Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
24. februar. 2022

“Krigsforbrydere ryger direkte i helvede.” Sådan har verden reageret på Putins invasion af Ukraine

Ukraine har nu kappet alle diplomatiske bånd til Rusland, mens resten af verden reagerer på den dramatiske udvikling. Vesten har lovet sanktioner og mere oprustning, mens Kina holder sig neutral. Imens forsøger Putin at overbevise den russiske befolkning om, at hans invasion i Ukraine i virkeligheden er fredsbevarende.

Envejstrafikken ud af Kiev viser panik i den ukrainske hovedstad, efter russiske invasionsstyrker torsdag begyndte at trænge ind i Ukraine. Foto: Getty

Efter flere måneders optræk til krig, har Vladimir Putin gjort alvor af truslen om at invadere Ukraine. Russiske styrker har igangsat en invasion af Østukraine, og har indsat tropper fra både dets sydlige og østlige grænser. Samtidig rapporteres det, at russiske soldater er trængt ind over den ukrainske grænse fra Belarus (Hviderusland) i den nordlige del af landet, mens der berettes om missilangreb i flere af landets store byer.

Den konventionelle invasions-styrke bliver akkompagneret af en række cyberangreb på ukrainske virksomheder og regeringsfunktioner, rapporterer The Guardian. Avisen oplyser, at den statsfinansierede russiske hackergruppe Sandworm har inficeret computere med malware i et forsøg på at føre en hybridkrig, hvor man angriber landet ad flere forskellige kanaler.

NATO: Oprustningen fortsætter

NATO’s generalsekretær, Jens Stoltenberg var torsdag eftermiddag ude med en skarp fordømmelse af den russiske invasion. “Det er et groft brud på international ret, og en seriøs trussel imod den europæisk-atlantiske sikkerhed”, sagde Stoltenberg. Generalsekretæren forklarede samtidig, at de 30 medlemslande er ‘forenet om at forsvare hinandens suverænitet’, og gentog enigheden om at holde NATO’s artikel 5 i hævd. Artikel 5 kaldes også for musketereden, og fastslår blandt andet, at et angreb på ét af medlemslandene vil blive betragtet som et angreb på alle.

Stoltenbergs udtalelser kommer efter meldinger om, at militæralliancen vil udstationere flere soldater i de lande, som grænser op til Rusland og Ukraine. Foruden Danmarks udmelding om at ville huse amerikanske baser, ser oprustningen ud til at fortsætte i en række andre lande. Efter den russiske invasion er nederlandske F-35 fly nu blevet sendt til Bulgarien, som også har indkaldt til et hastemøde sammen med bl.a. Letland, Litauen og Polen. Her skal der ifølge en pressemeddelelse diskuteres yderligere militæroprustning i de baltiske lande.

Tidligere på måneden beordrede den amerikanske præsident, Joe Biden yderligere 5.000 amerikanske soldater til Polen, der også netop har afsluttet en handel om at købe 250 amerikanske Abrams-tanks til en værdi af omkring 39 milliarder kroner. Dét, Putin ikke ønsker, er et stærkere NATO på sin flanke, men det er præcis, hvad han har fået i dag”, forklarede den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin i den forbindelse.

NATO har siden 1990 udvidet med 14 nye medlemslande, hvoraf en lang række grænser direkte op til Rusland. Rusland kræver nu en tilbagetrækning af militærstyrker fra disse lande – men det modsatte ser ud til at blive tilfældet.

Trods det russiske krav om militær tilbagetrækning, går NATO-landene nu i den stik modsatte retning. Senest har Polen og USA aftalt en milliardhandel om 250 amerikanske Abrams-tanks (billedet), som ifølge polske myndigheder vil blive placeret på grænsen til Belarus. Foto: EUR News

EU og Vesten: Massive sanktioner på vej

Også EU forventes at skærpe sanktionerne mod Rusland, efter for kort tid siden at have indført sanktioner mod en række rigmænd, som tilhører Putins inderkreds. Tidligere på måneden meddelte den tyske kansler, Olaf Scholz, at godkendelsen af Nordstream II-rørledningen ville blive sat i bero på ubestemt tid, som følge af den russiske anerkendelse af Donbas-republikkerne i det østlige Ukraine.

“EU forventes at skærpe sanktionerne mod Rusland, efter for kort tid siden at have indført sanktioner mod en række rigmænd, som tilhører Putins inderkreds.”

På en pressekonference tidligere på dagen kaldte EU-formand Ursula von der Leyen Ruslands invasion for “et barbarisk angreb”, og fordømte Vladimir Putin for at true stabiliteten i hele Europa. EU forventes nu at holde et krisemøde i Bruxelles senere torsdag, hvor man vil diskutere et modsvar. Her forventes det blandt andet, at Rusland kan blive smidt ud af det internationale økonomiske bank-samarbejde (SWIFT), og der lægges nu op til de hårdeste sanktioner nogensinde. Von der Leyen sagde også, at EU-sanktioner vil blive støttet af USA, Sydkorea, Australien, Japan, Storbritannien og Canada. Også FN-generalsekretær António Guterres har kritiseret Rusland og opfordrede på Twitter til, at de russiske soldater blev trukket tilbage.

Foreløbigt har kun Kina holdt sig fra at kritisere Ruslands angreb. Hua Chunying, som er talsperson for det kinesiske regime, har i stedet opfordret til, at “alle parter respekterer hinandens sikkerhedsbekymringer”. Fra Beijings side rettedes i stedet fokus på de vestlige lande, som beskyldes for at have tvunget Rusland til at reagere.

