Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
21. december. 2023

Alternativet: Regeringen sylter handlingsplanen mod racisme

Danmark er blevet kåret til EU’s fjerdemest racistiske land. Under den tidligere socialdemokratiske regering indgik Socialdemokratiet og venstrefløjen en aftale om at lave en handlingsplan mod racisme. Siden da har Socialdemokratiet fået nye legekammerater, og handlingsplanen lader vente på sig, skriver Alternativets Christina Olumeko og Helene Lilliendahl Brydensholt

Foto: Han Soete

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.

I slutningen af 2021 blev den daværende socialdemokratiske regering, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet enige om, at der skulle laves en handlingsplan mod racisme. Hensigten med handlingsplanen var ambitiøs, og den sigtede mod at bekæmpe racisme bredt i samfundet. Men to år efter har vi stadig ikke set skyggen af en plan fra regeringen.

Regeringen siger igen og igen, at racisme ikke hører til i Danmark, men alligevel har regeringen ikke indkaldt til forhandlinger om initiativer til handlingsplanen mod racisme. På trods af at justitsministeren i foråret sagde, at regeringen forventede at lancere handlingsplanen mod racisme i 2023, er der stadigvæk ikke indkaldt til forhandlinger.

I stedet er ansvaret for handlingsplanen blevet flyttet fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet, og det nye ministerium har udskudt lanceringen af handlingsplanen mod racisme til 2024.

EU’s fjerdemest racistiske land

Man fristes til at tro, at regeringens tilgang til handlingsplanen mod racisme betror sig til det kendte ordsprog ”tiden læger alle sår”, men i mellemtiden Danmark blevet kåret til det fjerdemest racistiske land i EU, og kigger man ud i det danske samfund, holder ordsproget ikke.

uddannelsessystemet oplever studerende med minoritetsbaggrund diskrimination, og samtidig oplever fire ud af fem praktikansvarlige på erhvervsskoler, at håndværkervirksomheder fravælger minoritetsetniske danskere.

Når minoritetsdanskere bliver færdige med deres uddannelse og skal ud på arbejdsmarkedet, bliver de oftere valgt fra. Personer med typiske danske navne har nemlig 53 procent større chance for at blive kaldt til jobsamtale sammenlignet med ansøgere med typiske mellemøstlige navne.

En kvinde, der bærer tørklæde, skal sende 60 procent flere jobansøgninger end en kvinde, der ikke bærer tørklæde. Derudover oplever dobbelt så mange lønmodtagere med minoritetsetnisk baggrund diskrimination på arbejdsmarkedet sammenlignet med majoriteten.

Strukturel racisme trives i det danske samfund

Også i sundhedsvæsenet oplever etniske minoriteter forskelsbehandling. Patienter med minoritetsbaggrund oplever nemlig, at deres smerter kategoriseres som ”etniske smerter”, fordi der flere steder i sundhedsvæsenet hersker en fordom om, at minoriteter skaber sig meget, eller at sprogbarrierer mellem patient og personale skaber misforståelser.

Det betyder, at patienternes sygdomme ikke bliver behandlet ordentligt. Samtidigt udsættes etniske minoritetsborgere også for etnisk profilering af politiet.

Strukturel racisme trives dermed i det danske samfund – men det vil regeringen ikke tage ansvaret for.

Ved at flytte ansvaret for handlingsplanen mod racisme fra Justitsministeriet til Udlændinge- og Integrationsministeriet, antyder regeringen, at racisme er opstået som resultat af indvandring af andre kulturer og religioner og derved ikke et strukturelt problem.

Men faktum er, at det ikke kun er minoritetsetniske borgere, der udsættes for strukturel racisme. Grønlændere i Danmark oplever desværre også strukturel racisme i mødet med de danske myndigheder, hvor de udsættes for racediskrimination.

Vi folkevalgte skylder de mange, der udsættes for diskrimination, en handlingsplan mod racisme. Kampen mod racisme er nemlig et samfundsansvar – og det ansvar svigter regeringen.

Om skribenten

Christina Olumeko

Christina Olumeko

Medlem af Folketinget for Alternativet. Læs mere

Om skribenten

Helene Liliendahl Brydensholt

Helene Liliendahl Brydensholt

Flygtninge- og integrationsordfører for Alternativet. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER