Ukraine ligger lige der, hvor Ruslands og Vestens interesser støder sammen

I starten af året skrev jeg en af 23 artikler til bogen “Er NATO sikker? – en sikkerhedspolitisk antologi” sammen med Charlie Lywood fra Internationale Socialister og udgivet på Solidaritet 2023.

I slutningen af året har jeg debatteret krigen i Ukraine med Enhedslistens Finn Sørensen på Marxisme 2023; og med Mogens Godballe fra Aldrig Mere Krig og Christian Juhl fra FN-Forbundet arrangeret af Enhedslisten Faaborg/Midtfyn.

Ruslands angreb på Ukraine er et afgørende skift

Min december-signatur er derfor en god anledning til at gøre status, selvom krigen i Ukraine ikke længere trækker de store overskrifter, da den har måttet vige for Israels folkemord i Gaza. 

Det ændrer dog ikke på, at den repræsenterer et afgørende skift af blivende karakter. For første gang siden Den Kolde Krig står to atombevæbnede magter over for hinanden i Europa. Dette skift i retning af en mere direkte konfrontation mellem stormagterne blev da også omsat til et nyt strategisk koncept for NATO allerede i sommeren 2022.

Krigen i Ukraine bunder i den imperialistiske rivalisering, som begyndte at tage form efter den kolde krigs afslutning og Sovjetunionens sammenbrud. NATO´s ekspansion mod øst er blot ét eksempel på dette, og det viser USA´s ønske om og styrke til at kontrollere de områder i Østeuropa, som grænser op til Rusland.

Fastlåst stillingskrig

Krigen i Ukraine har nu udviklet sig til en fastlåst stillingskrig, som næsten ikke rykker sig, trods enorme tab på begge sider. Sammenligningen med 1. verdenskrigs årelange og udsigtsløse skyttegravskrig trænger sig på. Kampviljen og krigsbegejstringen fra året før er afløst af begyndende krigstræthed og usikkerhed i Ukraine, såvel som i Vesten.

USA’s og NATOs proxy(stedfortræder)krigs-strategi er “En kontrolleret optrapning af krigen for at gøre Rusland mør – uden at det kommer til en åben krig mellem NATO-lande og Rusland”.

Den strategi har slået fejl, fordi Rusland ikke er blevet mør, fordi enigheden i NATO begynder at smuldre, og fordi hverken USA eller EU kan få vedtaget de nødvendige økonomiske hjælpepakker for 2024.

Ruslands oprindelige mål om en hurtig sejr har også slået fejl. Rusland har lidt enorme tab. Krigen og sanktionerne har kostet almindelige russere dyrt. Men meget tyder på, at Putin har tilpasset sin strategi til, hvad Rusland reelt kan magte suppleret med luftangreb i hele Ukraine nu og da. 

Store tab på begge sider

Ukrainerne betaler den højeste pris. 200.000 menes at være dræbt i krigen og 14.000 sårede. 10.000 civile ukrainere er døde. Deres land smadres, og mange er flygtet.

Men også russiske soldater dør og såres på slagmarken. Omkring 300.000 menes at være dræbt.

Hele verden er påvirket af økonomiske tab og turbulens på grund af sanktioner, knaphed på fødevarer og energi.

Ny global oprustning

Desuden er der, ifølge Stockholm International Peace Research Institute, SIPRI, startet en ny voldsom global oprustningsspiral.

De samlede militærudgifter i verden steg med 3,7 procent (renset for inflation) til 2240 mia. dollar i 2022. (2.240.000.000.000)

Det højeste beløb i alle de år, SIPRI har indsamlet data siden 1960´erne. USA står for 39 procent, Kina 13 procent, Rusland 3,9 procent, Saudi Arabien 3,3 procent og UK 3,1 procent af verdens militærudgifter.

Ukraine – her støder Ruslands og Vestens interesser sammen

Rusland er en imperialistisk magt, som med angrebet på Ukraine forsøgte at tvinge Ukraine over på sin side i rivaliseringen med EU og USA – militært samlet i NATO. Ukraine ligger lige der, hvor Ruslands og EU/USAs interesser støder sammen.

Ukraine er et stort land med 35-40 millioner indbyggere, rig på frugtbar landbrugsjord og masser af andre ressourcer. Alligevel er Ukraine Europas fattigste land. Rigdommene tilhører oligarkerne. 

Netop af de samme grunde er Ukraine også enormt vigtig for EU og USA, som siden 2000 har ekspanderet mod øst og nærmet sig Ruslands grænse. 

Ukraine valgte side for EU/USA, længe før de blev angrebet af Rusland 24.2.22. Det skete i forbindelse med den russiske annektering af Krim i 2014. Siden 2014 har EU og NATO indgået en lang række økonomiske og militære aftaler med Ukraine. Bl.a. har danske militærfolk været rådgivere i Ukraine lige siden. Siden 2017 har over 3 millioner ukrainere fået arbejdstilladelser i EU. 

Ukraine; en brik i den imperialistiske rivalisering

Jeg støtter selvfølgelig ubetinget, at Ukraine har ret til at forsvare sig og gøre modstand mod Ruslands angreb og kræver, at Rusland skal trække sig ud af Ukraine. 

Jeg er også kritisk over for Ukraine, ligesom mange andre på venstrefløjen retteligt er. Et bundkorrupt oligark-styre, der valgte at slutte sig til EU/Vesten som den bedste vej til at beholde deres rigdomme.

Derfra fulgte nationalismen mod det russiske mindretal, åbning af markedet for vestlige firmaer og begyndende militært samarbejde med EU/USA.

Men NATO-landenes støtte til Ukraine handler først og fremmest om at sikre egne imperialistiske interesser i Ukraine og over for Rusland. Derfor afgøres krigen i Washington og Moskva. 

Som konsekvens af stilstanden på slagmarken, tales der nu også i Vesten om våbenhvile.

Globalt oprør kan stoppe imperialismen

Jeg støtter kravet om våbenhvile uden betingelser. For at skåne flere liv og undgå flere ødelæggelser og forhindre at situationen løber løbsk ind i en atomkrig i Europa.

Først og fremmest vil det give mere plads og mulighed for fred, håb, social og global retfærdighed. 

Den nye globale solidaritetsbevægelse med palæstinenserne har udfordret den imperialistiske verdensorden. Krigsmodstanderne både i Rusland, Ukraine og i Vesten må være en del af denne kamp, sådan som vi lige nu ser Stop the War Coalition i Storbritannien er det. Vi må afvise at skulle vælge mellem to onder, en russisk eller vestlig imperialisme.

Krigen i Ukraine foregår i en verden med mange forbundne kriser og katastrofer. Håbet findes der, hvor mennesker nægter at finde sig i konsekvenserne, protesterer mod krig, besættelse, klimakaos, racisme og ulighed. Muligheden for forandring er, at de mange protester forbindes i et globalt oprør mod den imperialistiske verdensorden.