Rusland: “Folkemord i det østlige Ukraine”

Forud for invasionen holdt den russiske præsident, Vladimir Putin en tale, hvor han forklarede den russiske befolkning baggrunden for at gå i krig – eller “indlede en militær specialoperation”, som han kaldte det i talen. Her begrundede han aktionen med, at der lige nu foregår et “folkemord i Ukraine”, og at regeringerne i de to udbryderrepublikker i Donbas (Lugansk og Donetsk) havde bedt Rusland om hjælp. De to regioner har siden 2014 været i konflikt med Ukraines regering, og har hævdet selvstændighed fra landet. Blandt de 193 FN-medlemslande er det dog kun Rusland, som foreløbigt har anerkendt dét krav.

“Vladimir Putin forsøger med talen at få opbakning til en militæroffensiv i den russiske befolkning, og at bruge krisen til at genvinde noget af den tabte popularitet.”

Putin advarede om, at ethvert forsøg på indblanding udefra ville blive mødt med “hidtil usete konsekvenser”. I talen forklarede den russiske leder også, at handlingen var en reaktion på NATO’s ‘ekspansionisme’, og at man med invasionen ville forsøge at ‘afnazificere’ Ukraine. Den russiske udmelding skal ses som en reaktion på de højrenationalistiske kræfters tiltagende styrke i Ukraine. Fokus er ikke mindst på Azov-bataljonen, der er blevet optaget i den ukrainske nationalgarde trods en åbenlyst nazistisk ideologi.

Vlaidmir Putin forsøger med talen at få opbakning til en militæroffensiv i den russiske befolkning, og at bruge krisen til at genvinde noget af den tabte popularitet. Det ser foreløbigt ud til at være lykkedes, skriver den russiske analytiker Arik Burakovsky i The Conversation. Putin har ifølge analysen foreløbigt formået at vinde opbakning gennem den såkaldte rally round the flag-effect, hvor statsledere oplever en øget popularitet umiddelbart efter en krig bryder ud.

Dén effekt kan dog ifølge Burakovskys analyse blive en kortvarig glæde, da den russiske befolkning i almindelighed ikke støtter krig med sine ‘broderfolk’. Opbakningen i befolkningen til en ukrainsk krig har stået i skarp kontrast til dén eufori, man oplevede efter annekteringen af Krim-halvøen i 2014, skriver Rusland-ekspert Anton Troianovski i New York Times. Ifølge det uafhængige analyseinstitut Levada er én af den russiske befolknings største bekymringer netop krig i Ukraine. Samtidig er størstedelen af den russiske befolkning fortsat overbevist om, at krisen i Ukraine er ‘Vestens skyld’, hvilket blev understreget af en måling foretaget af instituttet i december måned.

Putins version støttes fortsat kraftigt i statsstyrede russiske tv-kanaler og medier som Russia Today, forklarer det uafhængige russiske medie Moscow Times, der i en længere analyse gennemgår mediernes rolle i at ‘sælge’ Putins narrativ til sin befolkning. Nogle steder er den russiske fortælling om en stålsat og forenet nation dog allerede begyndt at krakelere. I Moskva blev flere antikrigs-aktivister onsdag anholdt for at demonstrere mod krigen i Ukraine, heriblandt den kendte fredsaktivist, Kirill Medvedev.

“Nej til krig i Ukraine”. Russiske fredsaktivister er de seneste dage blevet anholdt for at demonstrere mod krig, men Vladimir Putin har foreløbigt ikke mødt store modreaktioner i Rusland. Det billede kan dog ændre sig, hvis krigen trækker ud. Krig mod Ukraine har nemlig meget lav opbakning i befolkningen, viser alle målinger. Privat foto.

Ukraine: Diplomatiske forbindelser afbrudt med Rusland

I omdrejningspunktet for konflikten har nyheden om invasion allerede sendt tusinder på flugt fra en potentielt ødelæggende krig. Udenrigsminister Dmytro Kuleba kaldte på et pressemøde angrebet for en “total invasion af Ukraine”. Ifølge det ukrainske udenrigsministerium er flere byer nu under angreb, særligt millionbyen Kharkiv i det østlige Ukraine, der af sikkerhedseksperter kaldes central for Putins ambitioner om at sætte sig på magten i landet.

“Hvis I angriber os, bliver det vores ansigter, ikke vores rygge, I vil stå over for”

Volodymyr Zelenskij, ukrainsk præsident

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskij, talte tidligere på dagen direkte til det russiske folk, og opfordrede dem til at gøre modstand. Zelenskij gjorde det samtidig klart, at man fra ukrainsk side har tænkt sig at forsvare sig selv hårdnakket mod en invasion. “Hvis I angriber os, bliver det vores ansigter, ikke vores rygge, I vil stå over for”, sagde præsidenten, og lagde i samme ombæring op til, at alle ukrainere, som ønsker at forsvare sit land, vil få udleveret våben.

Frygten er nu, at det militært overlegne Rusland sætter sig hurtigt på magten i Ukraine, men at en langvarig guerilla-krig kan blive konsekvensen. Den ukrainske FN-ambassadør, Sergiy Kyslytsya tegnede således et lignende dystert billede af fremtiden, da han på en sikkerhedskonference advarede sin russiske kollega om konsekvenserne ved en besættelse af Ukraine. “Der er ingen skærsild for krigsforbrydere. De ryger direkte i helvede”.


Om skribenten

Morten Hammeken

Morten Hammeken

Cand.mag. i idehistorie og Europastudier. Redaktør på Verdenspressen og tidligere ansvarshavende redaktør på Solidaritet (2019 - 2023). Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER