”Revolution er en hurtig og meget stor forandring af samfundet. Og den skal vi have. Men det skal ske demokratisk”

Egentlig har hun aldrig selv troet på, at politikere kan gøre noget for at ændre på tingene. Derfor har biologen Maria Temponeras også brugt en stor del af sit liv på at organisere græsrødder og lokalsamfund.

Hun bor på landet uden for Ry, og har i mange år arbejdet sammen med lokalsamfundet om at forberede byen på at omstille sig til et mere klimaneutralt samfund. Men på et tidspunkt kunne hun dog se, at det ikke helt var nok.

”Vi stødte på mure hele tiden i forbindelse med vores arbejde i Omstilling Ry. Så talte vi om, at en af os var nødt til at gå ind i byrådet seriøst. Det blev så mig. Så jeg meldte mig ind i Enhedslisten og blev aktiv for at se, hvad jeg kunne gøre i politik, som jeg ellers ikke tidligere har troet på,” forklarer Maria Temponeras.

Hun blev siden valgt til Skanderborg byråd, og stiller i dag op til Folketinget for Enhedslisten i Vestjyllands Storkreds.

Lokalsamfundet kan selv

Omstilling Ry blev en stor succes. Der kom 1.000 mennesker til deres energimesse. Der blev startet læsegrupper om kogræsningslaug. De arbejdede med at stoppe madspild, affaldssortering og på at lave en bæredygtig svømmehal. Oven i det lavede de en permakulturhave (en bæredygtig køkkenhave) på 2 hektar jord, som kommunen stillede til rådighed, og som er åben for alle.

Nye kvinder i politik

· Solidaritet sætter fokus på kvinder i dansk politik, og har talt med fire af dem, der kan få ny arbejdsplads på Christiansborg efter valget.

· Du kan læse alle artikler i serien her

+

”Det handler om at forberede sig. Hele Transition Town-tankegangen handler om, hvordan vi vil have, at RY skal være om 30 år. Energineutral og med plads til alle. Så vi havde visionsmøder, hvor vi har haft 100 mennesker, som er kommet, hvor vi har tegnet og lavet rumrejser. Det virker alt sammen lidt flipperagtigt, men det er så vigtigt, at vi har en idé om, hvor vi skal hen,” forklarer hun og fortsætter:

”Vi skal ikke bare sidde i en hule og leve af rådne roer. Der er jo mad til alle, og der er plads til alle, hvis vi bare deles om tingene. Det er dét, der er hele idéen.”

Strukturer til at dele med hinanden

Som byrådspolitiker i Skanderborg Kommune fik hun oprettet et klimaudvalg. De inviterede borgergrupper og virksomheder til kaffe. Og det kom der en masse gode initiativer ud af, som oftest havde bred opbakning.

”Vi fik lavet reglerne om, så skolerne tilhører lokalsamfundet. I stedet for at bygge et nyt medborgerhus, der ikke er særligt klimavenligt, så besluttede vi, at alle kommunens bygninger skal kunne bruges til mange ting. Og alle skal kunne bruge dem, for det er fælles,” forklarer hun.

Kommunen har også indflydelse på, hvilke typer boliger der skal bygges. Så i stedet for parcelhuse, begyndte man også at fokusere på, at der blev bygget mindre boliger med et fælleshus og fælles skure tilknyttet, så folk kunne dele haveredskaber.

”Vi prøvede at skabe strukturer for, at folk kan dele. Vores allerstørste klimaproblem er vores forbrug, og det bliver slet ikke regnet med nogle steder, fordi det bliver produceret i udlandet. Men vores forbrug har faktisk et større klimaaftryk end fx bilkørsel, kødspisning og fly. Det er helt vildt. ”

Regler forhindrede udvikling

Men selv i en kommune som Skanderborg, hvor der var generel opbakning til at ændre på strukturerne, løb Maria Temponeras ind i modstand. Nu kom den bare fra et niveau over kommunen. Da kommunen ville starte en socialøkonomisk virksomhed, der reparerer genbrugsting og sælger dem videre, var det i strid med konkurrencereglerne. Og sådan var der ofte problemer. Da en svineavler ansøgte om at udvide sin stald til 80.000 svin, kunne kommunen ikke stoppe det, selvom der var et flertal imod det i byrådet. Han levede nemlig op til reglerne.

Maria Temponeras forklarer, at der er mange problemer forbundet med de store svinegårde, som hun betegner som fabrikker. De bruger meget grundvand. De optager store landbrugsarealer, fordi de skal fordele gyllen, og fordi der skal dyrkes foder til dyrene. Derudover importerer de foder fra Brasilien, hvor der ryddes regnskov for at dyrke soja.

I nærheden af svinefarmene bliver der kørt store gylletransporter på små veje, som ikke er beregnet til det, og det giver sætningsskader i husene langs vejen. Der lugter ofte utrolig dårligt i nærområdet, og så er der stor risiko for, at naboerne smittes med den resistente virus MSCR.

”Det er pisse farligt, hvis man får en infektion. Hvis den multiresistente bakterie får fat i den infektion, så kan den ikke slås ned. Så det er en bombe under sundheden, og den er der, fordi de her svin har fået så meget insulin, at der er blevet udviklet resistente bakteriestammer”, forklarer den 51-årige biolog.

Mere grøn politik

De statslige rammer, som satte en stopper for lokalpolitikken, betød at Maria Temponeras har valgt at stille op til Folketinget. Men hvad er så det første punkt, hun vil have på dagsordenen, hvis hun bliver valgt?

”Vi er med i Landbrugsudspillet, men det er ikke godt nok overhovedet. Det skal genforhandles, hvis det viser sig, at det ikke er nok med frivillige aftaler med landbruget. Og det viser sig nok, fordi klimarådet siger, at vi ikke når målet med de 70 pct. med den politik, der er vedtaget nu,” fortæller hun.

Det er i klimaloven, at Folketinget har vedtaget, at der inden 2030 skal ske en 70 pct. reduktion af CO₂-udledning ift. 1990. Maria Temponeras mener ikke, at vi bare kan satse på, at der udvikles ny teknologi, som redder os.

”Der skal pålægges en langt højere CO₂-afgift. Og vi skal have meget færre svin og kvæg i Danmark. Vi skal frigøre os, for hele landet er plastret til. Det er Europas mest opdyrkede land. 60 pct. af Danmarks areal er landbrug. Og 80 pct. af det, går til at dyrke foder. Hvis man lavede mad til mennesker i stedet for, så kunne man give en masse plads tilbage til naturen og til klimagenopretning.”

Det vigtigste vil dog være, at man tager sig af de enge, der kaldes lavbundsjord, mener hun. Det er områder, der har været våde, og som er blevet drænet. De udleder store mængder CO₂, og det kan nemt stoppes, hvis man lader vandet komme tilbage. I det hele taget har landbruget trængt naturen helt tilbage i Danmark, forklarer biologen. Der er mange vilde dyr og arter, som tidligere var almindelige, men som i dag er blevet meget sjældne. Det gælder sommerfugle, insekter, viber. Det gælder fisk, bunddyr og hele havets økosystem, der bliver slået ihjel på grund af alt det kvælstof, som landbruget udleder i havene.

Fond med forkøbsret

Enhedslisten går derfor til valg på, at der oprettes en landbrugsfond, som har forkøbsret til at opkøbe jord, når de nuværende landmænd går på pension eller går konkurs.

”Lige nu bliver jorden opkøbt af store kapitalfonde i stor stil. Det er vist nok halvdelen af alle landmænd, der går på pension de næste 10 år. Så når de går på pension og skal sælge deres jord, så kunne den her fond købe jorden og forpagte den ud – i stedet for at det er udenlandske kapitalfonde, der  køber gård og jord, hvor vi slet ikke har demokratisk kontrol over, hvad der skal dyrkes.”

Hvem ville skulle finansiere fonden?

”Det handler jo om omprioritering, om omfordeling af penge, som allerede er i samfundet. Vi kunne fx betale formueskat.”

Netop forslaget om en fond med forkøbsret leder hen til spørgsmålet om, hvor Maria Temponeras står i forhold til begrebet revolution, fordi det så netop er en statslig fond, der ejer jorden.

Demokratisk revolution

Hvor ligger du i Enhedslisten på hele spørgsmålet om revolution og at ændre på hele det demokratiske system, som vi har i dag?

”Revolution er en hurtig og meget stor forandring af samfundet. Og den skal vi have. Så på den måde er jeg for en revolution. Men den skal ske demokratisk.”

”For det første vil jeg sige, at vi har et meget overfladisk demokratisk system, hvor den største magt er økonomisk, og den er ikke demokratisk fordelt. Folketinget har jo kun begrænset magt i det system vi har. Så længe 3 procent af den danske befolkning er landmænd, og de kan bestemme over 60 pct. af jorden, fordi de ejer den. Det er jo ikke demokratisk. Men vi går ikke ind for en voldelig revolution,” siger hun og uddyber:

”Revolution betyder en stor, pludselig omvæltning, og det mener jeg, at der er brug for. For at vi kan få et samfund, som både er bæredygtigt klima- og ressourcemæssigt ift. land og mad, og som er retfærdigt. Det skal der en gennemgribende omvæltning til.”

Når jeg tænker på en revolution, så tænker jeg på, at det system, som man har, det ændrer man radikalt. Man ændrer det til noget andet. Det behøver ikke at være demokratisk, det kan være hvilket som helst system.

”Revolution er en hurtig og meget stor forandring af samfundet. Og den skal vi have. Så på den måde er jeg for en revolution. Men den skal ske demokratisk.”