Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
9. juli. 2020

Krav til EU: Reagér mod arbejderfjendsk lov i Ukraine

Europæisk Venstreparti [European Left] kræver, at EU udtrykker sig klart imod en ny lov, der skaber farlige forhold for arbejderne i Ukraine. Venstrepartiet kræver, at EU stopper alle sine forbindelser til Ukraine – hvis loven bliver vedtaget.


Europæisk Venstreparti kræver, at EU udtrykker sig klart imod en ny lov, der skaber farlige forhold for arbejderne i Ukraine. Venstrepartiet kræver, at EU stopper alle sine forbindelser til Ukraine – hvis loven bliver vedtaget.

Oversat af Mikael Hertoft


Af Europæisk Venstreparti

Europæisk venstreparti følger med forbløffelse, hvad der sker i Ukraine.

Europæisk Venstreparti (eng.: ”European Left”) er en sammenslutning af venstrefløjspartier i Europa – både i og uden for EU. Over halvdelen af Europas venstrefløjspartier er med i European Left med Die Linke i Tyskland, Syriza i Grækenland, Venstreblokken i Portugal og kommunistpartierne i Frankrig og Spanien som nogle af de større. Enhedslisten er også medlem af European Left.

+

Formanden for det parlamentariske udvalg for socialpolitik, Galina Tretjakova, er kommet med nogle udtalelser af fascistisk natur om – at børn af fattige forældre er af ”dårlig kvalitet”, og det er nødvendigt at lære af lande, som steriliserede mødre, der ikke var i stand til at forsørge deres børn.

Hun er også forfatteren til lovforslag nummer 2681, som er klart rettet mod fagforeningerne. Lovforslaget vil gøre det nærmest umuligt for ukrainske arbejdere at kæmpe for deres arbejdsforhold og lønninger.

Arbejdslovgivningen i Ukraine er blevet ændret flere gange i de senere år med den undskyldning, at den skulle moderniseres. Nu har styret tænkt sig at afskaffe det kodeks, som har været i kraft siden 1971. På trods af dets mangler mener ukrainske fagforeninger, at kodekset skal forblive en fundamental søjle i kampen mod liberaliseringen af de industrielle forhold i Ukraine – en liberalisering der kun gavner arbejdsgiverne.

Med indførslen af et nyt kodeks vil fagforeningernes ikke længere have mulighed for – gennem deres lokalorganisationer – at forhindre overgreb på arbejdere fra arbejdsgiverne. Europæisk Venstreparti opfordrer vores medlemspartier og alle fagforeninger til at protestere mod dette arbejderfjendske forslag fra den ukrainske regering.


Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)

  • […] Den internationale fagforening for træ og bygningsarbejdere, Building and Wood Workers International (BWI), tilsluttede sig de ukrainske fagforeningers aktionsdag 30. juni og opfordrer alle deres medlemsorganisationer til at skrive til den ukrainske regering med protester. BWI kritiserer lovforslaget for at indskrænke arbejdernes ret til at organisere sig og fagforeningernes selvstændighed. Det danske medlem af BWI er BAT – byggekartellet i 3F. Europæisk venstreparti – European Left – som har Enhedslisten som medlem – har også taget sagen op, efter henvendelse fra ukrainske fagforeningsfolk. I en udtalelse støtter man de ukrainske fagforeninger og opfordrer, til at medlemspartier og fagfor… […]

  • Om skribenten

    European Left

    European Left

    Europæisk Venstreparti (European Left) er en sammenslutning af venstrefløjspartier i Europa – både i og uden for EU. Over halvdelen af Europas venstrefløjspartier er med i European Left med Die Linke i Tyskland, Syriza i Grækenland, Venstreblokken i Portugal og kommunistpartierne i Frankrig og Spanien som nogle af de større. Enhedslisten er også medlem af European Left. Læs mere

    Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

    Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

    Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

    Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

    Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

    20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

    Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER