Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
9. juli. 2020

Ukraines højreradikale kræfter udfordrer stat og samfund

Nazilignende tilstande på gaden i Ukraine er ved at blive hverdag. Politiet er flere gange kommet til kort over for de højrenationale kræfter, der også vinder indpas i de lokale myndigheder. Vesten ser stiltiende til, mens Ukraine flere steder er ved gå i opløsning. Aksel V. Carlsen rapporterer om situationen i Ukraine.

Der er stigende uantastede optøjer i Ukraines gader, anført af højreekstreme grupper. Her er det en gruppe Azov-tilhængere med deres karakteristiske emblemer. Foto fra Larouche Pac.

”… I dagens Ukraine fungerer staten ikke! Embedsmænd handler på vegne af en ikke-eksisterende stat. En stat bør dog være for alle. Den bør stå for retfærdighed og beskytte alle. Men det er ikke tilfældet i Ukraine”. De ord kom på tv-kanalen Ukraine 24 fra Mikheil Saakashvili, Georgiens ex-præsident, der nu leder et reform-udvalg under Ukraines præsident Volodymyr Zelenskij.

Der kan peges på flere områder, hvor staten ikke virker – og nærmest fremstår som fejlslagen og ustabil. Foruden manglende vilje til at skabe fred i Østukraine /Donbass, og et retsvæsen i forfald og korruption – er statsmagtens voldsmonopol udfordret. Det skyldes de overfald og brandpåsættelser, som højreradikale kræfter siden Majdan-oprøret i 2014 har stået bag.

Vestens idealiserede billede af Majdan-oprøret

Danske og andre vestlige medier tegnede fra starten et idyllisk billede af det ukrainske Majdan-oprør, der startede som protest mod korruption og mod oligarker. Ud fra en vestlig mainstream-koldkrigsopfattelse var det jo rart, at Majdan-deltagerne drømte om EU – og nogle også om NATO. Men virkeligheden blev åbenbart for kompliceret for iagttagerne, da det viste sig, at oprøret ikke ramte hverken korruption eller oligarker. Måske er det derfor, at der nu er tavshed om Ukraine. Vi hører intet om de bevæbnede højreekstremister, der på Majdan-pladsen skilte sig ud fra demonstranterne, angreb politiet og besatte offentlige bygninger i Kievs centrum – og som siden med vold og had forpester den ukrainske hverdag.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskij (tv), har udtrykt ønske om både at komme med i EU, NATO, opnå stabilitet i Ukraine og fred med Rusland. Indtil videre er der lang vej til det hele. Foto fra 112.international

Idealiseringen af Majdan gav plads til højrenationale kræfter

De radikale grupper Højre Sektor og C-14 samt Andrij Parubij, der var kommandant for Majdans paramilitære grupper – er blandt de højrekræfter, som står bag den vold, der i 2014 straks efter Majdan omfatter mordbranden i Odessa og en væbnet konflikt i havnebyen Mariupol.

De nye magthavere besluttede umiddelbart efter oprøret i 2014 at helliggøre Majdan. De kaldte det hele for en ”værdighedsrevolution”, vedtog en antikommunist-lov samt en ”lustrations-lov” (udrensning eller berufsverbot) vendt mod højtstående embedsfolk. På den baggrund startede højreekstremister en sand heksejagt. I over et år begik de selvtægt i flere ukrainske byer. Nestor Shufritj, nuværende 53-årigt parlamentsmedlem, er blot en af de mange politikere, som i Odessa blev overfaldet på åben gade. Han blev gennembanket med køller og smidt i en affaldscontainer. I kådhed reklamerede voldsmændene for deres selvtægt, som de kaldte ”container- lustration”.

En af deltagerne i disse optøjer, den højreradikale Serhij Sternenko – tidligere leder af Højre Sektor i Odessa – slap dog umiddelbart fra tiltale. Antagelig på grund af forbindelser til landets politiledelse.

Den slags passer naturligvis ikke ind i det idylliske billede, som vores medier havde skabt – så de udskejelser bagatelliseres. Det påstås endda, at de højreradikale kræfters svage valgresultater viser, at de i Ukraine er uden betydning. Men i hverdagen spreder de faktisk frygt.

Nazi-lignende ideer breder sig

Deres resolutte overfald og påtagede ”patriotisme” imponerer nogle unge. Og deres diskriminerende og ekskluderende ideologi, der romantiserer det ukrainske ”overmenneske” og Anden Verdenskrigs ukrainske krigsforbrydere, er blevet blåstemplet af Ukraines Institut for National Hukommelse, der er tilknyttet regeringen. 

”De højreradikales opfattelse af socialt udsatte i Ukraine som ”undermennesker” har spredt sig helt ind i præsident Zelenskijs parti ”Folkets tjener”. For nylig udtalte Galina Tretjakova, formand for parlamentets socialpolitiske udvalg, at for at arbejdsløse kan modtage understøttelse, bør de lade sig sterilisere – for ikke at føde ”andensorterings-børn”.

I et land – hvor flertallet af befolkningen taler russisk i hverdagen, og hvor store områder er beboet af etniske russere – dyrker de højreradikale aktivister fjendebilledet af ”undermennesket”, som generelt anvendes imod russere. Et synonym herfor er deres fjendeord vátniki (”vat-jakkerne”), som i øvrigt også klistres på alle deres politiske modstandere. Deres opfattelse også af socialt udsatte i Ukraine som ”undermennesker” har spredt sig helt ind i præsident Zelenskijs parti ”Folkets tjener”. For nylig udtalte Galina Tretjakova, formand for parlamentets socialpolitiske udvalg, at for at arbejdsløse kan modtage understøttelse, bør de lade sig sterilisere – for ikke at føde ”andensorterings-børn”.

Politiet bliver infiltreret

De såkaldt ”ubetydelige” ukrainske højreradikale flokkes for tiden især omkring organisationen Nationalkorps, som er arvefølger til det berygtede Azov-regiment, der stammer fra Majdan, og hvis krigere kæmpede på østfronten i Donbass. De afholder sammen med grupperne C-14 og Højre Sektor årlige ”Nationale Værdighedsmarcher” vendt imod ”russisk besættelse” og mod ”Vestens griske finansherrer”. Ifølge flere ukrainske kilder er både deres leder Andrij Biljetskij og andre med tilknytning til nynazistiske kredse integreret i politiets væbnede styrker.

I lang tid jagtede de kommunister. Nu går det ud over aktivister og kontorlokalerne for “Oppositionsplatformen – For Livet” (OPL) og “Sharijá-partiet” (SP), to midterpartier der i den senere tid aktivt har afsløret korruption og desuden protesteret imod ukrainsk militarisering. Men trods de alvorlige overfald reagerer myndighederne kun sjældent.

Ukrainske oppositionskræfter peger ofte på, at den usikre situation minder om Tyskland i 1930-erne, hvor nazisterne som bekendt først gik efter kommunister, så jøder, så socialdemokrater osv.

Splittelsen i Ukraine er kun blevet større med tiden. Det gælder også internt i Zelenskijs parti, Folkets Tjener. Foto fra en debat i det ukrainske parlament.

Selvforsvarsgrupper

Første gang tanken om selvforsvarsgrupper blev formuleret offentligt var 14. juni – dagen efter første retsmøde med den tidligere nævnte højreradikale Odessa-aktivist Serhij Sternenko. Han er sigtet for et mord begået tilbage i 2018 – en sag der dog siden havde været syltet.

” Inde i retsbygningen overfaldt Sternenkos tilhængere nogle journalister. Det var dog ikke disse voldsmænd, men journalisterne der af politiet blev smidt ud af bygningen – hvilket Ukraines Journalistforbund nu har klaget over. Og ude foran retsbygningen fortsatte bøllerne med at angribe betjente og forbikørende personbiler.”

Inde i retsbygningen overfaldt Sternenkos tilhængere nogle journalister. Det var dog ikke disse voldsmænd, men journalisterne der af politiet blev smidt ud af bygningen – hvilket Ukraines Journalistforbund nu har klaget over. Og ude foran retsbygningen fortsatte bøllerne med at angribe betjente og forbikørende personbiler. I to dage hærgede de i Kievs centrum. Ingen blev tilbageholdt – og Sternenko blev ikke som forventet varetægtsfængslet, men slap med husarrest.

At myndighederne atter så gennem fingrene med de voldelige angreb, fik – ifølge netavisen strana.ua – dagen efter Ilja Kiva, parlamentsmedlem fra OPL, til at danne ​​borgerbevægelsen “Patrioter – For Livet”. Den 19. juni samlede han en større gruppe muskuløse unge mænd til et instruksmøde. OPL forklarede, at den slags selvforsvarsgrupper er ”et logisk skridt” – efter at det højreradikale Nationalkorps allerede i maj både havde overfaldet OPLs partikontor og tv-station i Kiev … uden at myndighederne retsforfulgte gerningsmændene.

Få dage efter fik bevægelsen Patrioter – For Livet sin ilddåb. Dens aktivister gik i byen Berezne i Nordvestukraine, ifølge netavisen focus.ua, til kamp mod Nationalkorpset for at forsvare et parlamentsmedlem fra Zelenskijs regeringsparti. Da han fremkom med en kontroversiel tanke om at give Donbass-regionen selvstyre, blev han overfaldet af krigsliderlige højrenationalister. Politiet prøvede at opløse slagsmålet, men blev mødt af stenkast fra nationalisterne. En betjent blev såret.

Angreb mod politiet

17. juni afholdte Sharijá-partiet i Kiev demonstration foran præsidentens kontor for at få myndighederne til at reagere mod de højreradikales talrige overfald på journalister. Da SP-tilhængerne derfra gik videre til indenrigsministeriet, blev de angrebet af højrenationalister. Politiet forsøgte at jage bøllerne væk, men de brugte peberspray mod politiet. Politiet var dog i overtal, og 15 nationalister blev tilbageholdt – men snart efter løsladt igen.

Den seneste eskalering

Efter denne SP-demonstration fortsatte bataljerne i metroen. Video-overvågningen viser, at nationalister overfaldt nogle SP-folk, der dog slog fra sig. I strid med videooptagelserne påstod de højreradikale kræfter, at “usle pro-russiske kræfter overfaldt stolte front-veteraner” og opfordrede nu deres kampfæller til at tage hævn. De mest ivrige opfordringer kom fra Nationalkorpset.

Læs mere om den ukrainske situation i artikel-serien , i tre dele, om de første 366 dage med Præsident Zelenskij: Del 1Del 2 Del 3

24. juni blev SP-lederen i byen Zhytomyr i nordvest-Ukraine overfaldet. Her brød to kraftige mænd ind på SPs kontor og begyndte at tæske og sparke en medarbejder. Denne forsøgte at forsvare sig med en gaspistol. At den ene af voldsmændene var tidligere Azov-kriger, Roman Borovik med dæknavnet ”Satan” blev senere stolt bekræftet på sociale medier af hans tilhængere.

Dagen efter fulgte endnu et brutalt overfald i millionbyen Kharkiv. Her var ofret Nikita Rozhenko, 28-årig lokalformand for SPs afdeling, der havde været leder af partiets ovennævnte demonstration i Kiev. Han blev ifølge netavisen focus.ua overfaldet på åben gade, slået ned med køller, måtte indlægges med hjernerystelse og brækket kæbe og lå flere dage i koma. Nationalkorpset nægter at stå bag dette overfald, men udtaler, at det enten er ​​”ukendte patrioter der har taget affære”, eller det er SP-lederen Anatolij Sharija selv, der ”prøver at skabe presseomtale”.

Den 2. juli marcherede over 2.000 aktivister under Nationalkorpsets flag atter gennem Kievs hovedgader i en såkaldt ”Varslings-demonstration”. Deres had var rettet mod alle, som ikke støtter deres nationalchauvinisme og deres foragt for de Minsk-aftaler, der skulle skabe fred i Donbass.

”Midt på dagen den 4. juli blev en håndgranat kastet ind ad vinduet på OPL-partiets kontor i byen Poltava.”

Midt på dagen den 4. juli blev en håndgranat kastet ind ad vinduet på OPL-partiets kontor i byen Poltava.

”Survival of the fittest” – tvivl om statens voldsmonopol

Imens statsapparatet efter nye ministerrokader næsten er lammet, og præsident Zelenskij beroliger befolkningen – så antyder ukrainske analytikere, at der i landets erhvervs- og politiske elite er kræfter, som har interesse i optrapning af konfrontation. Den ukrainske analytiker Daniil Bogatyrjev skriver på Facebook, at højreekstremisterne efter Majdan i 2014 betragter gaden som deres domæne. De vil ikke tillade, at andre kræfter – som Sharija-partiets aktivister – overtager scenen. Ifølge ham er den eneste lov, de følger, en junglelov som siger: ”Den der slår først har ret, og den stærkeste sætter dagsordenen”.

Hvorom alting er, så tyder udviklingen i et af Europas største, men også fattigste lande – som nyder støtte fra USA, EU og NATO – at statens voldsmonopol smuldrer. Og vi andre bliver blot spist af med, at det hele er russernes skyld.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] som en reaktion på de højrenationalistiske kræfters tiltagende styrke i Ukraine. Fokus er ikke mindst på Azov-bataljonen, der er blevet optaget i den ukrainske nationalgarde trods en åbenlyst nazistisk […]

  • Om skribenten

    Aksel V. Carlsen

    Aksel V. Carlsen

    Samfundsforsker og forfatter. Har skrevet bogen “Ruslands sorte oktober” (2015), og har senest udgivet IMRD - min arbejdsplads i Moskva” (2021) og BELARUS – Hviderusland vil forandring.   Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER