I Ukraine er tiden ved at blive skruet helt tilbage til dengang, arbejderne ikke havde nogen rettigheder. Men ikke nok med det. Fagforeningerne får muligvis historisk dårlige vilkår for at kæmpe for arbejderne. Billede fra Quora.com
7 min. læsetid

Ukraines borgerlige regering er i gang med et groft angreb på arbejdernes ret til at organisere sig. Et udkast til ny arbejdsmarkedslovgivning har siden årsskiftet været behandlet i parlamentet, Verkhovna Rada. Regeringen har flertal i parlamentet – men udspillet bliver kritiseret. Især uden for parlamentet, hvor fagforeningerne protesterer, og der er stigende international solidaritet med de ukrainske arbejdere.


Af Mikael Hertoft & Aksel V. Carlsen

I år 2000 blev der taget initiativ til at ændre den oprindelige arbejdsmarkedslovgivning i Ukraine for at tilpasse den de markedsøkonomiske vilkår. Men da ukrainske kommunister og socialister endnu havde parlamentarisk indflydelse, lykkedes det dem at tilbagerulle flere angreb på arbejdsmarkedslovgivningen.

”Efter Majdan-oprøret – især efter at milliardæren Petro Poroshenko blev præsident – blev der i 2015 fremlagt et arbejderfjendsk lovforslag. Det skulle ændre i ansættelsesforholdene, forkorte fristen for opsigelse samt svække fagforeningernes rolle på arbejdspladsen. Lovforslaget blev på grund af krigen i Østukraine udskudt til december 2019.”

Fagforeningerne har holdt stand – indtil nu

Skiftende regeringer har lavet lappeløsninger, som både har været drøftet ved trepartsforhandlinger samt i parlamentet. Her har både fagforeninger, med rødder i sovjettidens fagforeninger, og alternative fagforeninger kritiseret de mange arbejderfjendske ændringsforslag, og de er kommet med pragmatiske løsninger. Men efter Majdan-oprøret – især efter at milliardæren Petro Poroshenko blev præsident – blev der i 2015 fremlagt et arbejderfjendsk lovforslag. Det skulle ændre i ansættelsesforholdene, forkorte fristen for opsigelse samt svække fagforeningernes rolle på arbejdspladsen. Lovforslaget blev på grund af krigen i Østukraine udskudt helt frem til december 2019.

Galina Tretjakova, fra regeringspartiet ‘Folkets Tjener’, er i vestlige øjne en kontroversiel skikkelse. Hun har flere gange været ude med stærkt højredrejede udtalelser, herunder eksempelvis at ”børn af fattige forældre skulle være af dårlig kvalitet”. Billede fra peoplesworld.org

Et lovforslag der skal gøre det lettere at ansætte – og fyre!

Selvom Ukraine i 2019 valgte Volodymyr Zelenskij som ny præsident og fik ny regering, er der ikke sket væsentlige ændringer i lovforslagets asociale karakter. Og da et nyt lovforslag kort før nytår skulle præsenteres, lagde regeringen ikke skjul på hensigten. Daværende premierminister Gontjaruk sagde, ifølge den ukrainske netavis 112.ua, at den nye lov ”skal gøre arbejdsforholdene mere enkle. Når man i dag ansætter en person – er det som at påtage sig forældre-forpligtelser. Folk er ikke villige til at ansætte nye medarbejdere, fordi de har svært ved at fyre dem igen. Hvis du ikke synes om arbejderen, eller du har taget fejl af ham ved ansættelsen, bliver det i dag en dyr omgang at komme af med vedrørende. Derfor forsøger mange at undgå at ansætte medarbejdere på legal vis.”

Formanden for parlamentets socialpolitiske udvalg – Galina Tretjakova fra Zelenskijs parti ”Folkets tjener” – forklarede det samme til en forsamling ukrainske forretningsfolk: ”… Vores mål er jo at skabe billige og gunstige vilkår for jer, så I kan oprette nye arbejdspladser. Derfor vil vi nu reducere lønarbejdernes rettigheder – og diskriminere dem en lille smule”.

Den samme Tretjakova er i den senere tid blevet ”berømt” for sin markante udtalelse om at

arbejdsløse kun bør kunne modtage understøttelse, hvis de lader sig sterilisere – for at undgå at ”føde børn af ringe kvalitet.”

Kritik af det nye lovforslag

Det ny lovudkast fastslår, at arbejdsugen ikke må være over 40 timer, men siger samtidig at det er ”forbudt at forhindre ansatte i at arbejde over”.

Fagforeningsjurister i Ukraine har påpeget, at arbejdsgiverne nu vil få mulighed for at lade ansatte arbejde op til 12 timer om dagen og 6 dage om ugen. Og lønkompensationen for at arbejde i weekenden vil falde fra 200 % til kun 120 %.

Den ukrainske arbejdsmarkedsforsker Svetlana Kozhushko peger på, at det med den nye lov vil blive meget nemt at fyre arbejderne: ”Lovforslaget udvider antallet af forhold, hvor ansatte kan fyres. Nu bliver det muligt at fyre enhver ansat for den mindste bagatel.”

Der bliver afholdt demonstrationer i Ukraine, men det er langt fra givet, at de nytter. Her er det et billede, af en demonstration som FPU tidligere har afholdt. Foto fra ukrainesolidaritycampaign.org

Hertil kommer, at det ny lovforslag vil svække fagforeningerne og gøre deres kamp vanskeligere.

Fagbevægelsen siger nej

Det hidtidige højdepunkt i protesterne mod lovforslaget var en landsomfattende aktionsdag 30. juni, som Ukraines faglige LO, FPU stod bag. Det var i den forbindelse, at FPU-formanden Hryhorij Osovyj påpegede, at ”Lovforslaget er udarbejdet uden hensyn til realiteterne på det ukrainske arbejdsmarked, og uden offentlig – og faglig diskussion. Derfor afviser de ukrainske fagforeninger dokumentet.” ”

Allerede i januar blev der i tre byer i Østukraine afholdt faglige protestdemonstrationer, som enten Ukraines faglige LO, FPU, eller alternative fagforeninger stod bag. Senere fulgte møder og demonstrationer andre steder. Både ”Arbejderavisen” (Rabotjaja Gazeta) og Ukraines Kommunistiske Parti har på sin hjemmeside bragt en række analyser og udtalelser med støtte til fagbevægelsens krav.

Det hidtidige højdepunkt i disse protester var en landsomfattende aktionsdag 30. juni, som FPU stod bag. Det var i den forbindelse, atformanden for FPU, Hryhorij Osovyj påpegede, at ”det fremlagte lovforslag ligner udspillet fra den forrige regering. Lovforslaget er udarbejdet uden hensyn til realiteterne på det ukrainske arbejdsmarked, og uden offentlig – og faglig diskussion. Derfor afviser de ukrainske fagforeninger dokumentet.”

Politisk modstand

Det ukrainske parlament er domineret af neoliberale og stærkt højreorienterede partier og strømninger. Kommunistpartiet er forbudt. Alligevel har modstanden mod regeringens arbejdsmarkedslovforslag også fundet vej til parlamentet.

Således har et medlem af parlamentet, den 30-årige jurist Anna Skorohod protesteret. Hun blev for et halvt år siden smidt ud af det regerende parti ”Folkets tjener” – fordi hun stemte imod en lov om salg af landbrugsjord, som præsident Zelenskij havde sat hele sin prestige ind på at få gennemført.

Måske derfor valgte hun at støtte fagbevægelsens kritik af dette lovforslag.

Læs også: Ukraines højreradikale kræfter udfordrer stat og samfund

International solidaritet

Den internationale fagforeningsorganisation ITUC (International Trade Union Council) – hvis medlemsforeninger organiserer 200 millioner arbejdere i 163 lande – har protesteret flere gange mod lovforslaget. 

Ved fremsættelsen i december sagde ITUCs generalsekretær Sharan Burrow:

”Ukraines regering er på oligarkernes og de multinationale virksomheders side mod arbejderne, offentligheden og fagforeningerne. De globale fagforeninger vil stå skulder ved skulder med vores søstre og brødre i Ukraine. De fortjener anstændigt arbejde, løn til at leve af og kontrol over deres arbejdslivs balance.”

3. juni sendte Sharan Burrow et officielt brev til præsident Zelenskij, hvor hun protesterer mod lovgivningen endnu en gang.

Det paneuropæiske regionale råd i ITUC påpeger, at lovforslaget er i strid med Ukraines associationsaftale med EU – og forsøger derfor at rejse sagen med EU-parlamentet og kommissionen.

Den internationale fagforening for træ og bygningsarbejdere, Building and Wood Workers International (BWI), tilsluttede sig de ukrainske fagforeningers aktionsdag 30. juni og opfordrer alle deres medlemsorganisationer til at skrive til den ukrainske regering med protester. BWI kritiserer lovforslaget for at indskrænke arbejdernes ret til at organisere sig og fagforeningernes selvstændighed. Det danske medlem af BWI er BAT – byggekartellet i 3F. Europæisk venstreparti – European Left – som har Enhedslisten som medlem – har også taget sagen op, efter henvendelse fra ukrainske fagforeningsfolk. I en udtalelse støtter man de ukrainske fagforeninger og opfordrer, til at medlemspartier og fagforeninger protesterer.


Mikael Hertoft er cand.mag i russisk, og arbejder som underviser. Mikael er medlem Enhedslistens Hovedbestyrelse.

Aksel V. Carlsen

Ph.d. fra statskundskab i Aarhus og ph.d. i historie fra Moskva Universitet. Har blandt andet skrevet bogen “Ruslands sorte oktober”.

Læs mere af Aksel V. Carlsen