Rekordstort antal nye milliardærer under krisen

Corona-pandemi, klimakrise og flygtninge. For de fleste mennesker står indgangen til 2020’erne nok tilbage som en periode, der gerne må gå i glemmebogen. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Eller rettere sagt nogen. For mens resten af verden lider, har krisen været en sand gave for de ultrarige, der har forøget deres formuer helt enormt under pandemien. Det viser en ny rapport fra Wealth X, som undersøger antallet af milliardærer på verdensplan. Her beskrives det, hvordan coronapandemien var “en gaveregn for milliardærer”. Af rapporten fremgår det endvidere, at den eksklusive gruppe af superrige mennesker, der kan kalde sig dollar-milliardærer, er steget med knap 14 % siden 2019, og at antallet af dollar-milliardærer er steget til 3.204 personer. For første gang i verdenshistorien er over 3.000 mennesker dermed kommet ind i den eksklusive gruppe.

Amerikansk domineret top trækker fra

Det er dog ikke kun klubben, der er blevet større. Dens veteran-medlemmer er også blevet endnu rigere, hvilket særligt er tilfældet for de allerrigeste. I toppen af listen finder man Amazon-stifter og rumcowboy Jeff Bezos, der i corona-året 2020 forøgede sin formue med 500 milliarder kroner. Samlet er Bezos’ værdi anslået til at være omkring 1.276 milliarder kroner. I hælene på ham ligger Tesla-ejer Elon Musk, der ifølge rapporten er god for omkring 1.149 milliarder kroner, men dog har en noget mere ustabil formue, da store dele af den er bundet op på de svingende Tesla-aktiers værdi.

De ultrarige – 3 hurtige fra Wealthy X-rapporten

– Milliardærklassen er fortsat domineret af mænd. I 2021 udgjorde kvinder 12 % af det samlede antal milliardærer.

– 27 % af alle verdens milliardærer bor i 15 byer. Flest er bosat i New York (124) og Hong Kong (111), mens en række andre storbyer også er yndede opholdssteder for de superrige. Moskva, London, Beijing, Mumbai, Istanbul og Paris er alle blandt favoritbyerne.

– Den største andel af verdens dollarmilliardærer kommer fra bank- og finanssektoren (20%). Industri-konglomerater kommer ind som nummer to på listen, mens tech-virksomheder og ejendomsspekulation er voksende.

+

Selv om listen domineres af amerikanske milliardærer, der udgør 12 af de første 15 navne, er det franske Bernard Arnault, som kommer ind på en tredjeplads. Han har tjent størstedelen af sine 960 milliarder kr. på luksusvarer, og sidder på hovedandelen af holdingselskabet LVMH, der blandt andet ejer brands som Bulgari, Kenzo, Belvedere, Dom Perignon og Christian Dior. Blandt de andre navne helt i toppen finder man også Google-stifterne Larry Page og Sergej Brin, Microsoft’s Bill Gates og Steve Ballmer, storspekulanten Warren Buffett og Facebook’s Mark Zuckerberg. Men også mindre kendte navne er at finde i top 15, herunder Oracle-stifter Larry Ellison, den indiske olie- og telekommunikationsoligark Mukesh Ambani, og den spanske tøjkonge Amancio Ortega, der blandt andet ejer Zara, som er blandt verdens største tøjfirmaer. Sidst men ikke mindst finder man i top 15 Jim, Alice og Rob Walton, der er blandt arvingerne til butikskæden Walmart – og hvis tre formuer på hver især 450 – 500 milliarder kroner, til sammen overstiger selv Bezos’ rigdom.

10 danskere med i klubben

Kigger man på de hjemlige himmelstrøg, finder man ifølge Forbes Magazine 10 danskere på listen over mennesker med mere end 6.350 millioner kroner i deres navn, der dermed kan betegnes som ‘dollar-milliardærer’. Øverst blandt disse er Bestseller-ejer Anders Holch Povlsen, der ifølge bladet anslås at være god for 80 milliarder kroner. Ligesom mange andre milliardærer har Povlsen tjent styrtende med penge under krisen – og har klaret sig så godt, at han sidste år betalte de 81 millioner kroner tilbage, han havde fået i hjælpepakker fra den danske stat. Foruden flagskibet Bestseller – der gik i arv fra forældrene – har Holch Povlsen også aktiemajoriteten i altmulig-biksen Normal og online-butikken Coolshop. Den aarhusianske godsejer har ligeledes foretaget enorme jordopkøb i Skotland – og er nu den største private jordejer i hele Storbritannien.

I resten af den danske delegation, er navnet Kirk en hyppig genganger. Fire arvinger til LEGO-imperiet er således at finde på de resterende pladser, og deres værdi løber samlet op i cirka 215 milliarder kroner. Af andre danskere på listen finder man Niels Peter Louis-Hansen, der er medejer af medicinalgiganten Coloplast, samt dennes søster, Benedicte Find. Ecco-arvingerne Anna og André Kasprzak tager sammen med flyinvestor Martin Møller Nielsen de sidste danske pladser.

Kraftig milliardærvækst i EU og Asien

Også i resten af Europa er milliardærerne trukket fra feltet i 2020. Her er antallet af milliardærer vokset fra 800 til 893 personer, mens udsigterne for resten af befolkningen er knap så rosenrøde. Ifølge opgørelser fra Eurostat er gennemsnitligt hver sjette EU-borger i fare for at blive kastet ud i fattigdom, og en række store lande som Italien, Frankrig, Spanien og Grækenland har været nødsaget til at låne mere end dobbelt så meget som det tilladte for at holde sig oven vande.

