Udgifter til grænsekontrollen sætter milliard-rekord

Mens regeringen nu foreslår at udvide den midlertidige grænsekontrol til også at gælde Sverige, sætter udgiften til grænsekontrollen ny rekord.

Ifølge en opgørelse fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Folketingets retsudvalg er der siden oprettelsen af grænsekontrollen ved den dansk-tyske fastlandsgrænse, færgeoverfarten Rødby-Puttgarden samt færgeoverfarten Gedser-Rostock blevet brugt 1,25 milliarder kroner på opgaven.

Mens politiets udgift løber op i 971 millioner kroner, har Forsvaret og Hjemmeværnet i perioden fra starten i 2016 og frem til dag foreløbig anvendt 279 millioner kroner på at kontrollere de tilrejsende. 2.252.720 arbejdstimer er der i alt blevet brugt.

Selv om regeringen netop har valgt at bede EU om lov til – endnu engang – at forlænge grænsekontrollen, sætter Catharina Sørensen, forskningschef ved Tænketanken Europa, spørgsmålstegn ved, om det er den bedste brug af pengene.

»Der er nok ikke tvivl om, at der i dag vil være opbakning til at bruge penge på en eller anden form for kontrol,« siger forskningschefen.

»Vores pointe er bare, at den nuværende grænsekontrol ikke leverer mest værdi for pengene. Hvis man sammenligner resultatet før og efter indførelsen af grænsekontrollen, så har vi ikke fået særlig meget for pengene i form af antal afviste eller sigtelser«.

Manglende beviser

Tænketanken har således haft svært ved at finde bevis for, at grænsekontrol er et effektivt redskab i kampen mod ulovlig indvandring og grænseoverskridende kriminalitet. Grænsekontrollen leverer, trods sit lovende navn, da heller ikke kontrol over grænsen. Der er tale om stikprøver, som rammer et mindre udsnit af grænsekrydsningerne – på strækninger, hvor kriminelle allerede véd, at der kan være politi. Dertil kommer, at der ikke er indført ekstra kontrol i lufthavnene. Reel grænsekontrol ville da formentlig også kræve DDR-lignende tilstande.

Kontrollens fortalere hæfter sig især ved, at der mellem januar 2016 og august 2018 blev afvist 6.400 personer – og at der havde været 5.000 sigtelser ved grænsen. Hvilket måske lyder af meget, men ifølge tænketanken ikke siger noget om grænsekontrollens merværdi, når der ikke sammenlignes med situationen før dens indførelse. Politiet var nemlig ikke passiv tilskuer til ulovlig indvandring, før Danmark indførte kontrol. Selv om fraværet af grænsespecifikke tal før 2016 vanskeliggør en sammenligning – for i perioder uden formel grænsekontrol findes der for eksempel ikke tal for »afvisninger«, men kun for »udvisninger« – så blev der alene i 2015 foretaget 2.778 udvisninger.

Hvilket antyder, at fravær af grænsekontrol ikke er ensbetydende med, at mange af dem – som i dag tæller med som afvist ved grænsen – ville være blevet udvist alligevel. Desuden dækker tallet for afviste personer over forhold som glemte og udløbne pas, og det inkluderer EU-borgere. Det betyder, at en del af de 6.400 personer, der figurerer i statistikken for afviste, muligvis har ret til indrejse og efterfølgende er indrejst. Det samme gør sig gældende med de 5.000 sigtelser. Selv om der igen mangler tal at sammenligne med fra før 2016, så peger tænketanken på, at de fleste at sigtelserne handler om færdselsrelaterede forhold.

»1,25 milliarder kroner er mange penge at bruge i lyset af, hvad man får for pengene,« siger Catharina Sørensen. »Hvis man ønsker at bruge penge på kontrol, så er der også redskaber såsom automatisk nummerplade-scannere, som uden fysiske grænsevagter kan registrere trafikken. Eller en anden måde kunne være at lave stikprøvekontroller ved trafikale knudepunkter. Der er alternativer, hvis man ikke forpligter sig på, at det lige netop skal hedde grænsekontrol. Jeg tror, at der ligger en hel del i det ord«.

Grænsekontrol mod Sverige

Senest har regeringen bebudet også at indføre grænsekontrol fra Sverige til Danmark … som en del af den såkaldte sikkerhedspakke. Nick Hækkerup har peget på eksplosionen ved Skattestyrelsen og dobbeltdrabet i Herlev som eksempler på den alvorlige kriminalitet, der kan flyde over grænsen.

»For at imødegå truslen fra alvorlig, grænseoverskridende kriminalitet styrker vi nu beskyttelsen af grænsen mod Sverige ved at indføre midlertidig grænsekontrol og styrke politiindsatsen i grænseområderne mod Sverige,« forklarede justitsministeren torsdag på et pressemøde.

»For regeringen har det været afgørende, at vi sætter ind på en smart og effektiv måde. Det betyder, at fokus er på de organiserede kriminelle – og ikke på de mange almindelige borgere, der hver dag krydser grænsen«.

I praksis vil der den 12. november 2019 komme bemandet grænsekontrol én til to gange om ugen ved overgangene fra Sverige til Danmark. Kontrollen vil være målrettet vejtrafikken og togtrafikken over Øresundsforbindelsen – samt færgetrafikken i havnene i Helsingør, Frederikshavn, Grenå og Rønne.

Mens SF ser positivt på forslaget om at udvide grænsekontrollen, har Enhedslisten og De Radikale taget afstand fra det. SF’s retspolitiske ordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, understreger dog, at den nye opgørelse fra justitsministeren over prisen for den allerede eksisterende kontrol giver anledning til bekymring.

»Jeg synes, vi skal diskutere, om grænsekontrollen mod Tyskland giver mening i sin nuværende form, når vi skal forhandle politiforlig til foråret,« siger retsordføreren. »Jeg har med tilfredshed noteret mig, at regeringen ikke har indført omkostningstung døgnbemanding i sit nye forslag til grænsekontrol mod Sverige. Kravet om døgnbemanding bør som minimum genforhandles«.

Alternativet, der ikke er en del af regeringens parlamentariske grundlag, er også imod at udvide grænsekontrollen.

»Regeringens udspil hedder ‘trygheds- og sikkerhedspakken’. Det burde rettelig hedde kontrolpakken. Stærkt tvivlsomt, om kontrol skulle være vejen til tillid og tryghed. Jeg tror det ikke,« skriver partiets retsordfører, Sikandar Siddique på Twitter: