Baltic Pipe er starten på noget stort – og dybt klimaskadeligt
Niels Aagaard fra “Det Fælles Bedste” svarer på tidligere udenrigsminister Mogens Lykketofts forsvar for det miljøskadelige gaseventyr, Baltic Pipe.

Debatindlæg er udtryk for skribentens egne holdninger. Kontakt os her, hvis du selv vil bidrage til debatten.
Mogens Lykketoft har overtaget ansvaret for Baltic Pipe-projektet. Niels Aagaard fra “Det Fælles Bedste” svarer på den tidligere udenrigsministers forsvar for det miljøskadelige gaseventyr.

Af Charlotte Valløe, Baltic Pipe Nej Tak
Klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen har udpeget Mogens Lykketoft til pr 1. september at afløse Lars Barfoed som formand for Energinets bestyrelse.
På initiativ af Niels Aagaard fra Det Fælles Bedste, som er medinitiativtager til borgerforslaget “Annuller beslutningen om at anlægge gasrørledningen Baltic Pipe”, har “Baltic Pipe Nej Tak TV” haft en samtale med Mogens Lykketoft.
Mogens Lykketoft ser frem til, at Energinet kan rådgive regeringen, der har sat som mål at reducere CO2-udslippet med 70 % i 2030. Og han synes, det er fint, at Baltic Pipe kan transportere norsk gas via Danmark til Polen. Hvad tænker du om det, Niels Aagaard?
”Jeg vil pege på, at både COP24 og COP25 sagde, at vi skal beholde 70-80 % af de fossile brændstoffer i jorden for at holde os under de 2 %. Baltic Pipe binder os til at brænde gas af de næste 30 år. Det er bekymrende. Polen vil iflg. direktøren for GAZ System, Tomasz Stępień ovenikøbet videresælge gassen til Tjekkiet, Ukraine og Tyskland. Polen har bygget en stor terminal på deres havneanlæg, som kan rumme og modtage gas fra fra Qatar, USA og hele verden. Gassen kan også returneres til Everdrup i Danmark,” siger Niels Aagaard og fortsætter: ”To danske sukkervirksomheder på Lolland og Falster har søgt om at konstruere en stikledning, der forbindes til Baltic Pipe, så de kan få del i noget af returgassen. Vi risikerer i Danmark at bruge gas, der er baseret på klimaskadelig tjæresand og fracking, som lægger hele landskaber øde. Man udbygger altså gasmarkedet markant – det er virkelig bekymrende.”
Lykketoft mener ikke, at gasrørledningen vil betyde, at der afbrændes mere gas, end man er i gang med at udvinde. Han mener dog, vi skal reducere vores afhængighed af fossile brændsler ”gradvist og dramatisk”. Men Polen har, siger Lykketoft, ønsket at frigøre sig fra russisk gas af sikkerhedsmæssige årsager, og Polen har (om end fodslæbende) defineret nye mål om at reducere brugen af kul til fordel for gas.
”Her må jeg indvende”, siger Niels Aagaard, ”at Polen tværtimod for nylig indgik en aftale med de polske kulminearbejdere om overenskomst, der bl.a. indebærer, at ingen i kulindustrien bliver fyret frem til 2049. Polen åbner også stadig nye kulminer, udbygger fortsat sine kulkraftværker, og bygger nye værker.”
Virkelighedsfjernt projekt
”Ikke engang den tidligere klimaminister, Lars Christian Lilleholt – som igangsatte og var stærk fortaler for Baltic Pipe projektet – kunne komme med nogen form for garanti om, at gassen erstatter kul: “Det kan ikke med sikkerhed forudsiges, om gassen fra Baltic Pipe vil fortrænge brugen af kul i Polen”, sagde han ved et samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg i august måned.
Når Lykketoft siger, at Baltic Pipe gør det muligt for Polen at gå væk fra kul, så tænker jeg: Ja, det er den fortælling, der skal sælge projektet. Men det er ikke virkeligheden.”
Polen står i vejen for, at EU kan opfylde sine klimamål: ”Polens regering har stoppet den grønne omstilling i Polen, efter den kom til magten i 2015. Siden har det f.eks. været stort set umuligt at bygge vindmøller på land, og polakkerne satser på energiproduktion med gas og atomkraft. Den fejlslagne energipolitik har betydet, at benzin nu er billigere i Tyskland end i Polen. Derudover importerer Polen mere og mere kul fra Rusland. Udkastet til den polske regerings energiplan frem til 2040 er allerede blevet kritiseret af eksperter i og uden for Polen” skrev polennu.dk i juni 2019.
Lykketoft er glad for, at Danmark kan bidrage til Polens omstilling fra kul og russisk gas til norsk gas. ”I den sammenhæng er Danmark blot mellemhandler, hvorved vi kan tjene 2 mia. kr. til de danske forbrugere”, siger han og fortsætter: ”I øvrigt vil det blive meget dyrt, hvis vi bryder kontrakten med Polen”.
“Grønne teknologier og PtX er – efter hvad eksperterne forudsiger – først klar om ti år eller mere. Som det er nu, er de meget energikrævende at fremstille.”
Aagaard henviser til, at professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen ved Aalborg Universitet i en artikel i Ingeniøren har sagt: ”Jeg kan ikke se, at nogen med fornuft har vist, at ledningen betaler sig selv tilbage, og at vi får reduceret CO2-udslippet i Europa.”
Lykketoft mener, at vi kan bruge gasrørledningen til andre energiformer, f.eks. biogas. Niels Aagaard er uenig: ”Brugen af biogas bygger på en animalsk kødproduktion, der i hele værdikæden baserer sig på CO2-udledning: Først fælder man regnskov, der kunne have bundet CO2, så dyrker man soja, der udleder CO2. Herefter sejler man soja til Europa, der udleder CO2 og fodrer dyr, som prutter og bøvser metan, der er 25-30 gange så klimaskadelig som CO2. Dyregødningen, rester fra plantefoder-produktionen og slagteriaffaldet bruges så til fremstilling af biogas, der ved brug også udleder klimagasser. – Det er slet ikke en bæredygtig måde at skaffe sig brændstof på.”
Fugle på taget
Mogens Lykketoft siger også, at der er andre muligheder, rørledningen kan bruges til. F.eks. kan energi fra vind omdannes til flydende, CO2-neutral Power-to-X (PtX) til fly og skibe, og vi kan lagre CO2. Der vil komme mange nye teknologiske løsninger, som vi knap nok kender endnu. F.eks. ved at ændre biologisk på dyrene, kan de måske udlede mindre metan.
”Det er fugle på taget”, siger Aagaard. Grønne teknologier og PtX er – efter hvad eksperterne forudsiger – først klar om 10 år eller mere. Som det er nu, er de meget energikrævende at fremstille. Og PtX fremstilles på måder, der skader klimaet: F.eks. i form af metanol, som laves ved en kobling af to ting: 1) Brint fra vindenergi der blandes med 2) CO2 der er opsuget fra biomasse- og affalds-afbrænding. Men når metanol anvendes i tung transport som brændstof, udledes der CO2. CO2‘en til denne PtX form skal endvidere opsuges fra store biomasseanlæg og affaldsanlæg. Forudsætningen for det er derfor, at vi fastholder kraftvarmeværker med energiformer, som udleder CO2. Derved fastholder vi et massivt forbrug af biomasse (træmasse), som er dybt klimaskadelig, fordi det bygger på, at vi fælder skov – som ellers kunne have opsuget og lagret CO2. Og en massiv affaldsafbrænding, trods vores mål om at skabe en cirkulær økonomi uden affald.”
”Planen er med andre ord at fortsætte med at udlede CO2, for at kunne opfange selvsamme CO2, for at kunne kombinere det med brint og dermed lave fx metanol. Og hele formålet med dén øvelse er at mindske CO2 udledningen i transporten.”
”Det er godt nok Klods Hans – at gå over åen efter vand og komme retur med mere CO2”, siger Aagaard og slutter: ”Set med mine briller vil det være klogt også at satse på at bruge mindre energi gennem nye boligformer, ting som samkørsel, elbils-deleordninger, decentrale arbejdspladser og på 1000 andre måder”.
Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet
Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.
Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.
Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.
Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.
20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER