366 dage med præsident Zelenskij, del 2: kampen mod korruption er udeblevet

Under valgkampen i 2019 erklærede Zelenskij, at hans mål ikke var at føre kamp mod korruption, men at besejre det uvæsen, der gennemsyrer Ukraine og hæmmer dets udvikling. Det tog dog tid, inden der kom reelle skridt.

Af Aksel V. Carlsen

I en republik med semi-præsidentstyre – måtte Zelenskij som nyvalgt præsident gå stille med dørene, så længe han ikke havde flertal i parlamentet. Det fik han først efter parlamentsvalget i september, hvorefter han nu kontrollerer både den udøvende og lovgivende magt. Men efter et år som præsident lyder hans valgretorik mod korruption: “Ved forårstid vil vi sætte de skyldige bag lås og slå” – som et hult ekko.

Fra lovende start til stilstand

Zelenskijs parlamentsgruppe virkede i starten som et urværk. De vedtog på hans anbefaling at annullere parlamentsmedlemmers immunitet, de vedtog en lov om rigsretssager og pålagde embedsmænd strafferetligt ansvar for ulovlig berigelse. Og Ukraines særlige Anti-korruptionsdomstol (VASU) begyndte at virke. Præsidentens stabskontor kunne bryste sig af, at myndighederne fik afsløret flere forbrydelser. Nu nævner flere ukrainske analytikere dog eksempler på, at VASU sylter den ene sag efter den anden.

Der er hverken sket en forventet retsforfølgelse af eks-præsident Poroshenko eller af korruptionsskandaler knyttet til toldvæsenets ledelse. Drabene på Majdan, mordbranden i Odessa og mordet på den fremtrædende journalist og forfatter Olesj Buzina – disse og andre sager er ikke afsluttet.

Også Europarådet vurderer indsatsen mod korruption med en vis irritation. En rapport fra GRECO, rådets antikorruptionskomite, siger, at ud af 31 henstillinger til Ukraine – er kun fem implementeret. 15 er kun delvist implementeret – og 11 overhovedet ikke implementeret. Som det hedder: ”Bekæmpelsen af ​​korruption vedrører ikke kun vedtagelse af love, men også “effektiv gennemførelse af allerede vedtagne reformer”.

I marts fik Zelenskijs erklærede nul-tolerance over for korruption et slag. Årsagen var en skandale, hvor Denis Jermak – lillebror til den nye, magtfulde chef for ​​præsidentkontoret Andrij Jermak – var involveret.

Ifølge netavisen KyivPost fremlagde et medlem af Zelenskijs parti videooptagelser, hvor Jermak jr.- der ikke har nogle officielle beføjelser, men fører sig frit frem i magtens korridorer – angiveligt fører tvivlsomme forhandlinger om udnævnelse til regeringsposter imod kontant betaling. Undersøgelsen pågår stadig, men den er mere eller mindre lagt på is, fordi fokus nu mest er rettet mod corona-pandemien. Sagen peger dog på uenigheder og brodne kar i præsident Zelenskijs ”Ze-team”.

Økonomi: Håbet om nye lån

Zelenskijs team lovede store reformer: Indførelsen af ​​”billige langtidslån”, opførelse af nye landeveje, indsats mod monopoldannelser, storskala-privatisering samt digitalisering. Han lovede en årlig BNP-vækst på 5-7 % (den var i 2019 på 3,3 % og i 2018 – 3,4 %).

Med en rekordhøj kornhøst sidste år (75 millioner tons ifølge officielle kilder) – så det egentlig lyst ud. Men begrænsede skatteindtægter, nye udgifter til militæret, udenlandske lån der skal betales af på, samt nedtrapning af energisamarbejdet med Rusland medførte, at Zelenskij i marts måtte indrømme, at der alligevel ikke kan forventes noget økonomisk boom (”åbenbart er økonomien snublet” – sagde han). Og problemet er ikke blevet mindre nu under pandemien. Derfor satser Zelenskij på nye udenlandske lån.

