemlig – sammen med andre demokratiske kræfter i området – lykkedes med at skabe et selvstyre under betegnelsen ‘demokratisk konføderalisme’, hvor samtlige minoriteter på tværs af etniske og religiøse skel er repræsenteret. Det vil derfor ikke være forkert at sige, at Tyrkiets angreb mod Rojava eliminerer en samfundsmodel, som egentlig kunne være løsningen på mange års sekterisk, blodig krig i Mellemøsten.

Ud over kurdere og arabere bor der i Rojava-regionen en række religiøse og etniske mindretal; herunder armenere, kristne, yazidier og assyrere. Derudover bor der tusindvis af internt fordrevne flygtninge, som var på flugt fra både Assads regime og Daesh – og som har søgt tryghed i Rojava, der var et af de sikreste områder efter den syriske borgerkrig brød ud. Sidst men ikke mindst har Rojava-styret også måttet tage ansvar for tusindvis af jihadister og deres familier, efter at en række syriske byer blev befriet af styrker fra ‘Syrian Democratic Forces’ (SDF) .

Vi kan ikke vende ryggen til vores redningskvinder

Forældreløse børn, internt fordrevne flygtninge, ruinerede byer, dårlige sanitetsforhold i flygtningelejre og manglende forsyninger er blot nogle af de problemer, man kunne fremhæve for at give et konkret billede af Rojava i dag. Området har allerede betalt en høj pris for dets frihedskamp mod Assads styre og terrorbevægelsen Daesh.

Siden Daesh blev nedkæmpet i området i (2016-2017, red.), har Rojava-styret selv måttet tage hånd om sine massive udfordringer. Foruden de nævnte problemer står området over for store problemer med blandt andet manglende fødevarer, og et sundhedssystem i ruiner. Disse udfordringer bliver ikke mindre set i forhold til, at Rojava-styret også skal tage sig af de tusindvis af internt fordrevne flygtninge, og de tusinder af fængslede jihadister og deres familier og børn i adskillige flygtningelejre. Verdenssamfundet ser stiltiende på. Måske havde Rojavas demokratiske styre ikke de store forventninger til det internationale samfund i forbindelse med at genopbygge deres eget land, for de har altid stået ret alene med de ovennævnte udfordringer. Men Rojavas styre havde i det mindste forventet, at det internationale samfund ville beskytte dem, hver gang Erdogan har truet med at invadere. Derfor påhviler der os alle et stort ansvar for at hjælpe Rojavas folk, der kom hele verden til undsætning – ved at bekæmpe Daesh med livet som indsats.

Det skal huskes, at 11.000 soldater fra SDF har mistet livet i kampen mod Daesh. Nu må det være vores fælles ansvar at komme de demokratiske kræfter i Rojava til undsætning ved at presse samtlige vestlige ledere, FN og EU-landene til at træde i karakter over for Erdogans regime, der er i fuld gang med at tilintetgøre et demokratisk styre. Konsekvenserne kan blive forfærdelige for millioner af civile.

Læs også: Demonstrationer mod Erdogans militærangreb i Aarhus og København