Vestlige journalister får fjernet presseakkreditering af regeringen i Ukraine

Hvornår må man bringe nyheder fra fronten, og hvordan beretter man om krigen uden at bringe soldaters sikkerhed i fare? Det spørgsmål er igen blevet aktuelt, efter det ukrainske militær med Kyiv-regeringens godkendelse har fjernet presseakkrediteringen til en række udenlandske journalister, der befinder sig i byen Kherson.

Beslutningen kommer efter en række journalister under dækningen af befrielsen af Kherson påståes at have overtrådt de bestemmelser, præsident Volodymyr Zelensky har udstedt som rammerne for pressens dækning af krigen. Disse er blandt andet sat i værk for at værne om den operationelle sikkerhed ved den igangværende befrielse af Kherson-regionen, lyder det i det præsidentielle dekret.

I en pressemeddelelse oplyser Den Ukrainske Hærs Generalstab, at der er tale om “grove overtrædelser” af den ukrainske regerings retningslinjer for reportager fra krigszonen, men nævner dog ikke hvordan og hvilke konkrete medier eller journalister, der er påvirket af beslutningen. Ifølge mediet Radio Free Europe drejer det sig blandt andet om enkeltjournalister fra medierne CNN og Sky News, der i deres iver efter at dække den seneste udvikling i krigen har ignoreret regeringens bestemmelser.

Det ukrainske militærs presseafdeling fremhæver, at en række optagelser fra Kherson er lavet uden forudgående tilladelse, og inden situationen er blevet vurderet at være sikker nok. Ingen af de berørte har dog fået frataget deres generelle tilladelse til at opholde sig i Kherson, oplyser talskvinde for det ukrainske militær, Natalya Humenyuk til det ukrainske medie Detektor.

Ifølge Dansk Journalistforbunds oplysninger er ingen danske journalister foreløbigt påvirket af beslutningen.

International dækning afgørende for kampen

Beslutningen om at fjerne en række journalisters presseakkreditering bliver dog mødt med kritik både lokalt og internationalt. I et åbent brev til præsident Zelensky og Ukraines forsvarsminister, Oleksiy Rezhnikov opfordrer en række ukrainske journalister regeringen til at give journalisterne pressetilladelsen tilbage. De kritiserer militæret for ikke at have opbygget et effektivt samarbejde med krigskorrespondenter, hvilket efter deres mening kunne have forhindret den nuværende situation.

“De rapporter, som er blevet lavet af både ukrainske og internationale journalister i det befriede Kherson, har været et afgørende bidrag til vores sejr”, skriver journalisterne, der også beskriver de direkte reportager fra befrielsen som en vigtig del af at imødegå russisk propaganda.

“Journalisternes arbejde er vigtig dokumentation af et stykke ukrainsk historie, der bliver skrevet lige nu”, skrives der i det åbne brev, som er udgivet på den ukrainske NGO, ZMINA’s hjemmeside. Den erklæring møder opbakning fra Tine Johansen, der er formand for Dansk Journalistforbund. Hun kalder den ukrainske regerings beslutning for ‘bekymrende’.

“Det er enormt vigtigt, at vi har øjne og ører på, hvad der foregår i Ukraine lige nu. Sagt med en kliché er sandheden jo ofte det første offer i en krig, og derfor er det uhyre vigtigt at fastholde adgang til viden om krigen”, siger Tine Johansen. Hun bakker derfor op om de ukrainske journalisters krav om at omstøde beslutningen.

Blandt medunderskriverne på opfordringen er den ukrainske journalist og repræsentant for Reportere Uden Grænser, Oksana Romaniuk. Hun peger på, at problemerne ikke skyldes journalistiske reportager fra fronten, men derimod må tilskrives ‘kommunikationsvanskeligheder’ imellem journalister og hærens operative kommando.

“Man burde foretage en intern efterforskning af de mulige problemer, i stedet for at straffe folk, der har været med til at bringe hele verden i ekstase over Khersons befrielse”, skriver Ramoniuk i en kommentar til pressemeddelelsen på Facebook.

Den holdning bakkes op af Tetiana Pechonchyk, der arbejder som journalist ved ZMINA.

“Journalisters opgave er at dække historiske begivenheder og vise, hvad der foregår. Kun på den måde kan folk i andre lande få at vide, hvad der sker i vores land – og fortsætte med at støtte os”, skriver hun.

Sikkerhed og pressefrihed clasher

Den tidligere præsident for European Federation of Journalists (EFJ), Mogens Blicher Bjerregaard, kritiserede i et indlæg tidligere på året den russiske regering for at undergrave pressefriheden i landet, efter DR’s Ruslandskorrespondent, Mathilde Kimer blev udvist af Rusland. Dengang kaldte Bjerregaard det for et kendetegn ved autoritære regimer at forsøge at regulere journalistikken, og han mener også udviklingen i Ukraine er meget problematisk.

“Det er klart, at der kan være nogle sikkerhedsmæssige overvejelser, men det er jo netop vilkårene i en krig, hvor den slags overvejelser kommer til at clashe med de journalistiske principper.”

Tine Johansen, Dansk Journalistforbund

“Statsledere og regeringer skal uanset deres karakter holde fingrene væk fra frie medier, som uden indblanding altid skal kunne passe deres arbejde – også i Ukraine”, siger han til Solidaritet.

Blicher Bjerregaard påpeger, at udelukkelse af medier altid er en glidebane mod statsstyring og censur, og mener den type indgreb er “ødelæggende for en demokratisk udvikling.”

Selvom den ukrainske regering foreløbigt ikke har udvist nogen journalister, men blot fjernet deres akkreditering, er det et skidt tegn for pressefriheden, mener Tine Johansen. Hun håber derfor den ukrainske regering vil tage beslutningen op til genovervejelse.

“Det er klart, at der kan være nogle sikkerhedsmæssige overvejelser, men det er jo netop vilkårene i en krig, hvor den slags overvejelser kommer til at clashe med de journalistiske principper. I den sammenhæng står jeg altid på mål for journalistikkens frie rammer”, siger hun.

Ligesom sine ukrainske kolleger mener Tine Johansen, at en fortsat fri pressedækning af krigen har afgørende betydning for verdens opmærksomhed på konflikten.

Beslutningen kommer kort tid efter, at præsident Zelensky uanmeldt besøgte befriede Kherson mandag og i den forbindelse svarede på spørgsmål fra journalister. Inden den russiske invasion havde en række ukrainske journalister kritiseret regeringen for at indskrænke pressefriheden i landet.

“[Op til valget] ser vi lige nu en række angreb på journalisters rettigheder… og en fortælling om, at journalisterne bliver kontrolleret af dårlige folk og oligarker”, udtalte formanden for det ukrainske journalistforbund Sergiy Tomilenko i januar 2022.

Måneden før blev der i hovedstaden Kyiv afholdt en fredelig demonstration 1. december, hvor flere tusinde var samlet for at sætte fokus på netop trusler mod pressefriheden i Ukraine. Ifølge Reportere Uden Grænser er Ukraine i 2022 placeret som nummer 106 ud af180 på verdensranglisten over pressefrihed. Det er et fald på 9 pladser set i forhold til 2021, men dog et stykke foran Rusland, der indtager en 155. plads. Til sammenligning er Danmark placeret på andenpladsen, kun overgået af Norge.

Om Zelensky kommer til at reagere på journalisternes henvendelse er dog usikkert, da præsidenten lige nu deltager i det igangværende G20-topmøde. På et videostream fremlagde han i dag en ‘køreplan for fred’ med 10 kriterier, som efter Ukraines opfattelse skal opfyldes før en varig fred kan komme på plads.