Ugen på venstrefløjen – 15. maj 2026: Fokus på politiet

Politiet tæver Palæstina-demonstranter ved Mærsks hovedkvarter

Ordensmagten skred hårdt til værks over for en gruppe demonstranter, der onsdag 13. marts havde sat sig foran indgangen til Mærsks hovedkvarter for at protestere over firmaets medvirken i at transportere våbendele til Israel.

Det viser en meget omtalt video fra Arbejderen. Her kan man se, hvordan det fremmødte politikorps anvendte knipler mod de demonstranter, der sad foran indgangen. Betjentene slog også demonstranterne, efter de var fjernet fra indgangen og lå på asfalten og beskyttede hovedet mod slag. En af de medbragte politihunde fik også fjernet mundkurven og begyndte at bide efter en demonstrant, der var fjernet fra døren. Politiet så sig også nødsaget til at slå efter en gruppe mennesker, der på afstand betragtede optrinnet.

Arbejderen skriver, at aktionen foran Mærsk var en del af kampagnen Mask Off Mærsk, som vil tvinge Mærsk til at afbryde transporten til Israel.

Magnus Gude Lykken, som er aktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse, deltog i aktionen. Han fortalte Politiken om sine oplevelser:

”De (politibetjentene, red.) begynder at råbe, og så slår de os så meget, som de overhovedet kan, alle steder på kroppen – bortset fra skridtet og ansigtet. Det ligner, at de er i en total voldsrus.”

Magnus Gyde Lykken bekræfter over for Politiken, at demonstranterne ikke havde efterkommet politiets krav om at forlade stedet. Men han fortæller også, at politiet opførte sig anderledes ved onsdagens aktion, end de har gjort ved andre lignende aktioner, hvor de plejer at slæbe folk væk fra blokaden:

”Det er jo en velkendt situation for os og for politiet. De ved, at vi sidder tæt sammen og holder fast, og så bruger de et par betjente til at hive os ud en efter en. Det er en skånsom metode, der fungerer.”

Politiinspektør Peter Dahl kommenterede kritikken over for TV2 Kosmopol:

”I forbindelse med demonstrationen i morges måtte vi kortvarigt anvende stav, da demonstranterne var trængt ind på et privat område og ikke ville følge politiets anvisninger. Det er ikke altid i muligt i en given situation at bære personer væk, og i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, kan det blive nødvendigt at anvende fysisk magt, men det vil altid ske efter en konkret vurdering.”

Politiforsker ved Forsvarsakademiet, Adam Diderichsen udtalte i Politiken, at politiet har lov til at bruge knipler og hunde – også over for folk der udøver såkaldt passiv modstand:

”Det ser forkert ud og voldsomt ud, når man ser videoen. Men politiet må godt bruge magt, og de har lov til at bruge stav og hunde for at få folk til at efterkomme deres ordre.”

Jurist med speciale i menneskerettigheder, Rasmus Malver, minder på sin Facebook-side dog om, at ordensmagten ikke bare kan slå på folk. Først skal politiet nemlig have forsøgt sig med ”mildere ting”.

Rasmus Malver fortæller også, at brugen af knipler først må ske efter en ordre fra en betjent på stedet, som bagefter skal aflægge rapport. Malver oplyser, at Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol flere gange har kritiseret Danmark for, at disse rapporter ikke når offentligheden.

Politiet fik først i 2004 under Anders Fogh Rasmussens regeringstid ret til at anvende magt mod såkaldt ”passiv modstand” i 2004.

Alternativets tidligere medlem af Folketinget, Sascha Faxe, har kommenteret sagen på sin Facebook-side. Her skriver hun:

”80’erne har ringet – de vil have politivolden tilbage! (…) Politiet er sat i verden for at beskytte borgernes sikkerhed og rettigheder. Herunder også retten til politiske ytringer. Billederne og optagelserne fra politiets vold mod aktivister i dag er derfor stærkt bekymrende. Hver slag mod en ubevæbnet som ligger på jord er et angreb på os alle og på vores samfund.”

Også Enhedslistens retsordfører Eva Flyvholm tager på sin Facebook-side afstand fra politiets fremfærd. Hun skriver:

”Demonstranter, der sidder roligt på jorden, skal ikke udsættes for slag med knipler. Der er kommet videoer frem af politibetjente, der slår på fredelige demonstranter ved Mærsks hovedkvarter. Jeg synes, det virker voldsomt og uproportionelt. Lige nu er det desværre begrænset, hvad man kan gøre i Folketinget, men så snart der er en justitsminister på plads, vil vi i Enhedslisten selvfølgelig tage sagen op.”

Politiet “vasker” sager i titusindvis

En ny undersøgelse fra Rigsrevisionen retter hård kritik mod dansk politi og konkluderer, at tusindvis af straffesager er blevet lukket uden egentlig efterforskning. Det beretter flere medier, herunder DR.

I alt er mere end 46.000 sager blevet lukket uden efterforskning i tiden mellem 2019 og første halvår af 2025.

