Woltbud: Vi bliver udnyttet af store danske firmaer, og nu kan mange ikke betale deres regninger

Omkring 70 Woltbude var onsdag den 5. oktober i sidste uge samlet til en demonstration på Nørreport i København. De er frustrerede over, at deres honorarer og arbejdsforhold forringes, mens velrenommerede virksomheder som Parken og Søstrene Grene drager fordel af deres underbetalte arbejdskraft. Det forklarer Rasmus Hjort, der er Woltbud og en del af den faglige klub Wolt Workers Group.

”Vi har set, at indtjeningen i Wolt er steget, og man har også honoreret andre dele af koncernen. Men det er ikke nået ned til budene. Vi ligger stadig på 35 kroner for en levering, og det har vi gjort i to år,” forklarer han og understreger, at det for mange har betydet, at de kæmper for at få tingene til at hænge sammen, efter priserne på mad, el og husleje er gået op.

Det er derfor ikke unormalt for mange bude at arbejde 12-13 timer om dagen 5-6 dage om ugen.

Tidligere tjente budene 45 kr. per levering, ligesom der var flere weekendtillæg, flere bonusordninger og mulighed for at booke vagter. Alt det er dog langsomt forsvundet. Samtidig har Wolt lavet aftaler med Spar-købmænd, Parken, Søstrene Grene og Sportsmaster. Og den type levering kan ofte være mere tidskrævende og besværlig. Fx hvis man skal bringe mad ud til tilskuere til en fodboldkamp.

”Wolt har ikke følt et ansvar for, om de aftaler, de har lavet, giver mening i forhold til budene. De har lavet aftaler med store danske firmaer, hvor man skulle tro, at forholdene er i orden. Men i stedet udnytter de den her grove underbetaling, som Wolt leverer,” siger Rasmus Hjort.

Frygt for at miste en hel dagsløn

Wolt blev stiftet i 2014, og har i de følgende år nydt så godt af budenes hårde arbejde, at den finske app i november sidste år blev solgt for 52 milliarder kroner til det amerikanske firma Doordash. Budene har ikke set en krone af de penge. Tværtimod er reglerne blevet strammet. Fx har Wolt for nyligt indført en regel om, at forkert udbringning trækkes i budenes honorar, forklarer Rasmus Hjort.

“Vi ser også en generel tendens i Europa, hvor der er rigtig mange strejker – også udenom fagforeningerne.”

Rasmus Hjorth, Wolt-bud

”Jeg kender folk, der har mistet en fuld dagsløn for det. Der var folk, som var til strejken, der har oplevet det. Hvis en kunde siger til Wolt, at man har leveret forkert, så skal man selv dække udgiften. Så nu er der rigtig mange af budene, der er begyndt at tage billeder af dørene for at dokumentere, at de har afleveret maden det rigtige sted.”

Ramus Hjort understreger, at han kan lide sit arbejde, fordi det giver ham frihed til at arbejde, når han har tid, og fordi han godt kan lide at støtte op om det lokale erhvervsliv. Han er studerende, og får SU ved siden af, men han kan også mærke, at honorarerne ikke er, hvad de har været.

Derfor er han medlem af en faglig klub, som kalder sig Wolt Workers Group. Klubben arbejder for, at Wolt tager arbejdsgiveransvar, og at firmaet begynder at forhandle med fagforeninger. Klubben samarbejder med 3F, men har ikke en direkte tilknytning.

”Der er håb, for folk begynder at samle sig. Vi ser også en generel tendens i Europa, hvor der er rigtig mange strejker – også udenom fagforeningerne. Mange mener ikke, at fagforeningerne kommer med svarene. Og det kan der være alle mulige grunde til, men det er i hvert fald svært at gøre noget i Danmark, hvis vi ikke også snakker med dem.”

Wolt erkender, at indtjeningen for bude er faldet

Mikkel Tofte er kommunikationsansvarlig hos Wolt. Han forklarer, at det ser ud til, at budenes gennemsnitlige timeløn er faldet fra 170 til 160-150 kroner fra 2021 til 2022. Timelønnen består af basishonoraret, som så toppes op, jo længere væk budene skal køre. Derudover er der stadig enkelte tidspunkter, som medfører bonus.

”Vi har haft sværere ved at ramme niveauet fra 2021. Og vi har i nogle tilfælde ramt 150-160 kroner i timen i løbet af i år. Men vi ønsker, at honoraret er så attraktivt, at budene har lyst til at arbejde på platformen.”

Han mener dog ikke, at løsningen er at hæve den gennemsnitlige honorar, som budene får per ordre.

”Hvis vi hæver den basisindtjening, som budene har, så gør vi også den enkelte levering dyrere. Men det er ikke smart, hvis der allerede er en vigende forbrugeradfærd. Så i stedet arbejder vi på at skaffe flere leveringer. Jeg siger ikke, at det er nemt at lave tre ordre i timen. Men det er heller ikke umuligt. Og hvis vi ender med færre ordre, så risikerer vi, at det er et indtjeningshop til ingen verdens nytte,” siger Mikkel Tofte.

Ringere forhold end konkurrentens overenskomst

En undersøgelse fra Cevea lavet i maj viser, at det gennemsnitlige Woltbud, der arbejder fuld tid, vil få en gevinst på 2.100 kroner om måneden efter skat ved at blive ansat på Just Eats overenskomst. Just Eat leverer også mad til restauranter, men har valgt en anden model, som involverer en overenskomst.

Oven i dette er medarbejderne langt bedre sikret hos Just Eat, fordi de får løn under sygdom, og fordi de er dækket af den lovpligtige arbejdsskadeforsikring.

I dag har Wolt efter pres valgt at forsikre deres bude, men forsikringen er meget ringe taget i betragtning, at budene arbejder i højrisikojobs i trafikken. Fagbladet 3F har for eksempel dækket en sag om et bud, der styrtede på sin cykel på arbejdet og brækkede knoglerne i sin albue. Han fik kun et par tusinde kroner udbetalt fra forsikringen, indtil 3F rejste sagen.

”Vi har valgt den basisforsikring, som vi kan og skal. Det er ikke en forsikring, som dækker på samme måde, som de forsikringer mange af os andre har i forhold til vores arbejde. Det er fair at diskutere, om Wolt skal arbejde for endnu bedre forsikringer. Men vi arbejder på det for 23 lande, og vi vil gerne have en løsning, som kan bruges i alle lande,” siger Mikkel Tofte og fortsætter:

”Det, som mange tager for givet, er, at hvis man bare har en overenskomst, så er alt godt. Men hvis folk ikke køber ind på det, så er det måske ikke så godt. Hos Wolt har langt størstedelen af budene arbejdet som en sidebeskæftigelse. Derfor bliver motivationen for at lægge til side til ferie og pension ikke så stor. Men hvis budene hellere vil arbejde hos Just Eat, så er det helt legitimt, at de gør det.”

Bude forsøger at forhandle i fællesskab

Det er Rasmus Hjorths ønske, at alle budene skal ansættes på overenskomst med de forpligtelser, som det medfølger. Men overenskomst alene er ikke nok.

”Wolt udnytter vores uvidenhed i Danmark, når de siger, at budene ikke kan ansættes. Det gør Wolt fx i Tyskland. Vi skal se længere ud over Danmarks grænser for at forstå udbringningsfirmaerne. En overenskomst alene skaber ikke ordnede forhold. I Wolts tilfælde skal der være et samlet internationalt pres, som f.eks. kan komme fra EU-kommissionens  platformsdirektiv, fra ILO eller fra Nordisk Råd,” siger han.    

At ansætte budene på overenskomst ligger dog ikke i kortene hos Wolt lige nu, fortæller Mikkel Tofte.

”Vi er med på, at den enkelte kurer eller bud ikke er stærkt stillet, med mindre de kan få lov i fællesskab at stille nogle krav. Vi har så set, at der er 20-25 bude, som er gået sammen om at få en anden løsning. Da de kom forbi, havde vi en ladcykel med sodavand klar til dem, ligesom vi har, når andre bude kommer ind forbi kontoret. Men de tog ikke imod sodavanden. Og vi kunne ikke imødekomme deres krav ud fra det regnestykke, som de havde lavet.”

Wolt opererer i 129 byer i 23 lande.