Indkøbskurv: 0,00kr. Se indkøbskurv
Venstrefløjens medie
Generic filters
Menu
20. januar. 2023

Billeder fra Sydafrika

Den sydafrikanske digter Kobus Moolman, der er stort set ukendt i Danmark, viser, at han mestrer minimalismen og kan komprimere ord til – følelse, billede, stemning

Sydafrika januar 2021 foto: Barbalaza83 Wikimedia

Den lille Nørrebro-virksomhed “Det Poetiske Bureaus Forlag” udgav for nyligt digtsamlingen Alt og Alting. Både den oprindelige tekst på engelsk og den dansk-oversatte tekst er trykt på samme sider i samlingen, der også har syv fine blækillustrationer af Shubnum Khan – også fra Sydafrika. Det hele fylder 32 sider.

Forsiden har centralt placeret en af illustrationerne. En tyk sort ring indrammer et lille motiv af vandrette streger i forskellig længde på en lys baggrund. Omkring er stænk af sort blæk.

Som et geværsigte med naturen på korn. Understreget af undertitlen: ”Scener fra et vinterlands marker”.

Jeg har aldrig læst Kobus Moolman før. Det er derfor med nysgerrighed, jeg første gang læser og oplever hans komprimerede billeder. For det er nærmest små malerier, poeten maler med sine enkeltstående ord, der ikke er skrevet i sætninger.

Billederne skifter fra golde naturbeskrivelser til menneskelig isolation og ensomhed. Af og til stiller han spørgsmål. Måske om chancer for fremtiden. Om hvornår lyset kommer. 

Illustrationerne understreger håbløshed og søgen efter noget. Jeg fornemmer træthed, ælde, død, usynlighed og fremmedgjorte mennesker.

Spændende ordbilleder, jeg endnu ikke helt ved, hvad betyder.

Ordene skaber en behagelig rytme, når de læses højt. De samler sig til billeder og stiller spørgsmål. 

Hvordan samles igen?

stammerne fra et ældet egetræ?

Hvordan erstatte 

de lange kolde dage med sollys?

Bevægelsen og lyset, naturen tager over. Og med naturen på kornet – i geværsigtet, illustrationen fra forsiden, der står over sidste strofe – sluttes ringen. Kobus Moolman mestrer minimalismen og kan komprimere ord til en følelse, et billede, en stemning. Illustratoren Shubnum Khan skaber luftige former og mere stramme blæktegninger. 

Tilsammen er bogen “ALT OG ALTING” en ny og spændende oplevelse på nogle billeder, jeg endnu ikke helt ved, hvad betyder.

Det vil jeg bære med mig og tænke over.

Om forfatteren

Kobus Moolman – poet, forfatter og professor i ”Creative Writing”,
University of Western Cape, Sydafrika. Har udgivet syv digtsamlinger og to
skuespil, redigeret antologi. Inspireret af blandt andre danske Inger
Christensen. Kobus Moolman har modtaget flere priser.

Læs mere om Kobus Moolman på Poetry International her

Forsiden på ALT OG ALTING


 

Om skribenten

Lillian Simonsen

Lillian Simonsen

Journalist og kulturskribent på Solidaritet. Tidligere blogger om den kurdiske sag. Læs mere

Kære bruger – du er nu nået gennem et opslag i Solidaritet

Vi håber, at du fik stillet din nysgerrighed eller diskussionslyst.

Alt stof på Solidaritet er frit tilgængelig uden betalingsmur. Men det er ikke gratis at drive et website.

Solidaritet er organiseret som en demokratisk forening, hvis formål er at gøre Solidaritet til platform for venstrefløjens debat i Danmark. Du kan også blive medlem – hvis du ikke allerede er.

Du kan nemt, hurtigt og direkte lave en aftale med Mobilepay, Visa eller Mastercard – og den kan opsiges med øjeblikkelig virkning.

20 kr./md. 60 kr./md. 100 kr./md. 150 kr./md.

Foreningens indtægter er økonomisk rygrad i Mediehuset Solidaritets drift. Men foreningen er – ud over økonomisk fundament for drift – også et fællesskab, der sammen med ansatte og faste aktivister videreudvikler mediehusets aktiviteter. Læs mere om foreningen: HER