Siden Majdan i 2013-14 har EU og IMF massivt støttet Ukraine. I april erklærede Zelenskij i ukrainsk tv, at ”et nyt lån på minimum på 8 milliarder US-dollars fra IMF her og nu er livsnødvendigt”. Han bemærkede, at man i alt i år forventer at kunne låne ca. 10 milliarder dollars fra Verdensbanken, IMF og EU. Bl.a. for at kunne betale renter på gamle lån. Men ifølge nye oplysninger fra kilder i Zelenskijs eget parti – vil der højst blive tale om 3,5 milliarder. 

Blandt Vestens betingelser for lån har vedvarende været offentlige besparelser og privatisering. Det er kernen i den ”modernisering” af sundhedsvæsenet, som Ukraines tidligere sundhedsminister, den amerikansk-ukrainske Ulana Suprun iværksatte. Således pågår der ifølge netavisen liva.com.ua – massiv fyring af sundhedspersonale og tilbageholdelse af varslede løntilskud. Imens 20.000 patienter fortsat behandles for tuberkulose, lukkes snesevis af psykiatri- og tuberkulose-klinikker – med henblik på ”effektivisering”.

Ulana Suprun blev sidste år fyret af Zelenskij, men hendes værk består, og sundhedsvæsenet er undermineret.

Salg af landbrugsjord

Blandt Zelenskijs valgløfter var oprettelsen af ​​et jord-marked. Netop afskaffelse af det hidtidige moratorium for salg af landbrugsjord var også blandt ​​IMF’s betingelser for nye kreditter. En ny jordlov blev 31. marts trods massiv modstand vedtaget på et ekstraordinært nattemøde i parlamentet.

Det skridt vakte forargelse blandt befolkningen ude i de ukrainske muldjords-områder, og en del af oppositionen (samt enkelte medlemmer af Zelenskijs partigruppe) stemte imod loven. Den national-liberale eks-premierminister, Julia Timoshenko betegner ifølge netavisen Censor.net – loven for ”skandaløs”. Hun mener – ligesom ukrainske kommunister – at den primært ”tjener udenlandske spekulanters interesser”. Hun har derfor bedt Ukraines Forfatningsdomstol om at erklære loven i strid med forfatningen.

“… et vedvarende problem i Ukraine er, at regeringerne hverken under Poroshenko eller Zelenskij har bidraget mærkbart til at skabe nye arbejdspladser i den reelle økonomi. I storbyer er der beskæftigelse inden for it og service, men i provinsen går det langsommere, og den offentlige sektor gennemfører omfattende fyringsrunder.”

Endelig skal det påpeges, at et vedvarende problem i Ukraine er, at regeringerne hverken under Poroshenko eller Zelenskij har bidraget mærkbart til at skabe nye arbejdspladser i den reelle økonomi. I storbyer er der beskæftigelse inden for it og service, men i provinsen går det langsommere, og den offentlige sektor gennemfører omfattende fyringsrunder. Derfor er flere tusinder – ofte veluddannede – ukrainere draget til Rusland og EU-lande som fremmedarbejdere, ‘zarabottjane’.

De har sendt penge hjem og midlertidig bidraget til landets og familiernes økonomi. I 2019 blev der ifølge netavisen znaj.ua overført 65 milliarder US-dollars fra udlandet. Mange af disse fremmedarbejdere vendte under corona-krisen hjem, men det optjente er hurtigt blevet brugt, og folk bliver frustreret. Nu har Finland og England annonceret, at de gerne atter vil have ukrainere til at plukke jordbær – og Ukraines regering har lovet at støtte det tilbud.

Foruden det økonomiske aspekt er der dog en anden side, som man hører om fra mange ‘zarabottjane’. De finder det aldeles ydmygende – at blive udnyttet som billig arbejdskraft her i EU-lande. Jeg talte sidste år med en af dem – en ung ukrainsk arkæolog, der sagde til mig: ”Det var jo ikke for at tigge om lov til at blive jordbærplukker, at jeg læste 5 år på universitet. Og det var heller ikke det perspektiv, vi så for os, da vi på Majdan pladsen naivt hyldede EU”.