Ashura: Det handler om noget andet, end de tror ….

De tror, Ashura handler om “muslimer mod Danmark.” Men manden vi mindes, blev dræbt af mennesker, der selv kaldte sig muslimer. Og det er måske den vigtigste del af historien, som næsten ingen nævner.

De sidste dage har medier og politikere haft travlt med at gøre Ashura-optoget til en debat om køn, rækkefølge og “danske værdier”. Hvem gik forrest? Hvem gik bagerst? Hvorfor var nogle opdelt?

Men hvis man virkelig vil forstå optoget, bliver man nødt til at forstå, hvorfor vi gik.

For det passer ikke, at kvinder bare altid bliver gemt væk bagerst. Der har tidligere været optog, hvor kvinder og børn gik forrest. Der har også været familiesektioner, hvor mænd, kvinder og børn kunne gå sammen, hvis de ønskede det.

Så måske er virkeligheden bare lidt mere nuanceret, end den passer ind i en hurtig overskrift.

Jeg forstår godt, at nogle kan blive chokerede, når de ser tusindvis af muslimer i sort tøj med bannere og religiøse symboler. Især når ekstremister, kriminelle miljøer og grupper som Hizb ut-Tahrir i årevis har ødelagt billedet for helt almindelige muslimer.

Men det er netop derfor, vi skal kunne skelne.

Man bekæmper ikke ekstremisme ved at mistænkeliggøre fredelige mennesker, der samles lovligt. Man bekæmper ekstremisme ved at ramme de miljøer, der faktisk prædiker had, kontrol og splittelse.

Problemet er bare, at nogle politiske kræfter næsten lever af, at de miljøer findes. For så længe de ekstreme råber højt, kan de bruges som bevis på, at alle muslimer er problemet. Med andre ord, så ønsker man ikke at komme af med ekstremismen. 

Og det er der, debatten bliver skæv.

Ashura handler ikke bare om, at Imam Hussein var profetens barnebarn. Det handler om, hvad han stod for.

Han stod imod tyranni, korruption og magtmisbrug. Han nægtede at bøje sig for en magt, der kaldte sig muslimsk, men som havde mistet retfærdigheden, værdigheden og sandheden.

Imam Hussein blev ikke dræbt af kristne eller jøder. Han blev dræbt af mennesker, der selv kaldte sig muslimer.

Derfor handler Ashura ikke om had til andre religioner. Det handler om at sige nej til undertrykkelse, også når undertrykkelsen kommer fra ens egne.

Og det er nok den del, mange slet ikke har forstået. Når politikere problematiserer et fredeligt, lovligt optog, så bliver man nødt til at spørge; Hvad er religionsfrihed værd, hvis den kun gælder, når den ser ud, som flertallet ønsker?

Hvad er forsamlingsfrihed værd, hvis den kun må bruges på en måde, som ingen bliver provokeret af? Man kan ikke sætte en fugl fri og bagefter sige, at den kun må flyve i et bestemt hjørne af skoven.

Så er det ikke frihed. Så er det kontrol.

Jeg blander mig ikke i, hvordan kristne beder. Jeg blander mig ikke i, hvordan buddhister lever deres tro. Jeg blander mig ikke i, om folk tror på Gud, universet, julemanden eller ingenting.

Så længe mennesker samles fredeligt og lovligt, bør friheden gælde. Også når det er muslimer.

Og ja, shia-muslimer har betalt en enorm pris i kampen mod ekstremisme. I Irak og Syrien stod mange af dem i front mod ISIS, mens store dele af verden så til på afstand.

Derfor bliver det næsten absurd, når et shia-muslimsk sørgeoptog i Danmark pludselig skal gøres til et symbol på ekstremisme.

Ashura handler ikke om at overtage Danmark. Det handler om at huske en mand, der nægtede at bøje sig for tyranni. Måske skulle man bruge lidt mindre tid på at kontrollere, hvor kvinderne går. Og lidt mere tid på at forstå, hvorfor optoget overhovedet findes.