Få steder er udviklingen dog mere markant end i Kina. Landet – der på papiret er ‘kommunistisk’ – så den største stigning i antal nye milliardærer under corona-pandemien, og huser ifølge både Forbes Magazine og Wealth X’s opgørelser en stadig større andel af verdens superrige. 20 af verdens 100 rigeste mennesker var i 2020 kinesere, og tæller blandt andet Zhong Shanshan (nr. 19), der har tjent milliarder på at sælge vand på flaske, og som senere har udvidet sit 400 milliarder kroners store forretningsimperium til at omfatte det store biotech-firma Beijing Wantai. Også Ma Huateng, den hovedrige ejer af internet-mastodonten Tencent (nr. 29), og Alibaba-stifteren Jack Ma (nr. 32), der tidligere på året ragede uklar med præsident Xi Jinping, er fortsat langt oppe på listen – som i alt bebos af hele 410 kinesere. Det tal overgås kun af USA, der fortsat topper listen med 927 milliardærer.

Bagsiden af milliardær-medaljen

Mens de allerrigeste konsoliderer deres rigdom, falder andre igennem sprækkerne. Den rekordstore fremgang i antallet af milliardærer skal nemlig ses i lyset af en kraftig tilbagegang i velstand for store dele af verdens befolkning under corona-pandemien. Det fremgår af rapporten fra Wealth X, der blandt andet fremhæver antallet af personer under fattigdomsgrænsen i USA. Det tal er i samme periode steget med 1 % af befolkningen – eller omkring 3,5 millioner mennesker. Samtidig faldt median-indkomsten for amerikanske husstande med hele 2,9 % i samme periode.

Et lignende billede finder man mange andre steder i verden. I de 27 EU-lande faldt median-indkomsten for folk i arbejde med næsten 1.500 € – eller 5 % – i løbet af corona-året 2020, mens antallet af milliardærer voksede med knap 100. Selv om tallene ikke er helt så drastiske i Danmark, er uligheden også vokset markant herhjemme, om end på en mere usynlig måde.

Mens boligpriser, sommerhuse, obligationer og andre former for fast ejendom er steget voldsomt i værdi under krisen – har det skabt større afstand til den fattigste del af befolkningen. Ifølge en rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har corona-ledigheden ramt den lavest lønnede femtedel af danskerne tre gange hårdere end den bedst lønnede – og antallet af danskere, der lever under fattigdomsgrænsen, ligger omkring 248.000 personer.

Bekymrede miner i Washington og Beijing

Den galoperende vækst i ulighed har gjort selv den amerikanske præsident bekymret. En rapport fra den liberale tænketank Inequality viste for nyligt, at milliardærklubbens amerikanske medlemmer samlet set har set deres rigdom stige med 62 % siden starten af pandemien. “Det er ganske enkelt ikke fair”, sagde Biden om de tal, ved et senere pressemøde. Hans Demokrat-kolleger i Kongressen har på den baggrund fremsat forslag om en moderat beskatning af de rigeste, og efter planen skal indtægter på over 5 millioner $ beskattes med yderligere 3 %, mens virksomhedsskatten også foreslås hævet til 26,5 %. Foreløbig er den plan dog ikke kommet videre end til tegnebrættet.

“Også i Kina er de mange milliardærer blevet et problem for styret i Beijing, der er begyndt at slå ned på de stenrige ved at stramme lovgivningen”

Også i Kina er de mange milliardærer blevet et problem for styret i Beijing, der er begyndt at slå ned på de stenrige ved at stramme lovgivningen. Det fik det Uber-lignende kinesiske firma Didi at mærke, da man 48 timer efter at være blevet børsnoteret på Wall Street, fik besked på at trække sin app tilbage fra markedet, og at man foreløbigt måtte vente på godkendelse til at samle flere kunder op. Beskeden fra Beijing var ikke til at tage fejl af, og fjernede med et snuptag 150 milliarder kroner af markedsværdien på Didi.

Og Didi er de ikke eneste, der har mærket til den hårdere kurs. Efter Alibaba-stifter Jack Ma kritiserede det kinesiske økonomiske system, hørte man ikke noget til ham i 3 måneder. Milliardæren Sun Dawu fik for nyligt også hammeren at mærke, da han i sommer blev idømt 18 års fængsel for at have ‘stiftet uro’. Kinesiske menneskerettighedsorganisationer kalder det hævn for hans samarbejde med dem. Foruden symbolske aktioner mod de milliardærer, der stikker næsen for langt frem, overvejer Kina nu også at kigge på mere milliardær-beskatning gennem lovgivning. To forskere fra Xi Jinpings hjemstavn i Zhejiang-provinsen foreslog for nyligt at beskatte de allerrigeste i højere grad.

Spørgsmålet er dog, om mindre lovgivnings-justeringer i såvel Kina som USA kommer til at rykke afgørende ved tendensen til flere milliardærer på verdensplan. En lang række af de allerstørste virksomheder betaler nemlig slet ikke skat i første omgang, men udnytter huller som The Double Irish Dutch Sandwich til at udvide pengetanken år efter år.

Netop dét totale hul i lovgivningen, fik for nyligt det tidligere republikanske kongres-medlem, Joe Scarborough, til at gå amok til morgenkaffen. Her langede MSNBC-værten ud efter den hullede skattelovgivning, som er den egentlige baggrund for, at milliardærklassen er vokset sig større, mens resten af verden lider. Scarborough stillede samtidig et spørgsmål, der mere end noget andet kalder på et svar: “Er der virkelig nogen almindelige mennesker, der vil forsvare de her menneskers rigdom længere? Eller lytter vi bare for meget til deres lobbyister?”