Venstrefløjen i EU: Vokseværk, uenigheder og vejen til indflydelse

Resultatet af Europaparlamentsvalget ligner en sejrfor venstrefløjsgruppen The Left: Antallet af mandater går fra 37 til 47 efter valget i juni. Det står klart efter at det italienske parti Femstjernebevægelsen torsdag 4. juli blev optaget i gruppen (med seks måneders prøvetid).   

Gruppen er fortsat den mindste gruppe i parlamentet, der i alt tæller 720 pladser. Centrum-højrepartierne har fortsat flertal, mens det ”hårde højre” fordelt på flere grupper står styrket.

Kradser man lidt i overfladen, tegner der sig dog et mere broget billede af situationen på den europæiske venstrefløj. Et billede præget af splittelse og tiltagende organisatoriske uenigheder partierne imellem, som det tidligere er beskrevet her på Solidaritet.

”Venstrefløjen i EU befinder sig lige nu i et vadested. Der er mange modsatrettede tendenser og politiske uenigheder. Men samtidig også et ønske om samling imod højrefløjen, som det ses i Frankrig”, fortæller forperson for Transform Danmark og vicepræsident i partialliancen European Left, Inger V. Johansen, til Solidaritet.  

Tænketank: Eksistentiel krise

Det positive først. 

I de nordiske lande kan venstrefløjen glæde sig over et ganske flot resultat ved EU-valget 2024.

I Danmark gik Enhedslisten frem, mens SF blev kåret som valgets helt store vinder. Det samme gælder for det svenske Vänsterpartiet og Vänsterförbundet i Finland, som begge slog forventningerne og stormede frem på valgdagen. I alle tre lande lykkedes det samtidig at tage momentum ud af den højre-bølge, som ellers er skyllet ind over andre lande i Europa.

Den nordiske succes er medvirkende til, at danske Maj Aslett-Rydbjerg nu kan sætte sig på posten som generalsekretær for parlamentsgruppen The Left.

Man skal dog ikke langt syd for den danske grænse, før glædessmilet stivner.

Særligt i Tyskland, hvor partiet Die Linke blev halveret af vælgerne, og endte under 3 procent, ligesom De Grønne blev skåret midt over.

Højreekstremisterne i AFD høstede samtidig 15,9 procent af stemmerne, mens den tidligere Die Linke-leder, venstrepopulisten Sarah Wagenknecht, scorede seks procent af stemmerne og sikrede sit nye indvandrekritiske parti seks pladser.
”De få succeser kan ikke skjule venstrefløjspartiernes fortsatte defensive position i Europa og den eksistentielle krise, som enkelte partier står over for,” lyder vurderingen fra tænketanken Transform Europa i en analyse af valget.

”Den ‘grønne bølge’ fra 2019 er betydeligt svækket, hvilket giver anledning til bekymring for, at tabene for De Grønne og progressive kræfter kan resultere i en mindre ambitiøs europæisk klimaagenda,” skriver tænketanken.

Transform Europa frygter desuden, at flertallet i det nye parlament – bestående af konservative, socialdemokrater og de liberale – kan bane vej for øget militarisering af EU. De peger samtidig på, at en EU-udvidelse kan blokeres af en styrket højrefløj, hvorfor emnet formentlig vil blive en kampplads i den kommende periode. Det samme gælder for diskussionen om EU’s retsstatsprincipper, der vil rykke op på den politiske dagsorden. 

Oprustning og splittelse

Partialliancen ”European Left” – ikke at forveksle med parlamentsgruppen The Left – er også presset efter valget. Således flirter Enhedslisten med ideen om at droppe ud og i stedet bygge videre på den mere pragmatiske platform Now The People, som man også førte valgkamp sammen med. 

Mens Now The People er positiv over for EU-samarbejdet og helhjertet støtter op om våbenleverancer til Ukraine, så fastholder European Left krav om nedrustning, betoner EU-kritikken og et stort fokus på solidaritet med Palæstina.   

Udsigten to konkurrerende parti-konstruktioner på venstrefløjen i EU-Parlamentet vækker ikke glæde hos Inger V. Johansen.

”Det vil splitte venstrefløjen yderligere. Desuden vil det tage lang tid og mange kræfter, at opbygge en levedygtig struktur op med udgangspunkt i Now The People”, siger den danske vicepræsident for ”European Left”.

Men hun erkender samtidig, at de politiske uenigheder er meget store. Både partierne imellem og internt i blandt andet Enhedslisten.

”Skal vi gå imod oprustning eller ej? Enhedslisten har jo sagt ja til oprustning, men andre i gruppen og baglandet er imod. Derfor vil dette emne komme til at fylde meget. Og det bliver nok svært at blive enige”, mener Inger V. Johansen. 

Enhedslisten i Bruxelles er ikke vendt tilbage med en kommentar inden deadline for denne artikel. Men i et indlæg hos Altinget.dk kan man læse, hvad partiets nye parlamentsmedlem Per Clausen har sin opmærksom rettet imod.  

Her præsenteres fem krav til den kommende kommisionsmand, Ursula von der Leyen: En handlingsplan for bindende klimamål, en reform af EU’s udbudsregler, styrket indsats imod farlige kemikalier, en dyreværnsreform og EU-anerkendelse af Palæstina som en selvstændig stat. 

Ekspert: Skærp profilen

Ifølge EU-ekspert og mangeårig analytiker af europæisk politik, Rasmus Nørlem Sørensen, er det tvivlsomt, om den genvalgte formand for Kommissionen – som er af borgerlig observans – vil tage særlig meget hensyn til venstrefløjen, når de store linjer i EU-politikken formuleres. 

”Hvis man ikke støtter en borgerlig højrefløjs politik, så kommer man hurtigt i modvind. Det vil kræve nye måder at arbejde og mobilisere på, hvis man vil have indflydelse”, siger Rasmus Nørlem Sørensen. 

Hvordan gør man det?

”Man skal tage den brede befolknings bekymringer og livsvilkår alvorligt – den stigende ulighed og manglende optimisme om fremtiden, som mange føler. Her er det mulighed for at vise en visionær vej frem for samfundet.”

Hvordan giver det indflydelse?

”Det er et godt spørgsmål. Som udgangspunkt står man svagt i forhold til poster og ressourcer. Så det bliver en kamp op af bakke. Men mange vælgere, der stemmer på højrefløjen, kan vindes tilbage. Det er Sahra Wakenknect i Tyskland et eksempel på”, mener Rasmus Nørlem Sørensen. Han fortsætter:

”Den traditionelle venstrefløj mangler grundlæggende en skarpere profil på fordelingspolitikken, men den har også været lidt uklar på spørgsmålet om krig, flygtninge og klima. Det er svært at se hvad man får her.

I den pragmatiske hverdag kan man jo forsøge at samarbejde med socialdemokraterne og De Grønne. Men ingen vil opdage, om The Left er med, da deres stemmer kan undværes. Derfor giver det måske mere mening at fokusere på generelle emner såsom åbenhed og gennemsigtighed i systemet og i forhold til lobbyister.

En oplagt vej frem vil også være at knytte endnu stærkere bånd til og være talerør for civilsamfundet. Særligt miljø- og fagbevægelsen, men også NGO’er, der arbejder for flygtninges rettigheder, vil være oplagt at spille sammen med”, siger Rasmus Nørlem Sørensen til Solidaritet.

Fagbevægelsen: Her er vores ønsker

I den danske fagbevægelse vurderes det ligeledes, at det kan blive en udfordring at skabe lydhørhed over egne mærkesager efter valget.

”Når Europa-Parlamentet bliver mere borgerligt, fungerer det på præcis samme måde, som når Folketinget bliver mere borgerligt. Det betyder, at det bliver nemmere at være arbejdsgiver og sværere at være lønmodtager”, vurderer leder for Fagbevægelsens Hovedorganisations kontor i Bruxelles Dorthe Andersen i en analyse, som er bragt på FH’s hjemmeside.

Her lyder konklusionen: ”Det kommer til at blive sværere at kæmpe for lønmodtagerne.”

Hos 3F er forbundsformand Henning Overgaard mere optimistisk.

”De 15 nye danskere i EU-parlamentet har hver en meget stor mulighed for at gøre en forskel for mere end 240 mio. lønmodtagere i EU. Det er afgørende, at parlamentet husker lønmodtagerne og vil arbejde for respekten for den danske model, grøn omstilling og godt arbejdsmiljø”, udtaler Hennings Overgaard til Solidaritet. 

”I de seneste 5 år har vi lært, hvor stor en rolle et enkelt medlem af parlamentet kan spille. Efter valgkampen er jeg meget fortrøstningsfuld over de gode takter fra mange af de danske partier i forhold til et mere fair EU for lønmodtagerne”, mener forbundsformanden.

Han nævner i samme omgang 3F’s top tre til EU-politik- og emner, som man gerne ser prioriteret af de danske parlamentarikere. 

Det er: 1. Kampen imod social dumping – herunder et europæisk ID-kort og et mere fair udbudsdirektiv. 2. Respekt for den danske arbejdsmarkedsmodel – EU skal holde fingrene væk fra løn, ydelser og uddannelse. 3. En fair grøn omstilling – her skal EU huske lønmodtagerne.

Artiklen er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.