Ifølge undersøgelsen har politiet i omkring 5.900 sager om personfarlig kriminalitet – blandt andet vold, voldtægt og overgreb mod børn – ikke foretaget et eneste efterforskningsskridt, før sagerne blev henlagt. Alligevel har borgerne fået besked om, at sagen blev lukket efter en vurdering af efterforskningen. Det samme gælder cirka 7.100 sager om økonomisk kriminalitet.

Rigsrevisionen kalder politiets sagsbehandling “meget utilfredsstillende” og advarer om, at forbrydelser kan gå uopklarede hen, selv om de kunne være blevet løst. Samtidig frygter myndigheden, at borgernes tillid til retssystemet svækkes, når sager henlægges uden forsøg på opklaring.

Rigsrevisionen kritiserer desuden såkaldt “bunkeafvikling”, hvor politikredse systematisk har lukket store mængder sager for at reducere sagsbunker. Undersøgelsen anslår, at mere end 46.000 sager er blevet henlagt på den måde mellem 2019 og første halvår af 2025. Det afviser Rigspolitiet og Rigsadvokaten og kalder det i stedet “udtryk for en effektiv resurseudnyttelse og sagsbehandling”. 

Rigsrevisionens undersøgelse sker efter tidligere afsløringer i DR, hvor det i 2025 kom frem, at politiet systematisk undlader at efterforske mange sager. Her afslørede DR blandt andet et såkaldt ”actioncard”, som er et internt politidokument, der beskriver, hvordan politiet skal gribe forskellige sager an. Her stod der, at sager om økonomisk kriminalitet på op til 499.999 kroner kan afsluttes uden efterforskning.

Jurist med speciale i menneskerettigheder, Rasmus Malver, har også omtalt denne sag på sin Facebook-side. Her fortæller han, at sagen kom frem, efter en række betjente havde tippet SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt om, at de blev sat til at stoppe efterforskningen i mange sager.

Karina Lorentzen Dehnhardt kritiserer også politiet på sin Facebook-side. Her skriver hun:

”Sager oprettes netop efter mildere paragraffer end de skal, og det gælder især vold i nattelivet og stalking. Så slipper man nemlig for efterforskning, som tager tid og kræfter. Og den politikreds, jeg selv bor i, er den værste. Her er 38 procent af sagerne oprettet som noget andet end vold, selvom det er vold. Det viser, at uanset hvad vi politikere ønsker, så sker der ofte noget andet i politiet. Ligesom at vi bindes historier på ærmet, når vi spørger. Det er uholdbart for ofrene og for tilliden til retssamfundet.”

Politiforsker ved Forsvarsakademiet, Adam Diderichsen, udtaler i Politiken, at politiets sagsbehandling besværliggøres af politikerne, der kræver fokus på visse sager med politisk opmærksomhed. Det går ud over behandlingen af andre sager.

”Politiet agerer i en politisk virkelighed, som jeg vil kalde en slags tryghedsteater. Det klassiske eksempel er grænsekontrollen, men det kan også være, når der er et bandeskyderi, og så bliver en masse politifolk sendt ud for at stå vagt på Nørrebrogade. Klip til justitsministeren, der siger, at NU gør vi noget. Det er ekstremt dyre indsatser uden megen effekt”, udtaler Adam Diderichsen.

Han bakkes op af Politiforbundets formand, Heino Kegel, der udtaler:

”I ville korse jer, hvis I vidste, hvad de her ting sluger af tid. Det betyder jo, at man må skære ned på nogle andre sager, der kommer til at ligge og vente på sagsbehandling. Og så er vi endt her.”

Temaaften om 18. maj 1993

18. maj 1993 skød politiet for første gang i fredstid siden anden verdenskrig mod demonstranter. Mindst 113 skud blev affyret under urolighederne på Nørrebro efter den famøse ordre: ”Skyd efter benene!”

11 borgere skulle behandles for skudsår, mens 80 betjente blev såret under optøjerne, som fandt sted efter folkeafstemningen om Danmarks tiltrædelse til Edinburgh-traktaten, der gav Danmark de fire (nu tre) EU-forbehold.

En kommission blåstemplede siden politiets indsats, men kritiserede at politiet ikke havde undersøgt sin indsats ordentligt.

I anledning af årsdagen inviterer Funky Boomers til temaaften om 18. maj-urolighederne. Det sker fredag 15. maj klokken 19 – 22 i Folkets Hus på Nørrebro i København. Her vil du kunne høre oplæg fra aktivister, som var med. Funky Boomers skriver:

”Hvad var situationen dengang? Hvorfor gik det som det gjorde? Hvilken betydning det fik for tiden efterfølgende? Der vil blive vist videoklip fra aftenen, adgang til materialer skrevet af aktivister dengang og serveret eksplosive cocktails.”

---

Her i Kristi himmelfartsdagene kan man også få lyst til at høre noget god musik. I dag anbefaler vi Bo Evers’ sang Byens Politi. Her kan du fx høre linjerne: “Men kommer du bag lås og slå; så banker vi dig gul og blå; så tæver vi dig, til du tager dig sammen.; Vi bruger dig som hakkebræt; for at få dig til at makke ret; og kun kan sige “undskyld”, “ja” og “amen”.”

---

Opdatering 16. maj: Tidligere stod der i underrubrikken, at aktionen ved Mærsk fandt sted 13. marts. Det var selvfølgelig en fejl og er rettet.