Internationalt overblik: Plastik, præsidentmord og politi-dom
Solidaritets redaktør holder dig opdateret på den forgangne uges begivenheder fra hele verden. Denne uge med nyheder fra Australien, Chad, Irland, Middelhavet, Peru og USA.


Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her
Australien: Farvel til engangsplastik
Det er snart slut med at tage plastikbestik med på stranden, eller at få sugerør i sine drinks. Den australske regering har netop vedtaget at udfase alt engangsplastik fra 2025, skriver The Guardian. Foreløbigt er der dog snarere tale om en ‘ambition’ end en decideret plan for at realisere ambitionen. Ifølge avisen er der nemlig brug for en langt mere stram lovgivning over for landets industri, hvis man skal komme i mål med det plastikreducerende initiativ. Delstater som Queensland, der er hjemstavn for bl.a. millionbyen Brisbane, har allerede forbudt salg af bl.a. plastik-service og plastikcontainere til opbevaring af mad.
Engangs-plastikposer har allerede været forbudt i det meste af Australien i mange år, hvilket ifølge landets miljøministerium har skånet miljøet for omkring 400 millioner plastikposer årligt. Her er landet del af en større global bevægelse væk fra det enorme plastikspild: 80 lande har allerede forbudt plastikposer, og listen omfatter store lande som Colombia, Frankrig, Nigeria og Bangladesh – men altså endnu ikke Danmark.
Initiativet bliver dog kritiseret af en række lokale miljø-organisationer som utilstrækkelig symbolpolitik. “Der er for meget snak, og for lidt handling”, udtalte aktivisten Suzanne Milthorpe fra The Wilderness Society. Premierminister Scott “Scotty from Marketing” Morrison er tidligere blevet kritiseret for ikke at ville forpligte landet på en nuludlednings-målsætning, hvilket også forventes at blive et samtaleemne ved det forestående klimatopmøde i Glasgow, COP26.
En dråbe i havet, bogstaveligt talt. For mens plastikreduktion altid er positivt, er det langt fra nok til at gøre en forskel i et land, der årligt smider op til 130.000 tons plastik i havet. Det er blandt andet en trussel mod The Great Barrier Reef, som du kan se mere om i den her National Geographic-dokumentar.
Chad: Præsident gennem 30 år omkommet i skudveksling med oprørere
Det er ikke for ingenting, han blev kaldt ‘The Great Survivor’: Idriss Déby havde indtil i mandags siddet ved magten i Chad siden 1990, og var netop blevet valgt til sin sjette præsidentperiode. Som kommandant for oprørshæren “Patriotic Salvation Movement” havde Déby oprindeligt taget magten fra Hissène Habré, efter dengang at have indtaget hovedstaden N’Djamena uden modstand. Men nu var det altså Débys tur til at blive afsat, endda på en måde der lyder som noget taget ud af en Hollywood-film. Præsidenten døde ifølge BBC i en skudduel med oprørsstyrker fra militsen ‘Front for Change and Concord’ – efter at være blevet fanget i skudlinjen under en offensiv, hvor militsen prøvede at indtage hovedstaden. Det er ikke første gang, den tidligere militærleder Déby har været i forreste linje i kampen mod oprørsstyrker. I tidligere kampe mod Boko Haram har han også stået i forreste række.
Landets forfatning er nu blevet krøllet sammen, og den afdøde præsidents søn, Mahamat Déby, er foreløbigt blevet sat ind på præsidentposten. Men mordet på Chad’s præsident risikerer også at destabilisere regionen yderligere. Både Boko Haram og Daesh har længe terroriseret området; og i nabolandet Mali blev der for nyligt indsat 5.000 soldater i den såkaldte Operation Barkhane, der også bliver bakket op af den danske regering. Spørgsmålet er, om den ustabile situation i Mali og Nigeria nu også vil brede sig til Chad, der med et landareal på 1,284,000 km er en strategisk vigtig brik i Sahel-regionen. Landet forbinder også regionen med det særdeles sprængfarlige Libyen, der har været kaotisk, siden NATO-invasionen for 10 år siden afsatte diktator Muammar Gaddafi.
Hvis du vil blive klogere på de sikkerhedsmæssige implikationer af mordet på Idriss Déby, er dette indslag fra al-Jazeera en udmærket start.
Irland: Google trækker 500 milliarder kr. ud gennem skattefinte
De multinationale virksomheder suger hvert år billioner ud af verdens pengekasser. Men hvordan fungerer det egentlig i praksis, har du måske spurgt dig selv? I finansverdenen kalder man det en Double Irish Dutch Sandwich. For at smøre sådan en, skal man bruge tre virksomheder: Én virksomhed i Irland, én i et skattely og én i Nederlandene. Så flytter du penge fra den irske virksomhed over i den nederlandske, ved at bruge hele overskuddet på noget du selv har fundet på. Det kunne fx være konsulentgebyrer eller royalties for at bruge en opskrift på nederlandsk salatdressing, hvilket er skattefrit inden for EU. Så betaler dit nederlandske firma de selv samme penge for retten til at bruge navnet til det tredje firma, der befinder sig i et skattely, og vupti – du har nu tjent en masse penge uden at skulle besværes med at betale selskabsskat.
Selvom EU i 2014 bekendtgjorde, at man nu havde lukket smuthullet i Irland, har landet nu endnu en gang dannet ramme om et finansielt svindelnummer i milliardklassen. Denne gang er det Google, der har været den kreative sandwich-fremstiller, skriver The Irish Times. Mere end 465 milliarder kroner er ifølge avisen blevet suget ud gennem smuthullet. Virksomhedens irske filial udbetalte i 2018 afkast på mere end 150 milliarder kroner. Det har kunnet lade sig gøre, fordi Irland på opsigtsvækkende vis besluttede sig for at lade etablerede virksomheder bruge den irske finte frem til 2020.
I alt har multinationale konglomerater som Google gemt mere end 6 billioner kroner væk i skattely, anslår en rapport fra International Centre for Tax and Development. Det tal ser sådan her ud i sin fulde længde: 6.000.000.000.000 kr., og kan muligvis sætte andre diskussioner om ‘nasserøve’ i relief.
Hvis du stadig er forvirret over, hvordan de store virksomheder løber med byttet, har Khan Academy lavet en endnu mere pædagogisk video, der forklarer transfer pricing.
Middelhavet: Kæmpe drukneulykke udstiller igen Frontex
Endnu en gang er en gruppe desperate migranters flugt endt på tragisk vis. Mindst 130 mennesker frygtes omkommet i Middelhavet, efter flere overlastede både er kæntret ud for Libyens kyst. Det oplyser den franske NGO, SOS Mediterraneé til Reuters. Det bringer det samlede dødstal for det seneste år op over 2.200 omkomne personer i det dødbringende farvand. Det uofficielle dødstal forventes dog at være langt højere. Redningsgrupper i området har ifølge nyhedstjenesten identificeret mindst fem “usynlige skibsvrag”, hvis ofre ikke er regnet med i den statistik.
De mange døde mennesker på Europas dørtrin peger endnu en gang fingeren i retning af Frontex, der er betegnelsen for EU’s fælles grænsesamarbejde. I august måned sidste år kom det frem, at grænseagenturet havde valgt at investere knap 750 millioner kr. i mere overvågning og droneteknologi, mens egentlig hjælp blev negligeret. “Har vi brug for flere kameraer, der kan betragte folk, som drukner i Middelhavet?”, spurgte Wim Zwijnenburg fra den hollandske organisation Pax dengang i avisen The Guardian.
Selvom EU’s politik officielt er indrettet til at hjælpe folk i nød, ser mange Frontex som et udtryk for et “Fort Europa”, der ikke ønsker at hjælpe folk på flugt fra kriser, som langt hen af vejen er skabt af netop EU-landenes egen politik. Italiens tidligere indenrigsminister, Matteo Salvini fra det højrenationalistiske Lega, vakte i 2019 opsigt, da han kaldte redningsskibet Sea Watch’s indsejling i Lampedusa Havn for “en krigserklæring”.
Du kan læse mere om det dødelige samarbejde, der gemmer sig bag den uskyldige betegnelse Frontex i denne artikel på Solidaritet.
Peru: Oprindelige folk får jordområde på størrelse med Cuba
Efter mere end tyve års diskussion, er Yavarí Tapiche-området, som ligger på grænsen mellem Brasilien og Peru, nu blevet blevet officielt anerkendt som tilhørende de oprindelige folk. Det rapporterer klima-portalen Mongabay. Området er det første af sin slags, og skal efter peruviansk lov give selvstændighed til de såkaldte “PIACI” – Peoples in isolation and initial contact, der hovedsageligt betegner stammesamfund uden kontakt til omverdenen. Yderligere 9 områder i Peru med PIACI-folk forventes at blive omfattet af den nye territoriale lov, der skal beskytte dem fra både uønsket kontakt og rovdrift fra virksolmheder.
Beslutningen er godt nyt for de oprindelige folk i Peru – og står i skarp kontrast til udviklingen i nabolandet Brasilien. Her har en række oprindelige folk i ugens løb demonstreret mod præsident Jair Bolsonaros planer om at tillade minedrift på deres jord, gennem “Bill 191”. Der er ikke mange, som tror på præsidentens løfter om, at minedriften skal berige stammerne økonomisk. Snarere er det endnu en hensynløs udbytning af Brasiliens naturområder, som skal tjene private virksomheders profit. “Det vil kun bringe mere ødelæggelse ned over vores folk og vores skov”, udtalte en talsperson for Munduruku-folket i en video delt på Facebook. Og netop Munduruku’erne har om nogen mærket Bolsonaro-regeringens grådighed. Ifølge National Institute for Space Research blev mere end 2.000 hektar af deres jord sidste år ryddet som følge af privat rovdrift på naturen.
Når det kommer til behandlingen af oprindelige folk, ser de to sydamerikanske naboer altså ud til at gå i hver sin retning. Yavarí Tapiche dækker over ca. 109.265 kvadratkilometer land, der hovedsageligt udgøres af regnskov. Det svarer til hele den samlede landmasse i Cuba – eller knap 2½ gange Danmarks areal.
Amazonas er afgørende for planetens overlevelse. Alligevel fortsætter ødelæggelsen af den store regnskov. Hvorfor? Vox giver en introduktion i denne video.
USA: Derek Chauvin kendt skyldig i mord
Det meste af USA ventede i spænding, da dommeren onsdag aften læste juryens dom op i retssagen mod Derek Chauvin. Han stod, som de fleste nok ved, anklaget for at have myrdet den 46-årige George Floyd i maj 2020, ved under en anholdelse at presse sit knæ mod hans hals i næsten 10 minutter. Mordet var den gnist, der fik den amerikanske krudttønde til at eksplodere i raseri mod landets racististiske retssystem. Black Lives Matter-bevægelsen fik for alvor vind i sejlene, ikke bare i USA, men i hele verden, hvor millioner af mennesker verden i månederne efter gik på gaden mod racisme.
Retssagen havde derfor hele verdens opmærksomhed, og der var ingen slinger i valsen over for den tidligere Minneapolis-betjent. Chauvin blev dømt skyldig i alle tre anklagepunkter, og kan nu få op til 40 år i fængsel for mordet. Allerede da juryen vendte tilbage efter 4 timers overvejelse, var de fleste klar over, hvad klokken var slået. Reaktionerne var mange steder lettelse og tilfredshed med dommen, selv om opfattelsen også fortsat er, at det ikke ændrer på noget fundamentalt forkert i det amerikanske retssystem. “Den her dom må ikke blive en erstatning for en grundlæggende politisk kursændring”, tweetede New York-socialisten Alexandria Ocasio-Cortez, mens også præsident Biden lagde op til, at dommen skulle sende et signal om en ny kurs for USA. Ingen er hævet over loven, og det blev understreget af dagens dom. Men det er stadig ikke nok”, udtalte præsidenten under et fælles pressemøde med vicepræsident Kamala Harris.
Alle har tilsyneladende en mening om dommen i årets hidtil største retssag. Et af de bedste interviews, jeg har læst, er med Miski Noor fra Black Visions Collective. Hun forklarer her, hvordan ægte retfærdighed forudsætter en afvikling af politiet, til fordel for et mere omsorgsfuldt system. Interessant læsning!
Har du et tip til en nyhed fra verden, du synes skal med i næste uge? Så kontakt mig her
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER
Deltag i debatten og kommenter på artiklen (kun for medlemmer)